Kan ikke forske

Forespørgsel fra professor dr. phil.

Jeg har planer om at lave en oversigt over de reelle tal for indvandring og udbredelse i DK, gående tilbage ihvertfald til omkring CPR registerets begyndelse. Kan du hjælpe mig med at formulere den rette analytiske tilgang - set i forhold til hvad der rent faktisk findes (kan etableres) af talmæssigt grundlag ud fra Danmarks Statistik? Har du nogen ide om hvilke resourcer dette arbejde ville kræve?

Fint nok med en blog, og at du lægger svaret der. Det glæder mig, at andre tilsyneladende også er interesseret i korrekte informationer om immigration (såvel som om alle andre forhold).Jeg forbereder i øjeblikket en større ansøgning, som formentlig får titlen:Immigration, Integration, Intelligence and the Hardy-Weinberg Equilibrium.Til dette projekt skal jeg som udgangspunkt bruge korrekte data om antal DK indvandrere, hvor de kom fra, hvordan de har reproduceret sig (herunder nuværende antal, alder osv.), og deres øvrige leveomstændigheder (uddannelse, erhvervsstatus, indtjening, kriminalitet mv.), alt set i forhold til "gammeldanskere". Mit spørgsmål til dig går især på hvad den korrekte fremgangsmåde er for etablering af sådanne immigrantdata - givet foreliggende (eller etablerbare) oplysninger i Danmarks Statistik mv. Måske ville det være rationelt samtidigt at udvide projektet til Svenske og Norske forhold, om nogen herfra ville være interesseret i at deltage. Problemstillingen er formentlig fælles et godt stykke hen ad vejen.

vh
Helmuth

Besvarelse: Problemstilling og forslag

Databehov:

Nettoindvandringen til Danmark 1968-2006 fordelt på oprindelsesland/nationalitet
Indvandreres fødselshyppighed og dødelighed i Danmark fordelt på oprindelsesland
Indvandrere fordelt på alder
Kriminaliteten fordelt på danskere og indvandrere
Indvandrere og uddannelse
Indvandrere og deres erhvervsmæssige tilknytning
Indvandrere, deres indtjening og sociale forhold

Sammenligninger på tværs af nationalitet/oprindelse skal uden videre kunne ske.

Danmarks Statistiks og eventuelt andre officielle dataregistreringers og statistikpræsentationers inddragelse.

Hvilke ressourcer kræves?


Statistisk metode og registerafhængighed:
Desværre kommer vi ikke uden om begrebsdefinitionerne, for blandt disse vælges som udgangspunkt de variable, der tælles/opgøres efter.

Adækvate begreber: passer logisk til de faglige ressonnementer, hvoraf problemformuleringen består. Man skal kunne bruge dem til at udtrykke sine ideer.

Entydige begreber: Der må ikke herske tvivl om begrebernes indhold. Man risikerer at lave fejlressonnementer, hvis man anvender tvetydige eller flertydige begreber. Dette er afgørende – som jeg straks skal vise med eksempler – fordi flertydighed selvsagt ikke er indlysende.

Funktionelle begreber: Skal kunne fungere i praksis, være praktisk anvendelige.

Helheden: Er mængden af individer i Danmark.

Enhederne: Er i dette tilfælde kendetegn for konkrete individer eller for begivenheder, hvoraf helheden består. Enhederne er tælleenheder[1].

”Korrekte data og korrekt fremgangsmåde for etablering af sådanne immigrantdata”, jf. Helmuths første indlæg på posten ’Invitation’ den 19. oktober, ses her at kunne give anledning til fortolkning.

Hvad tælles blandt individerne, der er genstand for denne gennemgang, afhænger ikke alene af, om enhederne/individerne er registreret i CPR. Det afhænger også af, om f.eks. begivenheder eller blot tiden kan ændre deres egenskaber, kendetegn eller kendemærke i forhold, hvad som er i registreret her eller i registre i udlandet på givne tidspunkter.

Desuden afhænger egenskaben statsborgerskab typisk af tilsvarende egenskab hos forældrene til individet.

Eks.
Egenskaber:
Navn, køn, alder, adkomst-status, statsborgerskab, fødested, civilstand, bopæl, erhverv, indkomst

Eks.
Kendetegn:
Lige eller ulige cpr.nr., registrerede adkomst-betegnelser: asylant, familiesammenført, marokkaner, ugift

Her skal det understreges, at individerne med fast ophold her i landet ved samkøring/opgørelse i det nuværende system alene er karakteriseret ved et 10-cifret tal og nogle records, fastlagt i cpr.-registret i 1968. CPR er et 1. generations edb-system, der er yderst ufleksibelt m.h.t. udvikling og forandring. Det er ikke noget databasesystem, hvorfra alt kan hentes inden for lovens og registreringens rammer. Det er en typisk misforståelse, at alle mulige variable kan kombineres; forudsætningen om registrering glemmes hyppigt af databrugere.

Eks:
En pakistaner kan være indvandret fra Storbritannien på britisk pas: Statsborgerskab er således britisk, oprindelsesland er Pakistan. I det danske cpr.-register registreres statsborgerskab og fødested.
Et individ står opført som dansk statsborger. Vedkommende står registreret med ukendte forældre i forhold til egenskaben statsborger og andet i øvrigt. Individets forældre kan være levende eller døde afghanere, der ikke har været omfattet af den danske cpr.-registrering, eller de kan være danske, men døde før 1968, hvor cpr.-registreringen påbegyndtes i Danmark. På den baggrund kan det ikke afgøres om individet, der står opført som dansk statsborger, er dansker.

Lad os slå fast at specialregistre om borgere i dette land hidtil er blevet udarbejdet ved, at der sker samkørsel med dele af det centrale personregistret. Danmarks Statistik har ca. 80 svar på befolkningsregister-baserede opgørelser, blandt andre statsborgerskabsregistreringen og en nyere registrering af ’indvandrere’ og ’efterkommere’ sat i gang i 1991:

Af de i alt ca. 80 befolknings-baserede opgørelser, der vedligeholdes af DS, er her nr. 3-14:

Socialforskningsregisteretskningsregistret er udtræk fra en række statistikregistre i Danmarks Statistik; Befolkningsstatistikregistret, Bolig- og bygningsstatistikregistret, Statistikre...Fertilitetsdatabasened tilbage til 1980. 0.6 Kilder Flg. registrer i Danmarks Statistik er anvendt: Befolkningsstatistikregistret Medicinsk fødsels- og dødsfaldsregister Uddannelse...Bilregistret og opgørelser herfravaredeklaration vedr. Personindkomster under emnet Indkomst, forbrug og priser Befolkningsstatistikregistret; se varedeklaration vedr. Husstands- og familiesta...Befolkningens arbejdsløshed (Ophørt)iske begreber Population Statistikkens population er den befolkning, der ifølge befolkningsstatistikregistret var bosat i Danmark 1. januar i opgørelsesåret, og...Bilregistret og opgørelser herfravaredeklaration vedr. Personindkomster under emnet Indkomst, forbrug og priser Befolkningsstatistikregistret; se varedeklaration vedr. Husstands- og familiesta...IDA-databasenbeskæftigelsen, Indkomststatistikregistret, Arbejdsløshedsstatistikregistret og Befolkningsstatistikregistret. 4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal Der...Demografisk Databasegrafisk Database er en række statistikregistre fra Danmarks Statistik, herunder Befolkningsstatistikregistret, Danmarks Statistiks medicinske fødsels og dødsfal...KÅSnden for personstatistik-området. Følgende statistikregistre indgår i systemet: Befolkningsstatistikregistret (CPR), Bygnings- og Boligregistret (BBR), Indkomst...Sociale forhold, sundhed og retsvæsenSygehusbenyttelsendspatientregistret, Sundhedsstyrelsen samt flg. registre i Danmarks Statistik: Befolkningsstatistikregistret, Det medicinske fødsels- og dødsfaldsstatistikregi...Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS).gens uddannelse (Varedeklaration: befolkningens uddannelse og beskæftigelse). - befolkningsstatistikregistret (Varedeklaration: befolkningen 1 januar, befolknin...

’Udenlandske statsborgere’ kan opgøres eksakt, fordi egenskaben statsborgerskab er adækvat, entydig og funktionel. Det skal oplyses, at individet ved hændelsen/begivenheden 'naturalisation' kan have skiftet statsborgerskab en eller flere gange før indvandringen til Danmark. Hændelser i udlandet kan ikke verificeres. Kan hændelserne i Danmark?

Ved at der sker tildeling af danske statsborgerskaber ved Lov (om naturalisation) om dansk indfødsret, udviskes entydigheden også ganske betydeligt, når enhederne, 'naturaliserede individer', og deres børn ikke præsenteres ajourført i statistikken år for år. Af opgørelse vil fremgå antallet af individer fordelt efter statsborgerskab. Den skal suppleres med naturaliserede og deres børn fordelt på statsborgerskab før seneste naturalisation.

Til individerne opført med udenlandsk statsborgerskab skal lægges lige så mange i 2005-opgørelsen pr. 1. januar, der er tidligere udenlandske statsborgere eller børn af sådanne, men opført som danske. Der sker ingen præsentation heraf i statistikken, selvom det kan gøres uden videre, da alle tidligere registreringer om statsborgerskab i det danske cpr.-register kan udtrækkes (se nedenfor).

Dette anføres for at understrege, at registrerede kendetegn kan være tidsafhængige. Der tages højde for dette, og hvor det ikke er muligt, må de foretrukne tælle-variable udvælges herefter, medmindre CPR-registreringen forudsættes gennemgribende forandret.

Eks.
Demografiske hændelser/begivenheder:
Fødsel, død, indvandring, naturalisation, ægteskab, flytning, udvandring

Fødselshyppigheds og dødeligheds beregning:
Dels hvor mange kvinder, der kunne have født et barn i en bestemt periode/år, dels hvor mange børn disse kvinder rent faktisk fødte. Antallet af kvinder skal opdeles på danske af fødsel, danske statsborgere, børn af danske statsborgere og udenlandske statsborgere [de tre sidste opdelt på seneste tidligere statsborgerskab]. Det samme gælder fædrene. Antallet af børn disse kvinder fødte kan findes ved en edb-kørsel på hændelsen/ begivenheden ’fødte i året’. Tilsvarende ved dødelighed.

Både antal fødte og antal døde er periodevariable – d.v.s. de opgøres for en periode, typisk et år.
Fertilitetsdatabasen, et af befolkningsregistrene hos DS:
Citat:
”IndholdsbeskrivelseFertilitetsdatabasen belyser kvinders fertilitetsmønster i relation til deres sociale forhold, herunder bl.a. deres erhvervs- og uddannelsesmæssige placering. Fertilitetsdatabasen indeholder også oplysninger om samtlige mænd i landet, både dem, der bliver fædre og dem, der ingen børn har.(citat slut)

I denne database er ingen kobling af fertilitet med egenskaben 'statsborgerskab' eller tidligere statsborgerskab. Danmark Statistik har en afdeling mere, der angiveligt beskæftiger sig med fertilitet, selvom emnet begge steder er fødselshyppighed for alle kvinder samlet. Fertilitet er langt mere omfattende[2].

Når det kommer til opgørelse af antallet individer er den årlige statusopgørelse pr. tidspunkt klart at foretrække for den langt mere flydende nettoindvandring pr. periode.[3] Derfor fremkommer indvandringen år for år fra 1968-2006 ved at sammenligne disse statusopgørelser år for år.

Fravalgte variable, ’indvandrere’ og ’efterkommere’ :
Citat Forbrugerrådets om CPR-registret:
”CPR indeholder persondata vedrørende dit personnummer, navn, adresse, fødselsregistrering, statsborgerskab, om du er medlem af folkekirken, hvem dine forældre er, din civilstand samt statusoplysninger for den enkelte personregistrering.
Når der sker ændringer for dig, så bliver en del af dem registreret i CPR. Bliver du gift og får nyt efternavn, så bliver det registreret. På samme måde sker det, hvis du skifter adresse, bliver gift eller skilt, får børn, skifter statsborgerskab eller folkekirkeforhold. Alle oplysningerne ajourføres uden at tidligere oplysninger slettes fra CPR. Derfor kan man altid se, hvor du for eksempel tidligere har boet og hvornår.” (citat slut)

…eller hvilket statsborgerskab du havde før naturalisation, og hvilke børn du har født/er blevet forældre til siden naturalisationen.

På denne baggrund ses det klart, at det nemt belyses og præsenteres, hvorledes de danske statsborgere f.eks. er sammensat, hvor mange der er døde, udvandrede i tiden efter statsborgerskabsskiftet og ligeledes alt om deres børn. Man hævdede det stik modsatte i 1991 i Statistiske Undersøgelser nr. 43 ’Indvandrere og deres efterkommere i Danmark’, redigeret af Lars Pedersen.

Her skal det understreges, at man bliver ikke dansk af at være født af danske statsborgere i Danmark. I strid med Indfødsretsloven og Grundloven hævdede man dette (øverst side 12) i undersøgelse nr. 43, jf. nærmere ovenfor:

Citat: ”At danske statsborgere født i Danmark betragtes som danske, at danske statsborgere født i udlandet betragtes som indvandrere, at udenlandske statsborgere født i Danmark betragtes som efterkommere, og at udenlandske statsborgere født i udlandet betragtes som indvandrere.” (citat slut)

Og dette er fastholdt til foreløbig oktober 2005, hvor
Justitsministeriet Kriminalitetsopgørelse forelå på:
http://www.jm.dk/image.asp?page=image&objno=73956

Citat:
”Sigtelserne fordelt efter, om de angår en person af dansk oprindelse, en indvandrer eller en efterkommer efter en indvandrer.

Med indvandrer forstås en person født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet.

Med efterkommer forstås en person født i Danmark af forældre, som begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er indvandrere.

Personer med dansk oprindelse omfatter alle øvrige herboende, som efter ovenstående definitioner hverken er indvandrere eller efterkommere, og som har et dansk personnummer. Det drejer sig om personer, hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab.
Begrebet oprindelsesland anvendes for det land, personen har ”baggrund i” som enten indvandrer eller efterkommer.” (citat slut)

(anførselstegnene og kursiven er mine og jeg kan tilføje, at oprindelsesland er det land, som personen hævder at stamme fra.)

Vi ser således at personer med dansk oprindelse fortsat skal findes som en restgruppe, efter man har fraregnet to grupper, der er langt mindre entydige end statsborgere (udenlandske og danske), naturaliserede og børn af naturaliserede.

Det er straks en anden sag, når vi går den anden vej fra børn til forældre, men problemet aftager med tiden. Forældrehenvisningen led knæk allerede fra starten af CPR-registreringen. I perioden 1968-1978 blev forældrehenvisningen simpelthen slettet, når individet fyldte 18 år, eller når personen, til hvem der henvistes, døde. Fra 1978, hvor der sker en revision af CPR, og fremover er alle henvisninger bibeholdt, men der er kun sket en ufuldstændig genetablering af de tidligere slettede henvisninger.
Fødested blev inddraget befolkningsstatistikregistret (BRS som er særkørsler af CPR) i 1989 med meget ringe resultater, og i dag er det nærmest udvandet, da en meget stor gruppe anden- og tredje-generationsindvandrere er født i Danmark af indvandrede forældre.
Valg af variable:
Statsborgerskabsopgørelsen skal fastholdes og kombineres med oversigten over samtlige naturaliserede og deres efterkommere (efter ordets almene betydning før fremkomsten af de nye, flertydige statistikbegreber).

Herefter arbejdes med følgende kategorier:

Udenlandske statsborgere fordelt på nationalitet.
Naturaliserede danske statsborgere, inklusive naturaliserede sammen med en eller begge forældre fordelt på nationalitet før naturalisationen.
Børn af naturaliserede danske statsborgere fordelt på nationalitet før forældrenes naturalisation.
[Fødslerne i Danmark skal registreres efter forældrenes tilknytning: Begge danske af fødsel, mindst én dansk af fødsel, mindst en dansk statsborger, øvrige, fordelt på nationalitet]

Der foreligger ingen overvejelser om indførelse af nogen andre særregler bag end de gældende i dag.

Anledningen til arbejdsgruppens undersøgelse nr. 43 af 1991 ”var indførelsen af nye begreber, der skulle rumme udlændingene, der gives ophold i Danmark”. Lad os se om de gjorde.
Antallet af ’indvandrere’ og ’efterkommere’ opgøres til 452.095 ud af et samlet folketal på 5,411.405 pr. 1. januar 2005. D.v.s. 8,3 pct. Her er kun første generation af ’efterkommere’ efter ’indvandrere’ medregnet i gruppen. Den seneste officielle befolkningsprognose for Danmark vise 10,7 pct. ’indvandrere’ og ’efterkommere’ i år 2050. Til den tid vil den første generation af ’efterkommere’ fortsat blive medregnet i indvandrergruppen, hvorimod de resterende 4-5 påbegyndte generationer vil blive optalt som danske.
Det overraskede flere af vore politikere, at det kunne forholde sig sådan. Det er simpelthen konsekvensen af fravalget af statsborgerskabsopgørelsen kombineret med en ajourført naturalisationsopgørelse. Det er forståeligt ud fra den kendsgerning, at andelens vækst kun forvendtes at udgøre omkring ca. 130.000 individer i kategorierne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ i 45 årsperioden fra 2005 til 2050, når nettoindvandringen fortsat lå/ligger på henved 10.000 pr. år, og indvandrerkvinderne ikke føder under 20.000 børn pr. år.
Det er faktisk ikke så svært at komme i tvivl om denne fremskrivnings korrekthed.
Citat fra indledningen til undersøgelse nr. 43: ”Med udvidelser af statistikken bør udviklingen kunne belyses inden for flere persongrupper end det er muligt i dag. Oplysninger bør dække demografiske forhold, beskrive levevilkår samt opgøre de offentlige udgifter for udlændingeområdet (1991).”

De demografiske forhold og udgifterne på udlændingeområdet er ikke og kan ikke skrives henholdvis opgøres efter udvidelserne af statistikken, som det benævnes.
Problemet kunne derimod ganske enkelt have været at få en udlændingestatistik, der tegnede et retvisende billede af indvandrernes tilstedeværelse i Danmark. Der kunne også være interesser knyttet til fremover at kunne udføre befolkningsrelaterede opgørelser om f.eks. arbejdsmarked, uddannelse og kriminalitet, erhvervsforhold m.v. samt udføre multi-population-adjustment forskning ud fra pålidelige grunddata. I stedet fik vi, som arbejdsgruppen foreslog, en række nye begreber. Der kan tælles mindre korrekt efter de nye begreber/variable end efter dem vi havde haft hidtil. Optællingerne skaber tilmed forvirring, og al befolkningsrelateret opgørelse og forskning umuliggøres.

Der er redegjort for den sidste problemstilling på:
http://www.lilliput-information.com/samm.html og på
http://www.lilliput-information.com/engsamm.html (bragt på Daniel Pipes blog)

Både regeringens såkaldte tænketank Rockwool Fonden og det nyoprettede Integrationsministerium har for længst erkendt, at befolkningsopgørelserne fra Danmarks Statistik ikke kan bruges efter indførelsen af nye definitioner, ”indvandrere” og ”efterkommere”, fra 1991.

Ressourcer og tidshorizont:
Det er ikke muligt at rekonstruere hele populations-billede tilbage til 1968 fra et privat kontor på Stadion Allé. Ansvaret for de officielle beskrivelser er placeret hos de ansvarlige myndigheder og de skriftende regeringer.

Af de 80 befolkningsstatistikregister-relaterede gøremål hos Danmarks Statistik kan vi ved blot at se på de første 14 finde 3, der umiddelbart kan afskaffes, fordi de (efter mit kendskab) ikke kan bruges til noget fornuftigt:

Landspatientregistret, Fertilitetsdatabasen, og Demografisk database.

I forbindelse med betænkningsarbejdernes afslutning med nr. 1214, ’Bedre statistik om flygtninge og indvandrere’, i 1991, forventede Lars Pedersen, dengang Danmarks Statistik, 7-9 år før ny statistikken og øvrige forbedringer ville virke.

Der er svært at se nogle forbedringer i befolkningsstatistikken og øvrigt i den forbindelse efter nu 14 år.

Mig bekendt er Lars Haagen Pedersen sat på opgaven, at forbedre forholdene efter konsekvenserne af en mislykket integration bl.a. er blevet opgjort af samme.

Arbejdet, som vi vurderer det herfra, er alene begrænset til naturalisationerne, idet statsborgerskabsopgørelserne fortsat kører og er direkte og bekvemt tilgængelige bagud i CPR.

Vort bedste bud på tidshorizonten:
Opgørelserne kan køre fra 1. januar 2006.

Øvrige ressourcer til arbejdet er anvist ovenfor. Der er noget blanketarbejde, hvoraf en del er delvis genbrug.

Om det vil mere givtigt at kontakte den ministeransvarlige Bendt Bendtsen er ikke nemt at vide. Økonomi og Erhvervsminister Bendt Bendtsen hævdede i 2004, at danske kvinder føder 1,746 barn i gennemsnit, al den stund hans ansvarlige chefer på Danmarks Statistik siden 1999 har hævdet, at denne fertilitet er den samlede for alle kvinder i Danmark: http://www.lilliput-information.com/bendt.html , og vi ved kik på fertilitetsdatabasens statistikbeskrivelse tydeligt kan læse, at fertiliteten ikke kan fordeles på nationalitet eller oprindelse.

Ebbe Vig, cand. oecon.
21. oktober 2005

[1] I slutningen af 1980-erne viste det sig, at når Danmarks Statistik opgjorde antallet af familiesammenføringer, så var enheden en familiesammenføringssag.
En sådan sag indebar, at der kunne søges om familiesammenføring for flere individer på den samme sag. Derudover kunne den samme sag tages op flere gange med det samme indhold [af individer/vore tælleenheder].
Her ressonnerede vi faktisk forkert: Det viste sig at opgørelsen af familiesammenføringssager, som ingen formentlig havde spurgt til tidligere, blev foretaget for at kontrollere sagsbehandlernes effektivitet. Vi ser forhåbentlig heraf, at ikke alene tælleenheden var en anden, men også problemstillingen var en ganske anden, end nogle ville have forventet.

[2] Fertilitet indebærer: Undersøgelser af kvinders aldersbestemte forventninger til antal fødte børn og indebærer desuden større dækkende spørgeskema- og interviewundersøgelser. Det beskæftiger DS sig mig bekendt ikke med.

[3] Dette viser et eksempel i Jyllandsposten den 9. august 2005, hvor uvidende journalister hævdede, at der fra 2. kvartal 2005 var tale om en netto-udvandring af tidligere indvandrede til Danmark. Det viste sig tværtimod, at nettotilstrømningen for de første to kvartaler i 2005 havde været 3.716-5.242 til Danmark. Det præcise antal kunne vi ikke kende, før ved afslutningen af år 2005, hvor Danmarks Statistik ved forespørgsel forventes at oplyse, hvor mange børn de naturaliserede havde forud for naturalisationen. Den 24. juni 2005 tildeltes 3.052 danske statsborgerskaber efter Lov om dansk indfødsret; men ansøgernes børneflok fremgår ikke af de offentliggjorte lovforslag på Internettet. Til gengæld oplyses deres nuværende adresser i Danmark. Det er ikke nemt at begribe.

Hvis sandheden skal frem

Information om Danmark

Hvis sandheden skal frem - det skal den nok ikke

Justitsministeriet har netop udarbejdet en opgørelse af kriminaliteten fordelt på danske og individer med udenlandsk oprindelse. Opgørelsen medtager kun første generation af efterkommere af indvandrere. Dette gælder når vi ser på antallet af kriminelle gerninger; senere generationers kriminelle gerninger tilregnes således danskerne. Men endnu være er det, at befolkningsgrundlaget kun indeholder cirka halvdelen af gruppen med udenlandsk oprindelse. Herved bliver indvandrernes overkriminalitet stærkt overvurderet. Sagt meget enkelt: Hvis her kun er få indvandrere, så syner kriminalitetens udbredelse meget større i forhold til indvandrergruppens samlede størrelse. At kriminelle gerninger udført af senere generationer tilregnes danskerne trækker lidt i den anden retning. Derfor kan Justitsministeriets opgørelse af sigtelser for 2004 desværre ikke bruges. Det hele skyldes grundlæggende, at registreringen af 'indvandrere' og 'efterkommere', som hele opgørelsen bygger på, ikke begrebsmæssigt er dækkende og entydig. Indvandrerne har ikke en overkriminalitet på 5 gange, som opgørelsen angiveligt skulle vise, men nærmere 2-4 gange afhængig af, hvilke overtrædelser af Straffeloven, der ses på. Det er rigtigt at overkriminaliteten er størst ved de forbrydelser, der giver den største straf.

Kilde:
Justitsministeriets Forskningsenhed: Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og oprindelsesland:
http://www.jm.dk/image.asp?page=image&objno=73956

Vi ser således de morsomste konsekvenser af de officielle opgørelser via oplysninger f.eks. på TV2-teksttv den 13/10 2005:

I Ringkøbing Politikreds sigtedes 46 danskere, men 800 indvandrere ud ad 1000 individer i befolkningen. Det er en overkriminalitet på 17,4 gange. I Assens sigtedes 41 danskere og 400 indvandrere ud af 1000 individer i befolkningen. Det giver en overkriminalitet på 10. Det skal understreges at overkriminaliteten i det alt væsentlige stammer fra efterkommere af indvandrere. I 2004 var overrepræsentation for unge indvandrere under 18 år i København blandt de kriminelle 11,7 gange, jvf. http://www.lilliput-information.com/domv.html . Alligevel hævdes det i oplysningen fra TV2, at overkriminaliteten udregnes til i alt 5 gange på landsplan. Såfremt dette skulle være sandt - Justitsministeriets offentliggjorte opgørelse nævner det ikke - er der ganske givet manipuleret med en del af opgørelsen, som muligvis ikke er offentliggjort. Man har flere gange hævdet, at der skulle korrigeres for aldersfordelingen blandt indvandrerne og efterkommerne i forhold til aldersfordelingen for danskerne, selvom vi ikke har haft mulighed for at blande os her heller. Ser vi bort fra disse hypoteser, vi må i hvert fald spørge: Er overkriminaliteten virkelig så høj blandt indvandrere, især efterkommere, og kan overkriminaliteten være mere end 3 gange større i Ringkøbing Amt samt 2 gange større i Assens end i landet som helhed.

Vi havde faktisk gode grunde til at antage, at det forholdt noget nær modsat; at overkriminaliteten var tydeligt størst i de store byer.

Det er det rene vrøvl, og det bliver ikke rettet med den opgørelsesform, der lægges op til.

Vi kunne også få den mistanke, at man for at nå til de 5 gange i overkriminalitet, har måttet medgive, at der faktisk er mange flere indvandrere her i landet, end vi indtil nu har fået opgjort via et defekt opgørelsessystem og oplyst i medierne. Et mere korrekt opgørelsessystem kan studeres på: http://www.lilliput-information.com/atda.html

Joern E. Vig


"if your heart is filled use your brain"

IoD: Økonomisk Nyhedsbrev, okt. 2005

Økonomi i politisk korrekt Danmark, 12. oktober 2005

"Der er gang i økonomien igen. Ja, det går ufattelig godt igen". Nu har journalist Lars Erik Skovgaard på Berlingske Tidende gjort det igen:”En ekstra bil i garagen, ny bluse i skabet og en ny lampe på klaveret. Danskerne bruger løs af pengene, og det holder god gang i den danske økonomi”, kan det læses på DR-teksttv.
Og det er ganske vist, for den 12. oktober er det også sat stort op i Berlingske Tidendes reportage, udarbejdet af Lars Erik Skovgaard, sammenyhedformidler der i artikel i Berlingske Tidende den 26. september - 2002, anmeldte den svenske professor Eskil Wadensjös regneresultat på de danske fremmedudgifter: Indvandrere (i Danmark) koster danskerne 8,8 mia. kr. pr. år, medens den danske stat kom til ca. 11 mia. kr. Ingen af de angivne beløb nåede dog 1/10 af udgifterne, men det er jo ligegyldigt. Lars Erik Skovgaard melder nu om den største vækst i dansk økonomi i de sidste 10 år i 2. kvartal 2005. Vi har simpelthen overhalet dem alle bortset fra Det Fjerne Østen.
Det blev til 4,3 pct. vækst i forbrugsøkonomien i ét kvartal, svarende til mere end 15 pct. pr. år, hvis det fortsætter resten af året.
Når der åbnes for et ekstra privatforbrug på ekstra 187 mia. kr. (5,3 pct. vækst), der ikke ligger en produktionsindsats bag, fordi pengene er lånt i ejendomsprisstigninger, fremskaffet ved salg af ejendommene eller frembragt via f.eks. offentlig lønstigninger (1,7 pct. vækst), der ligger langt udover produktivitetsstigningerne hos det offentlige, så sættes inflationen i gang, forudsat pengemænden ikke mindskes tilsvarende andetsteds i økonomien. Og lønkravet vil formentlig fortsætte ind i år 2006 med endnu en trussel mod produktionens fordelagtighed efter de seneste rekordstigninger i ejendomspriserne, der gør det dyrere at anskaffe bolig: http://informationomdanmark.blogspot.com/2005/10/ejendomspriserne.html.
Så røg også Danish Crown til udlandet, fordi det ikke længere var fordelagtigt at producere her i landet.
Det er fløjtende ligegyldigt, hvad detailforretningerne eller forbrugerne melder om henholdsvis omsætningen og de fremtidige forventninger til omsætningen/købekraften/forbruget. De er aktører i et spil de ikke kender, fordi de er henholdsvis næstsidste og sidste led i en ofte meget lang produktions- og forbrugskæde før slutsalg og slutforbrug. Deres placering svarer til den leverandørerne af materialer indtager under en skattefinansieret tilskudsrunde ved såkaldt ”byfornyelse”. Økonomien holdes mere og mere på vågeblus, så længe pengene blot kan forbruges uden nogen reel produktionsindsats – udover en forudseelig investeringspræmie fra det offentlige selv (der ingen penge skaber) til husejerne og dets egne ansatte.
Der er i øvrigt en af årsager til, at de private virksomheder sukker efter arbejdskraft fra de gamle østlande, der nu er blevet medlemmer af EU.
Den private gæld er nu godt 1 billion kroner (1000 milliarder) og den offentlige gæld er på mere ¾ billion kroner svarende samlet til 3 gange den årlige samhandelsproduktion i Danmark. Disse poster skal forrentes og afdrages og vil nødvendigvis mindske råderummet for alle, hvis ikke de påtrykte værdier sættes til at stige endnu mere ved yderligere udpumpning af falske penge.
Intet betinger et større investeringsomfang i realvækstskabende salgbar produktion i Danmark til erstatning for alt det, der flytter til udlandet, i år 7.000-10.000 jobs mod de officielt forventede 5.000 jobs.
Der er således god grund til at undre sig over flugten af danske virksomheder til udlandet, samtidig med der meldes om rekordvækst og keynesianer-opsving i vores lille land.

Ebbe Vig
12. oktober 2005

"if your heart is filled use your brain"

Lille officiel indrømmelse

Information om Danmark

Kommentarer til:

http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3309728
Jyllands-Posten Offentliggjort 10. oktober 2005 03:00

Kronik: De fremmede og kriminaliteten

Af Carsten Ringsmose, cand. rer. soc., Harndrup
- kronikken skal korrigeres:

Til kronikken
'De fremmede og kriminaliteten'
af Carsten Ringsmose 10/10 :

Jyllands-Posten Offentliggjort 10. oktober 2005 03:00 :http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3309728 :

Til kronikken 'De fremmede og kriminaliteten' af Carsten Ringsmose 10. oktober 2005 skal meddeles nødvendig korrektion af de 8 pct. fremmede og de 28 pct. indsatte i fængslerne. De naturaliserede og deres efterkommere medregnes ikke i nogen af procenttallene. Det betyder at de 8 pct. snarere bliver 14-16 pct., og at de 28 pct. bliver 40-50 pct. Det faktum at her rent faktisk er mange flere bærere af samme fastholdte traditioner og normer, betyder også, at de ikke er så kriminelle (i forhold til deres andel) som Carsten Ringmoses tal kunne forlede os til at antage. Selvom overkriminaliteten er 2-4 i stedet for 4-5 gange, så er det ikke nødvendigt at overdrive. Disse forhold, som jeg her henviser til, har længe været kendt stof i vide kredse. Deværre fik vi aldrig adgang til at skrive det i Jyllandsposten.
Vi har på anden vis forsøgt at fortælle offentligheden det siden 1994.

Citat: fra JP-kronikken, den 10. oktober 2005:
”Man skelner normalt mellem asylansøgere, flygtninge (folk med asyl) og indvandrere (udenlandske statsborgere med opholdstilladelse), efterkommere og danskere (altså personer med dansk statsborgerskab), og man regnes i denne forbindelse kun som efterkommer, hvis ingen af forældrene er danske statsborgere, ligesom man ikke længere anses for fremmed, så snart man har opnået dansk statsborgerskab.
I det omfang, der foreligger en højere kriminalitet blandt fremmede, så "skjules" en stor del af denne kriminalitet af det forhold, at mange fremmede har opnået dansk statsborgerskab, bl.a. med den virkning, at deres børn heller ikke opgøres som efterkommere, men som danskere.
I de seks år fra 1999 til og med 2004 opnåede 81.998 personer dansk statsborgerskab, og blev overført fra gruppen "fremmede" til "danskere" med det resultat, at en tilsvarende stor del af fremmedkriminaliteten kom til at fremstå som dansk - og dermed dobbelt skjulte den store kriminalitet blandt fremmede. Under disse omstændigheder må vi hilse den nye statistik velkommen.” (IoD har fremhævet med rødt) 1)

Nej, det må vi afgjort ikke, for 81.998 er mellem 1/4 og 1/5 af alle de naturaliserede og deres efterkommere, der behørigt skal medregnes. Dels er mange af de kriminelle gerninger udført af naturaliserede og deres efterkommere opgjort under danskerne, dels er antallet af indvandrere med fremmed oprindelse opgjort uden at medtælle de naturaliserede og deres børn under individer med fremmed oprindelse.

Vi ser således de morsomste konsekvenser af de officielle opgørelser f.eks. på TV2-teksttv den 13/10 2005:
I Ringkøbing Politikreds sigtedes 46 danskere, men 800 indvandrere ud ad 1000 individer i befolkningen. Det er en overkriminalitet på 17,4 gange. I Assens sigtedes 41 danskere og 400 indvandrere ud af 1000 individer i befolkningen. Det giver en overkriminalitet på 10.
Og alligevel hævdes det i oplysningen fra TV2, at overkriminaliteten udregnes til 5 gange på landsplan. Så spørger vi: Er indvandrerne virkelig så slemme, og er de tilmed mere end 3 gange værre i Ringkøbing Amt samt 2 gange værre i Assens end i andre dele af landet.
Det er det rene vrøvl, og det bliver ikke rettet med den opgørelsesform, der lægges op til.

Der kan ikke opgøres korrekt efter den nuværende fejlregistrering, men det bliver muligt ved at anvende systemet, der kortfattet beskrevet i: http://www.lilliput-information.com/atda.html

At korrektionen i de kommende kriminalstatistik er ubetydelig skal ses som den (mindre) flig, der kan trækkes frem i lyset nu efter 13 års uophørt kritik, hvor presset er stort, men samtidig skal afsløringen have en passende størrelsen, så skandalen alligevel ikke bliver for stor. Vi har set præcis den samme taktik anvendt før ved introduktionen af 'indvandrer' og 'efterkommere' i 1991.

… Vi havde ret, og det er jo betryggende.

Vi kan næsten høre dem i kulissen:

"Vores opgave er at holde lidt igen"....
"Vores opgave er at holde lidt igen"....
"Vores opgave er at holde lidt igen"....

Ebbe Vig, cand. oecon.
10. oktober 2005

"if your heart is filled use your brain"

fodnote:

1)

Til Kronik-redaktøren
JP-Kronikøren den 10. oktober har skrevet af fra min fil:
http://www.lilliput-information.com/krim/krim.html
uden at anføre kilden.

(citat fra JP-kronim den 10/10-2005:) I "Etniske grupper -kriminalitet og forebyggelse" hedder det i forordet til 1998-udgaven: »I Danmark er det omkring 100 unge der sætter overskrifterne om udlændingekriminaliteten« at optællingen af kriminelle gerninger inden de forskellige hovedkategorier.
Historien om "de ganske få" eller de "omkring 100" har været meget sejlivet. Hvis man imidlertid sammenligner idéen med Rigspolitichefens kriminalitetsopgørelse vedrørende udlændinge for 1993 og 1994 (som altså forelå tidligere), så afsløres forestillingen som absurd. Nedenfor opremses forskellige kriminalitetstyper og antal tilfælde i 1993 og 1994:

Historien om "de ganske få" eller de "omkring 100" har været meget sejlivet. Hvis man imidlertid sammenligner idéen med Rigspolitichefens kriminalitetsopgørelse vedrørende udlændinge for 1993 og 1994 (som altså forelå tidligere), så afsløres forestillingen som absurd. Nedenfor opremses forskellige kriminalitetstyper og antal tilfælde i 1993 og 1994: Manddrab (10/8), forsøg på manddrab (44/49), vold (996/1.013), voldtægt (76/ 58), blufærdighedskrænkelse (90/70), forsætlig brandstiftelse (40/38), røveri (176/176), indbrud (895/757), tyveri (7.981/6.985), dokumentfalsk og bedrageri (1.708/926), vedr. euforiserende stoffer (1.847/1.549) og overtrædelse af våbenloven (748/723). "(citat slut - det med rødt ovenfor er fremhævet af undertegnede)

Uddrag af http://www.lilliput-information.com/krim/krim.html :
1. afsnit 3. linie læses (i "I Danmark er det omkring 100...): "I Danmark er det omkring 100 unge, der sætter overskrifterne om udlændingekriminaliteten". Når vi kikker i den sidste retvisende kriminalitetsbeskrivelse (fra IOD) for årene 1993 og 1994 byggende direkte på Rigspolitichefens opgørelser kan vi læse for 1993: 10 manddrab, 44 forsøg på manddrab, 966 tilfælde af vold, 76 voldtægter, 90 blufærdighedskrænkelser 40 forsætlige brandstiftelser, 176 røverier, 895 indbrud, 7981 tyverier, 1708 tilfælde af dokumentfalsk og bedrageri, 1847 overtrædelser af Lov om euforiserende stoffer, 748 overtrædelser af våbenloven, og vi kunne fortsætte gennem alle hovedkategorierne af kriminelle gerninger, vi kunne også angive tallene for 1994 i samme rækkefølge: 8, 49, 1013, 58, 70, 38, 176, 757, 6985, 926, 1549, 723.

Der er ikke andre, som har afsløret dette. Det skete i brev til Folketingets Retsudvalg af den 8. november 1995. Gennemgangen byggede på en omfattende sammenlignende kriminalitetsundersøgelse, også udført af undertegnede og placeret på henholdsvis www.geocities.com/evigdk/kraka.html (tekstafsnit) og www.geocities.com/evigdk/kria.html (afsnit med regneark) efterfølgende i 1998.

Lige netop årene 1993 og 1994 vælger Carsten Ringsmose, cand. rer. soc, Harndrup fordi jeg netop havde opgjort hele kriminalitetsbillede for disse to år ved en hel vinter at sidde og stoppe indberetningerne fra de forskellige politikredse til Rigspolitichefen ind i regneark, for herefter at foretage en sammenlignende analyse på alle personkategorierne og flere kombinationer heraf. Det er også pussigt, at Carsten Ringsmose, cand. rer. soc., Harndrup, lige netop vælger de samme hovedkategorier - frasorterer netop de samme og sammenlægger de samme, som jeg gjorde, men jeg gjorde det på grundlag af indretninger, som jeg rekvirerede fra Rigspolitichefens kontor. Der var ikke andre muligheder, da jeg lavede grundlaget for hans kronik.

Opblødningen tilsidst med det store VELKOMMEN kunne ligne et bilag til en stillingsansøgning - så meget desto værre. På den anden side, tidligere seminarielærer...

Suk hjerte...

Suk hjerte, men brist ikke
- dette er ingen opfordring til at ligge på den lade side, tværtimod, slaget er godt i gang ultimo sept. 2005

Har oprettet debat-blog på www.blogger.com med fri adgang for enhver, der ønsker at deltage. Indlæggene gemmes og kan gennemses af andre. Adgangen er direkte og lige til, da vi ikke har noget at skjule, og vi herfra ikke spiller med nogen skjult dagsorden. Du kan lægge billeder og alt muligt på blokken, såfremt loven overholdes. Ellers må vi fjerne dem, for vi har ingen midler til bøder, og tiden kan vi ikke bruge på fængselsophold heller. Husk straffelovens §266 b omhandler også generaliserende vurderinger af samlede grupper. Der har lagt et opsigtsvækkende oplæg fra 1975 og tillige et bidrag, der beretter om indvandringen permanentgørelse med paradoksalt nok indvandrerstoppet i begyndelsen 1970-erne på debat-bloggen. De hovedansvarlige nævnes ved navn:
http://http://modstandskamp.blogspot.com

I den anden blog på www.blogger.com viser vi, hvorledes de ledende demografer, embedsmænd og tænketank-medlemmer er begyndt at falde over hinanden, når der skal bringes nye løgne eller camouflerede indrømmelser til torvs:http://informationomdanmark.blogspot.com/ med tilsvarende link til begge blogge fra http://www.informationomdanmark.dk/

Jeg forbeholder mig ret til at fjerne indlæg på bloggen, hvis jeg finder dem overflødige, for langt fra emnet, direkte dumme, eller jeg vurderer at de må være sendt af fjenden for at ødelægge vores modstandskamp. Til gengæld kan alle formater og billeder lægges på blokken. Derudover skal du oplyse dit navn og din e-mail-adresse, og det må enhver kunne leve med. Enhver kan sende sine forslag til, hvordan vi kommer videre med at oplyse, vel at mærke med en mærkbar effekt og med at standse indvandrer-integrationen og Europa-integrationen og for så vidt enhver anden integration, der vel må betyde magtsamling eller permanente ophold for de fremmede i Danmark og Norden. EU har vi derfor givet en særlig samleside med de vigtigste filer i let overskuelig form på: http://www.lilliput-information.com/eu/index.html

For at få al tankespindet til at blive til virkelighed har vore myndighedspersoner måttet lyve mere og mere for hvert år, der gået siden masseindvandringen virkelig tog fart til Danmark i 1983 med en grundlæggende ændret udlændigelov. De har simpelthen valgt sig en tænkt virkelighed med det formål at lave virkeligheden om efter deres egne tankesæt. Derefter skal lyves til den er på plads. Lidt om filosofien bag finder du bl.a. på: http://www.lilliput-information.com/revo.html

Dette er ideologi. Internationalismen, har også grebet langt hovedparten af de såkaldt ikke-socialistiske. Hovedparten af resten tør ikke sige noget af frygt for at blive kaldt noget meningsløst eller svinsk. Men det er jo barnligt, for holder man sig til kendsgerningerne og sandheden, så kan alt siges, og det skal siges. Ellers vinder fjenden, som indtil videre mest er dansk.Det er i grunden lidt sjovt, at den berømte rest i Folketinget vel udgør 1 udaf 10, hvorimod 9 ud af 10 i befolkningen er imod masseindvandringen. En kortfattet overskuelig samleside med de vigtigste IoD-gennemgange om tal, udgifter, velfærd og fremtid for så vidt angår masseindvandringen og velfærden findes på:
http://www.lilliput-information.com/udltal/index.html

Løgnene har vi nu forsøgt at afsløre gennem mere end 18 år. I dag kan vi konstatere at f.eks. Danmarks Statistik (DS) er blevet trukket direkte ind i propagandaen, og såkaldt fremtrædende demografer samarbejder med Flygtningehjælpen og Mellemfolkeligt Samvirke. DS begyndte den rene propaganda senest den 12. december 2004, jvf.
http://www.lilliput-information.com/plov.html ,

der imødegik den direkte videnskabeligt uredelige spillen med fra Rigsstatistiker Jan Plovsings side på de Eva Smidtske professorale fejlbeskrivelser af kriminalitetens fordeling og udbredelse i Danmark. Vi anvender samme metode som Interpol: http://www.lilliput-information.com/intkrim.html

Man har ansat en formidlingschef på Danmarks Statistik til at tage det værste tryk af sagerne for demograferne, når de rejses og bringes ud til den samlede presse og dermed offentligheden via f.eks.: http://www.lilliput-information.com/debat.html

[Problemet er at der for få, der er tilstrækkeligt velorienterede om kendsgerningerne til at svare igen, når de angribes bl.a. af disse typer i bladene. Intet andet virker]

Formidlingschefen var på Politikens debatsider den 16. september og berettede om 'de 10,9 pct. ikke-vestlige i Danmark år 2050'. Den 20. august bragte Berlingske Tidendes såkaldt videnskabelige journalist Lars Henrik Aagaard ganske vist en artikel, der refererede lektor Hans Oluf Hansen på Københavns Universitet. Artiklen bar titlen " "Danskere" bliver en minoritet i Danmark". Af artiklen fremgik, at Hans Oluf Hansen forventer ”danskerne” i mindretal i Danmark inden dette århundrede er gået. Anførselstegnene forstod vi ikke – eller gjorde vi. Så sendte jeg til Berlingske Tidende: http://www.lilliput-information.com/olu.html , der netop systematisk og sagligt imødegik det samlede indhold i Berlingske-artiklen af Lars Henrik Aagaard fra den 20. august 2005.Et eksempel på hvor uintelligente, direkte uegnede og dumme journalister kan være; og det uanset at de skal forestille som her at beskæftige sig med "videnskab & teknologi/science & technology" (se nedenfor). Syntaks og grammatik ignoreres også. Det er tilmed lige før vi bevægede os fra statistik over i etnografi. Bemærk, hvorledes alle hans sætninger er hypotetiske eller direkte byggende på tro. Vi kan sige fordommene er klart på hans side.Lars Henrik Aagaards e-mail-adresse er: lha@berlingske.dk :

„Tak for mail
Bare ganske kort.
Hvad er er dansker?

Hvis du vil forsøge at definere det som en race, som et genetisk eller etnisk "rent" folk, så kommer du vist ud på en glidebane. Hvis man laver befolkningsfremskrivninger, så er en meget præcis metode derfor at tage udgangspunkt i den nuværende befolknings fordeling på danske statsborgere og udenlandske statsborgere. Og så kan enhver jo i øvrigt regne ud, at mængden af nuværende danske statsborgere i forvejen er en mere eller mindre broget flok. Hvor skal du stoppe, hvis du går tilbage i historien? Er en søn af en dansk mor og en tyrkisk "fremmedarbejder", der kom til landet i 1970, efter dine begreber en dansker eller en "fremmed"? Er femte generation af en jødisk familie, der kom fra Moskva til København for 100 år siden, fortsat "fremmede". Er danske statsborgere, der kan føre deres rødder tilbage til nederlandske indvandrere, der kom til Amager i 1500-tallet, danskere eller "fremmede"?Jeg er f.eks. sikker på, at hvis man definerer en "ren" dansker som tilhørende en befolkningsgruppe, hvor alle har 100 pct. af sine rødder i forfædre, der er født i Danmark før år - lad os sige - 1500, så er disse "danskere" allerede i dag en minoritet i samfundet.

Med venlig hilsen
lars henrik aagaard
videnskab & teknologi/science & technology
berlingske tidendepilestræde 34
1147 københavn k,
danmark+45 33 75 32 96”
(citat slut)

Svaret herfra måtte være:
Åh, præcis hvad jeg kunne forvente:
Uvidenhed og tro.
Ganske kort:

1. Det har alt fald siden Francis Bacon være god videnskabelig tradition i Vesten, at den der fremsætter en påstand eller bringer et nyt begreb til torvs skal bevise påstanden henholdsvis definere begrebet.

2. Nuvel, du får en chance mere, for du er så heldig, at en dansker allerede er defineret i den danske lovgivning, selvom den ignoreres.
God research, unge mand.
Igang!

At vi herfra har angivet tidspunktet til om 35-45 år, hvor danskerne vil være i mindretal i Danmark, er ganske uden betydning. Enhver kan nu se, at den officielle prognose med 'de 10,9 pct. i år 2050' simpelthen ikke kan stemme med disse seneste og højt priste prognoseovervejelser i Berlingske Tidende den 20. august.

Og så kom tilmed den, som skulle have været en kioskbasker, også i Danmark:Den ledende svensker forsker og nationaløkonom Thomas Lindhs redegørelse til den svenske presse den 29. september 2005, ifølge Metro 050929, inrikes:

Tomas Lindh, ledende forsker på Instituttet for Fremtidsstudier i Stockholm hævder: ”År 2050 kommer mer än halva Sveriges befolkning att vara invandrare eller andra generationens invandrare. Det tror Thomas Lindh, forskningsledare på Institutet för framtidsstudier i Stockholm.” Udtrykket 'tror Thomas Lindh' (nedenfor) er opfundet af en infam svensk presse. En rigtig forsker tror ikke... på noget af denne verden. Derfor skriver journalisten ’tror Lindh’ ikke mindre end to gang kort efter hinanden.Du kan læse pressens fulde referat af interview (vurderer vi det til at være) med Thomas Lindh på:
http://www.lilliput-information.com/lindh.html

Vi vidste godt vi havde ret i vor perspektiv-beskrivelse uden at få refereret denne prognose for Sverige, for vi holdt os til sandheden. Sandheden er altid én. Løgnene er utallige, og de vælter hver dag ud af medierne. Heldigvis skal der flere og flere løgnene til, og de skal også være større hele tiden. Det ved enhver der har været ude på den galej, f.eks. i sin barndom. Hygger de sig nu, kunne man spørge, medierne og de ledende, eller skal vi nærmere opfatte det hele som en forestilling, der skal skabe den nødvendige forvirring til at vanviddet bedre kan fortsætte uanfægtet videre?

Og vi må i al beskedenhed oplyse at IoD's prognose på http://www.lilliput-information.com/edu/index.html har ramt virkeligheden bedst siden 1989, især fordi vi ikke ser bort fra flere generationer af efterkommere, fordi de naturaliserede og deres børn får et stykke papir, hvorpå der står at de har fået tildelt det danske statsborgerskab. Krigene i eks-Jugoslavien blandt andet i lyset af problemerne med Clintons sexliv, og Madelaine Albrights entre på scenen, og dermed flygtningestrømmene fra Balkan kunne vi af gode grunde ikke tage højde for i vor prognose. De officielle prognoseresultater har politikerne (bredt) i øvrigt rystet på hovedet af siden 1999, hvor de offentligjordes - især den med 'de 10,9 pct. ikke-vestlige i år 2050' - og derefter kunne hverken Integrationsministeriet eller Rockwoolfonden (en regerings-tænketank) bruge den offentlige prognose til noget.Når Danmarks Statistik er særlig interessant er det ud fra den betragtning, at hvis befolkningen bredt virkelig kendte antallet af fremmede her i landet, tilvæksten i antallet hvert år, og hvor meget indvandringen belaster det danske samfund, ville der lyde et ramaskrig. For at "få gode økonomiske resultater" for landet må mere og mere flytte/lukke, og forholdene for flere og flere svage må forringes hver eneste dag. Og dem skal vi glemme, se helt bort fra. Det er netop ramaskriget der skal til.

Skriget ville man høre, hvis man brugte den simple udlændingeregistrering og tilsvarende optælling, der redegøres for på: http://www.lilliput-information.com/atda.html og derefter offentliggjorde tallene, udgifter og fremtidsperspektivet. Som situationen vurderes herfra synes vores kamp for sandheden, der i hvert fald er det modsatte af løgn, at have virket. Men derfra og til at landet tilbagegives borgerne, der byggede det op sammen med deres forfædre, er langt. Befolkningen som helhed ved godt, at det står rigtig slemt til, og at vi højest sandsynligt kan påregne en krig sat i gang af terror-glade galninge (grebet af ideologi) fra Mellemøsten, Sydasien og Afrika. Den er faktisk i gang og har været det siden 2001. Klimaet er nu til at man fortæller folk, uden for kredsen af oplyste, kendsgerninger. Det er tiden netop nu. 9 ud af 10 ville gerne vide det samme, som du måske gør. Kendsgerninger, aldrig tro eller formodninger, der kun fører til det endeløse teater, som vi kender fra Folketinget og medierne. Men husk modtagere af dette brev, I er lysår fra de fleste uoplyste, så overskrid ikke det vi kalder acceptgrænsen, men sørg for at have de relevante kendsgerninger ved hånden. Vi har lavet en lille samleside med de vigtigste filer om antal, opgørelser, udgifter, velfærd og fremtid, og 4-5 foldere der kan tages fra netsiden eller rekvireres i færdig sats til mangfoldiggørelse direkte fra: www.informationomdanmark.dk eller www.lilliput-information.com
Altså:Tal, udgifter, velfærd, fremtid:
http://www.lilliput-information.com/udltal/index.html ,

http://www.geocities.com/informationomdanmark112 og

http://www.angelfire.com/trek/informationomdanmark

samt en kortfattet let overskuelig samleside om EU:
http://www.lilliput-information.com/eu/index.html

Og nu kan du få dine indlæg op på en side, der efterhånden er godt besøgt på bloggene:
Modstandskamp:http://modstandskamp.blogspot.com/ og Politisk ukorrekt økonomi og statistik:http://http://informationomdanmark.blogspot.com På Nettets søgemaskine www.google.com får du følgende ved at søge på ’lilliput-information’ på hele det internationale internet:Resultater er 8 ud af de første 10 er henvisninger til IoD-netside, 2 af de 8 er udenlandskehenvisninger. Og det var de første 10 ud af 259.
Søger vi i stedet på ’Information om Danmark’ på hele nettet skal vi desværre helt op på nr. 18, før vi får IoD-prognose fra 2003 på: http://www.lilliput-information.com/prog/progno.html Vi skal lære af disse oplysninger.

I den kommende debat på www.blogger.com rejser vi bl.a. spørgsmålene: Er vi forberedte på den forestående kamp? Hvad kan vi gøre? Kan civil ulydighed bruges og hvordan? Magi?

Joern E. Vig
informationomdanmark@yahoo.com
http://www.informationomdanmark.dk/

"if your heart is filled use your brain"

Arbejdskraft?

Information om Danmark


Hvem mangler arbejdskraft?

Det har været hævdet flere gange, at udmeldingerne om mangel på arbejdskraft skulle være politisk motiverede.
Nu forlyder det i DR-teksttv den 3. oktober 2005, at arbejdsløsheden er den laveste i 25 år, og samtidig hævdes det at mangelen på arbejdskraft simpelthen forhindrer virksomhederne i at eksportere, samt at dette vil føre til lønstigninger.

En anden nyhed samme dag:
Mere end 4.000 baltere og polakker er kommet til landet i første halvår af 2005 som følge af EU-udvidelsen, mod omkring 100 i samme periode sidste år, hævdes det.

Den 9. august 2005 vi fik ganske vist oplyst af Jyllands-Posten, at antallet af udenlandske statsborgere pr. 2. kvartal var faldet med 315. Det var så en fejl. Se også: http://www.lilliput-information.com/vild.html

D.v.s.

Blandt de arbejdsløshedsforsikrede (medlemmer af arbejdsløshedskasse) har der ikke i de sidste 25 år været færre ledige.
Eksportmulighederne er stigende, men eneste flaskehals er angiveligt mangel på arbejdskraft.
Presset på lønningerne vil stige som følge heraf, hævedes det.

Et par gange har vi fået meldingen, at den øgede eksport især retter mod sig Tyskland. Se, nu er der bare det, at Tyskland, Holland, Frankrig, Italien, Grækenland p.t. udviser meget tæt på nulvækst. Vi har da også flere gange triumferende fået meddelt af medierne, at Danmark faktisk er det eneste land i EU, hvor der fortsat er gang i den, også…i ejendomspriserne.

Idet vi går ud fra, at indvandringen fra Sydasien, Afrika og Mellemøsten fortsætter som hidtil – ellers havde vi givet hørt om det, uden vi kunne svare igen - må vi rejse tre spørgsmål:

Kan ingen af de knap 700.000 svarende til 25% af arbejdsstyrken, der er udstødte, sat ud på sidelinien uden for de tælleværdige rækker af medlemmer af arbejdsløshedskasserne (optjeningsperioden udvides, og medlemskabets varighed nedsættes hele tiden, så gruppen vokser stadigt hurtigere), bruges i eksportvirksomhederne?
De mere end 4.000 baltere og polakker fra EU-udvidelsen, der angiveligt skulle være kommet til landet i første halvår af 2005, kan ikke bruges?
Indvandrerne fra Sydasien, Mellemøsten og Afrika kan ikke bruges til arbejdet med at producere varer til eksport?

Nu synes jeg vi skulle have oplyst, hvilke virksomheder der står bag nyheden den 3. oktober 2005, hvori der berettes om mangel på arbejdskraft til eksportfirmaer. Det kan da ikke være en direktørudnævnelse i Dansk Industri, der ligger bag?

Alt andet lige – som er keynesianerens yndlingsudtryk – må den øgede indvandring til varig forsørgelse mindske landets konkurrencemuligheder. I forvejen er mere end 3/4 af de hen ved 700.000 udstødte i Danmark indvandrere.

Vi må gå bagved nyhederne:

Kunne man forestille sig, at det nu er besluttet ensidigt i Danmark ikke at gøre noget ved de fortsat vilde ejendomsprisstigninger, for efterfølgende også at give de udstødte skylden for den inflation, der kommer pr. automatik, hvis prisstigningerne fortsætter 6 månederne mere?
Tidligere på året har vi kunne læse følgende nyheder fra DR 07. Feb. 2005 10:51:for eksempel mere end 2000 flere ingeniører i danske virksomheder. Det er det økonomiske opsving, der skaber behovet - men Danmark vil få svært ved at levere alle de ingeniører, der er behov for. http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2005/02/07/095109.htm
Bemærk, at denne oplysning er stærkt hypotetisk. Suppler endelig med det allersidste afsnit.

På Undervisningsministeriets hjemmeside: http://www.uvm.dk/05/flereingeniorer.htm?%20menuid=6410 hedder det:
"Danmark vil om 15 år komme til at mangle mindst 7.000 ingeniører. En fremskrivning af tallene for ingeniøruddannelserne og arbejdsmarkedet viser, at der vil være mindst 10 pct. færre ingeniører, end der er behov for om 15 år. Hvis Danmark kommer ind i en periode med høj vækst, bliver manglen endnu større."

Bemærk, at denne oplysning er stærkt hypotetisk. Suppler endelig med det allersidste afsnit.

På fagskolerne er frafaldet på uddannelserne i gennemsnit hen ved 40% - blandt de ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere er frafaldet meget større. Det årlige optag på ingeniøruddannelserne er faldet med 50 pct. fra 1985-1995. Gymnasierne har svigtet skæbnesvangert og bl.a. fjernet vektorregningen, der er grundlaget for elektronik og meget andet, allerede i begyndelsen af 1980erne.

Og der var følgende nyhed i februar 2000:
Formanden for Ingeniørsammenslutningen, han må have sovet lidt i det politiske korrekte time. Tænk, han hævdede at der ikke var 1000 sådanne ingeniørstillinger til besættelse, som det dengang blev hævdet af pressen (ganske vist under en anden regering), og desuden var der masser af ledige danske ingeniører, hævdede formanden for Ingeniørsammenslutningen.
Den 30. september 2005 kunne man læse på forsiden af fagbladet "Ingeniøren": Storkommunerne (læs: regionerne) mangler 1000 ingeniører. Hvad det berører eksporten, kan vi ikke se. Tværtimod, så dræner en øget offentlig sektor virksomhederne endnu mere for købekraft, således at eksporten hæmmes endnu mere. "Det kan de arbejdsløse ikke have ansvaret for."

"if your heart is filled use your brain"

Ejendomspriserne

Ejendomsprisstigninger skal standses
og eventuelt vende – ellers inflation igen


Priserne på ejendomme og enfamiliehuse er steget overalt i Europa. I Frankrig, Spanien og Irland med 10 pct. i 2004, i Sverige, Danmark, Finland, Belgien, Italien og Portugal med 5-8 pct. i 2004, ifølge ”European housing review 2005” fra det britiske RICS (se korrektioner nedenfor).

Markederne i Østrig og Tyskland, bortset fra Øst, er delvis kommet ind i lidt mere normal gænge igen efter en nedtur i 1990-erne. Situationen i Østrig og Tyskland er præget af et overudbud, der delvis hænger sammen med den lave, nær nulvækst i økonomierne. Det sveitsiske boligmarked kom sig ovenpå markedsnedgangen i 1990-erne, og investorerne er blevet mere forsigtige i dette lidt atypiske europæiske land med boliger fortrinsvis på udlejebasis.

Holland og Grækenland er kommet igennem markedsnedgangen noget senere. I begge lande steg priserne voldsomt indtil 2003. I Grækenland oplyses priserne at falde nu, specielt i Athen [meget indikerer dette], men desværre er opgørelserne er ikke nødvendigvis pålidelige. Det ser ud til at Holland og Grækenland har fået en forholdsvis blød landing, fordi renten endnu er helt i bund og øvrige medvirkende købekraftsfaktorer fortsat er stærkt begrænsede.

Holland:
I sidste halvdel af 1990-erne steg ejendomspriserne i Holland med mere end 10 pct. om året, og hele den hollandske økonomi voksede med 3,5 pct. af BNP i gennemsnit pr. år fra 1993 til 2000. Nu er det holdt op p.g.a. af begrænset købekraft på efterspørgselssiden. I 2003 havde hollænderne nedgang i økonomien, og i 2004 havde man en vækst på lige knap 1 pct. Ejendomsmarkedet holdtes derfor næsten i ro.
Storbanken ABN Amro forudser prisfald på op til 4 pct. i 2005 og tilsvarende i 2006.
Den hollandske nationalbankdirektør, der er medlem af Den Europæiske Centralbanks styrelsesråd, advarer mod, at de høje huspriser virker som en »kunstig stimulans, når forbrugerne låner og forbruger på ryggen af ejendomspriserne«. (se om stabilitetspolitikken til sidst)

Japan:
Siden 1990 er priserne på fast ejendom faldet med mere end 60 pct. I Tokyo tabte forretningsejendomme mere end ¾ deres værdi. Her herskede den økonomiske kollaps Kakadu Hakai fra midten i 1990-erne.

Uddrag af http://www.lilliput-information.com/tide/tidevand.html :

”…Den keynesianske vidundermedicin blev et skoleeksempel under den japanske finanskrise fra officielt 1995. Kommentatorerne var på pletten og kunne berette både dette og hint og sammenligne med 1930-erne. Nu var det desværre perioden 1920-1927, hvor Japan håndterede præcis det samme problem lige så fejlagtigt som her for 10 år siden, der ville have været rigtig at henvise til, hvis vi/de skulle lære af erfaringen. Det er ikke således, at historien gentager sig uden videre. Men det er nok således, at hvis de ledende anlægger den samme fejlagtige tankegang på det samme problem (f.eks. mod bedre vidende), så fristes de overtroiske til at hævde, at historien gentager sig. Og helt forkert er dette jo heller ikke, bortset fra at uvidenhedens blinde skæbne vel bør rubriceres i kategorier henhørende til den sidste, en kommende eller den allerede igangsatte Middelalder…”

Danmark:
Det står desværre meget værre til i Danmark end netop refereret fra ”European housing review 2005” i indledningsafsnittet:

Vi kan heller ikke som Det Økonomiske Råd i Danmark smart se bort fra tiltag, som politikerne mest efter råd har bragt til at virke, netop fordi disse tiltag i udpræget grad har medvirket til den skæve udvikling. Vi kan ikke se bort fra camouflageopgørelser, der udglatter prisernes himmelflugt ved at medtage irrelevante perioder. Vi kan ikke se bort fra, at den europæiske monetære indretning virker, netop fordi den forstærker den negative udvikling.

Kontantprisen for enfamiliehuse i Danmark steg med 12,2 pct. fra 1. kvartal 2004 til 1. kvartal 2005. Årsstigningstakten er accelereret gennem 2004 og videre ind i 1. kvartal 2005.

Kontantprisen for ejerlejligheder steg 4,5 pct. i 1. kvartal 2005 i forhold til kvartalet før, mens årsstigningstakten steg 2,2 procentpoint over samme periode til 16,7 pct. i 1. kvartal 2005, hvilket er den største årlige stigning på ejerlejligheder siden statistikken blev omlagt i 1992.

Kontantprisen for sommerhuse i Danmark viste en stigning på 3,8 pct. i 1. kvartal 2005 i forhold til 4. kvartal 2004. Årsstigningstakten var 21,8 pct., hvilket er 2,8 procentpoint mindre end kvartalet før.

De seneste tal fra Realkreditrådet 25. juli 2005 viste en årlig prisstigningstakt for parcel- og rækkehuse på 14,2 pct. siden 2. kvartal 2004 (den højeste siden 1995) og 5,2 pct. i løbet af 2. kvartal 2005. I forhold til 1. kvartal er omsætningen steget med ca. 30 pct. Priserne på ejerlejligheder er steget med 18,8 pct. og fritidshuse med 19,4 pct. siden 2. kvartal 2004.

Socialministeriet har i januar 2003 udsendt en rapport om budgetlejen i private udlejningsboliger.
Budgetlejeundersøgelsen. Af den fremgår at huslejerne som følge af forbedringer steg med 5,3 pct. pr. år for de ejendomme, der var med i undersøgelsen fra 1993 til 2002. Sammenligninger af huslejen i 2002-undersøgelsen og den tidligere undersøgelse fra 1993 for de ejendomme, der indgik i begge undersøgelser viser, at huslejerne er steget med 45,1 pct. svarende til 4,2 pct. pr. år. svarende til det dobbelte af forbrugerprisernes stigning i perioden.

I perioden 1981-2000/2001 er udgifterne til husleje og vedligeholdelse for lejeboliger steget med i alt 137 pct. svarende til 4,4 pct. pr. år. Samtidig er prisen på en ejerlejlighed steget med knap 250 pct. svarende til 6,5 pct. pr. år, mens enfamiliehusene er steget med 175 pct. svarende til 5,2 pct. pr. år. I samme periode har den generelle prisstigning kun været på 96 pct. svarende til 3,4 pct. pr. år. Det viser årets temaundersøgelse om boligen i Statistisk Tiårsoversigt 2001.

[Her ser vi endnu en camouflerende analyse udført af Danmarks Statistik. Når udviklingen i priser/lejer netop har taget en voldsom opsving i 1990-erne er det selvfølgelig stærkt vildledende at tage de første 10 år med fra 1981. Herved udglattes udviklingen betydeligt, så virkeligheden udviskes, når sammenlignes med Socialministeriet undersøgelse i afsnittet lige ovenfor, der i øvrigt heller ikke tegner et reel billede.]

Desværre har vi ikke de samlede huslejestigninger i gennemsnit for tilskudsperioden 1991-2003, men der er eksempler på årlige 40 pct. huslejeforhøjelser i København. De anførte 5,3 pct. tre afsnit tilbage er formentlig ikke beskrivende.

At huslejerne der i 1950-erne udgjorde ca. 25 pct. af den disponible indkomst er stærkt på vej mod at udgøre 50 pct. af den disponible indkomst, er der ingen tvivl om.
Antallet af nybyggede huse bliver 27.000 i 2005, hvilket er 9.000 flere end for fem år siden. Indvandrerne optager 3.000-5.000 flere boliger hvert år. Da nybygninger fortrinsvis sker, hvor prisudviklingen er svagest, d.v.s. hvor efterspørgslen efter boliger er mindst, forstærkes den skævvridning, der allerede er sket på markedet.

Rente og øget købekraft bestemmer efterspørgslen
Renten har været faldende over en længere periode, og den lange rente er nu historisk lav. En lavere rente betyder færre omkostninger, når man køber en bolig, og rentefaldet har sammen med købekraftudviklingen og skattestop-meldingen (ejendomsskatten beregnet på grundlag af ejedomsvurderingerne forventes at ligge fast) øget efterspørgslen efter boliger og dermed løftet kontantpriserne, hvor ejendomsværdibeskatningen faktisk havde en stabiliserende virkning på prisudviklingen.

Hvor stor en rolle renten har på ydelserne og dermed på kreditten ses af følgende: Låneprovenue: 1 mill. kr. Obligationsrente 3 pct. p.a.

Årlig ydelse i alm. annuitetslån med løbetid 20 år (rente 2 pct.): ca. 61.200 kr.
Årlig ydelse i alm. annuitetslån med løbetid 20 år (rente 3 pct.): ca. 67.500 kr.
Årlig ydelse i alm. annuitetslån med løbetid 20 år (rente 6 pct.): ca. 87.200 kr.
Årlig ydelse i alm. annuitetslån med løbetid 20 år (rente 12 pct.): ca. 134.000 kr.
Årlig ydelse i alm. annuitetslån med løbetid 30 år (rente 2 pct.): ca. 44.700 kr.
Årlig ydelse i alm. annuitetslån med løbetid 30 år (rente 3 pct.): ca. 51.100 kr.
Årlig ydelse i alm. annuitetslån med løbetid 30 år (rente 6 pct.): ca. 72.700 kr.
Årlig ydelse i alm. annuitetslån med løbetid 30 år (rente 10 pct.): ca. 124.200 kr.

Nye finansieringsformer via kreditinstitutioner øger kreditten:
1. Længere løbetid for lånene
2. Lån med variabel rente
3. Indekslån
4. Afdragsfri rentetilpasningslån, nu 20 pct. af alle - kaldet ’selvmordslån’ i England
5. Variabelt forrentede lån med renteloft

Offentlige begunstigede:
Offentligt finansierede køb af bl.a. tvangsauktionerede boliger til indvandrere
Skattebegunstigede forældrekøb af ejerlejligheder

Som det fremgår øges betalingsmiddelmængden via den øgede kredit, der skabes per automatik, når priserne på fast ejendom stiger. Den ekstra købekraft er blevet trukket ud af produktionssektoren, hvor den kunne have gjort gavn og øget produktion og beskæftigelse i et land med 700.000-800.000 ledige eller ”på sidelinien”, d.v.s. som modtagere af dagpenge, bistandshjælp, førtidspension eller anden overførselsindkomst (det hele omregnet til helårsmodtagere):
http://www.lilliput-information.com/velg.html

Pressen den 23. marts 2001:

Kommunerne køber ejerboliger til asylanter:
Danske landkommuner har vanskeligt ved at skaffe boliger, så kommunerne kan huse de flygtninge, som slår sig ned i provinsen. Flere landkommuner er nu begyndt at købe ejerboliger til flygtningene, oplyser Kommunernes Landsforening.

Politikerne kræver høring:
28. Marts kl. 9.00-12.00 er der i Landstingssalen på Christiansborg en høring om lejeboliger i Danmark. Statens Byggeforskningsinstitut skal deltage.

Kapitaliseringen i de private boliger og udlejningsejendomme vokser vildt:
Kunstigt lav rente og nedvæltet tilskud fra staten har ført til, at boligmassen fremstår med en stigning i friværdien (den ikke belånte nominelle værdistigning) på 400 mia. kr. i perioden 1995-2001. Læs om konsekvenserne: http://www.lilliput-information.com/kapt.html

Antallet af leje– og ejerboliger er rekordlavt:
i de to største byer, København og Århus, når det drejer sig om boliger, der efterspørges af unge børnefamilier. Kommuner er meget tilbageholdende med at udstykke og udbyde billige bygge-grunde. Kommunerne ønsker flere skatteydere, men kvier sig over udgifterne til børneinstitutioner og skoler, skriver Aktuelt.


Lav rente med andet formål – på tværs af initiativerne på boligmarkedet
Den kunstigt lave rente var primært indført for at lette långivningen til investeringer. Problemet var ikke så meget renten, som at der ikke kunne skabes fortjeneste ved de gældende pris/omkostninger størrelser på markederne. D.v.s. at slutresultatet er, at der trækkes nu endnu mere købekraft ud af produktionen, således at det bliver endnu vanskeligere. Det sker ved at gøre adgangen til boligmarkedet nemmere ved at holde en kunstig lav rente og dermed øge kreditten, d.v.s. betalingsmiddelmængden uden at begrænse den et andet sted.

Fra 1991 til 2003 havde vi i Danmark tilskud til såkaldt byfornyelse: Mod at staten gav tilskud til ombygninger med en vis procentdel af omkostninger, mente man der kunne sættes beskæftigelse i gang. 35-40 pct. af håndværkerne var arbejdsløse i 1991. Det drejede sig om tilskud til ejendomsejerne, der via tilskuddet fik en arbejdsfri større privatformue som følge af ejendomsprisstigningerne, trukket ud ved den overvæltede effekt på huslejerne i opadgående retning eller ved omsætning af ejendommene. Ejendomsværdistigningerne blev til mere end 400 mia. kr. i perioden 1995-2003 (mere end halvdelen af statens samlede gæld). Alle disse kunstige værdistigninger bliver til reel kredit med eller uden omsætning af ejendommene.

Ny lejelov:
Vi har fortsat en Boligreguleringslov, der fremmer spekulationen (en af lejelovene), selv om loven oprindeligt blev vedtaget for et forhindre spekulation i boliger. Den nye lejelov: I ejendomme med mere end syv beboelseslejemål, har udlejer krav på en lejeforhøjelse, når det kan dokumenteres, at driftsudgifterne er steget. Som driftsudgifter kan nævnes skatter og afgifter, renholdelse, administration og forsikring. Ud over driftsudgifter har udlejer også ret til at beregne sig et afkast af investeringen i ejendommen. Dette afkast bliver beregnet forskelligt alt efter, om ejendommen er taget i brug før eller efter 1964. Ejere af nyere ejendomme kan beregne sig et større afkast, og det medfører større huslejer, særligt i ejendomme, opført omkring 1990 og senere.

Konsekvenserne af udviklingen
Fortsætter prisudviklingen i 2005 på fast ejendomme i 2006 er inflationen i gang.

Hvis mange boligkøbere er villige til at betale en kontantpris, der er højere end det, de bagvedliggende faktorer tilsiger, og hvis denne villighed baseres på en forventning om, at boligernes pris stiger efterfølgende, kan der opstå en såkaldt prisboble på boligmarkedet. Det aktuelle niveau for huspriserne er historisk set højt, når man sammenholder kontantpriserne med prisen på at bygge nye boliger.

Boligboblen:
Investorer køber etager i et projekteret byggeri og sælger de enkelte boliger med betydelig fortjeneste allerede, før de er opført.
Analyser lavet af Den Internationale Valutafond (IMF), centralbankernes centralbank (BIS) i Basel og Danske Bank, sætter dermed en tyk streg under, at det danske boligmarked er varmet betydeligt op.

Jyske Bank:
”Disse spekulativt prægede køb er ikke et sundhedstegn. Ejendomspriserne risikerer en korrektion, når denne købergruppe falder fra eller bliver nødt til at sælge. Selvom Jyske Bank venter en korrektion i priserne, ser banken dog ikke et forestående krak på ejendomsmarkedet.
Hvis vi forestiller os en fordobling af den korte rente, vil ydelserne på afdragsfrie rentetilpasningslån stige tilsvarende. Det vil helt sikkert får priserne til at sætte sig, men vi tror ikke det i sig selv er nok til et voldsomt prisfald på fast ejendom, mener Jyske Bank.

Når man skal vurdere effekten på huspriserne fra en rentestigning, er det interessant at betragte de boligejere, der er mest følsomme over for højere renter, det vil sige dem, som har mindst luft i budgettet til at klare forøgede månedlige ydelser. Det er nemlig primært disse boligejere, der kan blive tvunget til at sælge boligen, hvis renten stiger. Beregninger udført af Danmarks Nationalbank viser, at renteudgifterne hos de 10 pct. af husejerne, der er mest følsomme, vil stige med mindst 3½ pct. af indkomsten, hvis renten stiger et procentpoint.”

Se ovenfor ydelsernes vækst med mere end 14,3 pct. i et annuitetslån ved en renteforhøjelse 2 til 3 pct. ved afvikling af en 1 mill. over 30 år. En rentestigning kombineret med højere ledighed vil sandsynligvis føre til et øget antal tvangsauktioner, men på baggrund af tallene fra Danmarks Nationalbank, er det vanskeligt at vurdere, hvor alvorligt boligejerne bliver ramt.

Rentestigning:
Renten skal hæves ganske betydeligt (eventuelt gradvist i flere omgange) begyndende inden udgangen af 2005 for at få den ønskede effekt (: at standse ejendomsprisernes stigning mod inflation) fortrinsvis p.g.a. af de lempelser, der sket i kreditterne via de nyere låneformer og den fælles stabilitetssøgende EU-politik.
Udviklingen har fået lov at forløbe længere end andre steder i Europa og de nye danske finansieringsformer fremskynder udpræget betalingsmiddelmængdeudvidelsen, som der er tale om. Det kan betyde at Danmark ensidigt må træffe de fornødne foranstaltninger eller påbegynde inflationsracet, som vi havde det i 1970-erne med de let forseelige følger for kronepapirerne i Tyskland og EU, hvor kronekursen er aftalt koblet til Euroens kurs.

Rentestigning vil betyde mange tvangsauktioner, og færre investeringer i produktion i Danmark og dermed flere arbejdsløse. Herved vil efterspørgslen efter fast ejendom falde, fordi det dels bliver dyrere at finansiere afviklingen af lånene dels bliver forventningerne til reallønsudviklingen betydeligt afdæmpede.
…..

”…Men de sidder med det problem, at den stabilitetssøgende politik må skærpes p.g.a. pengeflugten - og at denne politik vil støde på national modstand, der opstår på grund af den tilspidsede strukturelle og sociale krise.

Det er nemlig ikke renten, men profitforventningerne og dermed lønomkostningerne, der bestemmer aktiviteten. Her skal det oplyses, at såvel høje pengelønninger som høje skatter vidner om udtræk til konsum. Og dette er den egentlige årsag til at profitforventningerne ikke kan realiseres ved produktion..”: http://www.lilliput-information.com/euro.html (28. maj 1999)

”Da kapitalen trækkes over i privat regi uden for produktionen via spekulationen i bl.a. aktiepapir og private ejendomme, fiske- og mælkekvoter og også forlader EU, der systematisk har tilskyndet denne papirmølle yderligere og også sendt ejendomspriserne på himmelflugt, så bliver der i løbet kort tid blive trukket i bremserne. Så må renten hæves for at beskytte mod inflationen, men højere renter fører til at endnu mere produktion må finde nye domiciler eller ophøre.Det kan eventuelt føre til stilstand, hvis fejlbehandlingen fortsætter”, skrev vi i GLOBALISERING - og troen på verdens narrehatte:
http://www.lilliput-information.com/glob.html (28. maj 2005)

”Såvel udlændinge som indlændinge, der ikke har tillid til de nye penge, vil flytte over i andre valutaer. ØMU ('s 3. fase) vil begynde med en krise. Kapitalflugten vil styrte Europa ud i en social krise, fordi med kapitalflugt må ECB hæve den fælles rente. Det kan hverken landene mod syd - eller Belgien, Irland og Danmark heller - ikke stå igennem.

Når så den sociale krise er der, så er fristelsen stor for at prøve at klare den med offentlige investeringer og en bevidst offentlig forøgelse af pengemængden. Det betyder underskud på de offentlige finanser, og så er vi tilbage i keynesianismen, hvor de ansvarlige i en nu 70-årig æra er sprunget over hvor gærdet er lavest, for at blive på taburetterne.

Så vil det ret hurtigt vise sig, at foranstaltningerne imod inflationen, som de er beskrevet i Maastricht-traktatens kriterier, ikke nytter meget. Så bliver det en varig krise p.g.a. enhedsvalutaen. Dette sprænger valutaunionen.”

Anbefal denne side
Den 21. september
Ebbe Vig, cand.oecon.

Forudsigelsen holdt

Information om Danmark

I Danskeren nr. 5, december 1989




var der en artikel herfra med titlen
”Nye rekord-tal for tilstrømningen” på side 8.
I 3. spalte kunne der bl.a. læses
ovenstående

Hvis det stadig er lidt kompliceret var forvandlings-kvadratet måske vejen frem:
http://www.lilliput-information.com/forvandling/index.html

Joern

"if your heart is filled use your brain"

Befolkningsprognose, grafik

Prognosetekst: http://www.lilliput-information.com/prog/progno.html

Prognosetekst (light) : http://www.lilliput-information.com/edu/protek.html


"if your heart is filled use your brain"

Ideologisk regning

Information om Danmark

Ideologiske regnestykker og nye ord fra regeringens tænketanke

At vi mangler flere hundrede tusinde samhandels-arbejdspladser for at kunne lighedsfinansiere det velfærdssamfund vi har haft over skatterne, er ikke ensbetydende med, at vi skal have flere indvandrere for at kunne fastholde dette velfærdssamfund, når masseindvandringen faktisk er én af de medvirkende årsager til, at vi netop mangler flere hundrede tusinde overskudsgivende arbejdspladser i verdens dyreste land.
Dette burde enhver kunne forstå.

23/10 2002 kunne vi læse i Metro-Express, at direktør Erik Bonnerup for en af regeringens tænketank-grupper havde beregnet, at den fejlslagne såkaldte integration i forhold til en tænkt situation med fuld beskæftigelse blandt de fremmede i Danmark ville koste os 23,4 mia. kr. årligt.

26/6 2003 kunne vi i Ekstrabladet og BT læse, at DREAM-gruppen ledet af Lars Haagen Pedersen, en anden af regeringens analysegrupper, ifølge Ritzau var kommer frem til, at med mindre 60.000 indvandrere fik arbejde inden år 2010, og statsgælden ikke i samme periode blev reduceret til halvdelen, ville det koste os årligt 28,2 mia. kr. Og det ville vi få at mærke på finanslovens følsomme poster hvert år frem til år 2050, hvis ikke bundskatten blev sat op med 4,9 procentpoint.

1/9 2003 kunne vi læse i BT og Jyllands-Posten, at DREAM-gruppen ledet af Lars Haagen Pedersen, var nået frem til, at såfremt der ikke kommer mere gang i integrationen af de fremmede, vil det koste os 33 mia. kr. årligt.
Når der en forskel på 10 mia. kr. i beløbene (knap 50% i forskel i beregningsresultatet på knap 10 måneder), som de respektive analyser viser henholdsvis 23/10-2002 og 1/9-2003, så er der også en forklaring på det, selvom det absolut ingen relevans har i forhold til virkeligheden.

Vi læser videre i BT 1/9 2003:
”Når DREAM når frem til et højere beløb, skyldes det bl.a., at man (nu) forventer en større indvandring af personer fra lavt udviklede lande. Lykkes det at integrere dem, vil gevinsten for samfundet være så meget desto større, end hvis indvandringen kun kom fra lande, der er tættere på Danmark.”
Helt afgørende kommentar og rettelse: Aldringen blandt indvandrerne ophører altså ikke, selvom vi får flere til landet, tværtimod. Det er altså så pinligt.
Vi kan straks konkludere, at der må være et problem med at finansiere integrationen af fremmede, og dette problem bliver hurtigere større, desto mere fejlslagen integrationen er fremover. Er det på den baggrund man forventer at skulle integrere ”større indvandring af personer fra lavt udviklede lande” ? Ja, det er det, fordi det altid drejer sig om den tænkte virkelighed (eller den idealiserede), og hvis integrationen ikke slog fejl fremover, selvom den altså er slået fejl hidtil i 30 år, så ”ville gevinsten være så meget desto større, end hvis indvandringen kun kom fra lande, der er tættere på Danmark.”
Nu skal det understreges, at de refererede opgørelser som udgangspunkt bygger på ét fuldstændig tænkt alternativ og ét alternativ, hvorom erfaringen har talt sit tydelige sprog.

”Lederen af DREAM, Lars Haagen Pedersen, understreger også i B.T., at rapporten ikke kan bruges til at se, hvad indvandrerne koster samfundet. Kun hvad dårlig integration koster statskassen i ekstra udgifter og mistede skatteindtægter.”

1. Alternativ: Alle de indslusede fremmede de sidste 30 år (f.eks.) er i fuld beskæftigelse og bidrager til samfundshusholdningen over skatterne. (en uvirkelig tænkt situation)
2. Alternativ: Integration slår fejl (den slog fejl de første 30 år med den der med det nye elastikord opfundet til formålet)

Sådanne opgørelser kan ikke bruges til noget i den virkelige verden. Men skal man forstå, at indvandringen er ideologisk projekt, hvorom der ikke per etik kan herske nogen tvivl i vort nuværende regime. Indvandringen skulle vi have, selvom vi bestemt ikke havde brug for arbejdskraft, og vi skal fortsat have indvandringen uanset alt, altså også uanset om vi har hen ved 700.000 arbejdsløse og udstødte i dag. Sådan skal det være i den kollektive tankegang i regimets top. Der tænker man i samme i takt. Længere er den ikke. Derfor har det heller ingen mening, at oplyse en undrende befolkning om, hvor meget indvandringen som helhed koster det danske samfund. Dette spørgsmål skal ikke stilles, fordi det strider mod den etik, der hersker i toppen.

[At vi formentlig mangler flere hundrede tusinde arbejdspladser for at kunne lighedsfinansiere det velfærdssamfund vi har haft over skatterne, er ikke ensbetydende med, at vi skal have flere indvandrere, når masseindvandringen faktisk er én af årsagernes til, at vi netop mangler flere hundrede tusinde arbejdspladser i verdens dyreste land. Dette burde enhver kunne forstå.]

Og derfor er det også ganske overflødigt at opremse de fejl, der indgår i de respektive analyser af den tænkte cyberspace-virkelighed. Det kan kun forklares, hvis matematikken og for eksempel også arbejdsmarkedsbegreberne i tillæg er blevet ændret i overensstemmelse med samme kollektive tankegang på Bjerget.

Vi retter et par ting alligevel med henvisning til vor gammeldanske kultur og etik:
1/9-2003 BT (jf Faktaboks) og Jyllands-Posten: ”Hvor op mod 90 pct. af danskerne er i job, har kun 75 pct. af de udenlandske mænd og helt ned til 30 pct. af de udenlandske kvinder et arbejde.”
[Især fodnoten til sidst i denne fil redegør i flere detaljer for de grove divergenser mellem den tænkte virkelighed og så virkeligheden i stambefolkningen med dansk kultur og etik, når der ses på arbejdsmarkedet og arbejdsløsheden. Her bemærker vi i øvrigt, hvad Bertel Haarder har måttet indrømme i bladet Danske Kommuner nr. 30, 9. oktober 2003, om rådigheden på arbejdsmarkedet blandt de fremmede. ]

Rettelser:
Antallet af arbejdsløse og udstødte på bistandshjælp m.v. er mindst 25% i Danmark; det er fremgår bl.a. af Finansministeriets Budgetredegørelse 1999 og flere senere udgaver af samme, og ledigheden er kun vokset siden.
Blandt de fremmede medregnes (til støtte for ovenfor anførte påstand) ikke et antal svarende til 35 procentpoint af den samlede gruppe i den gruppe, der tilbyder sig på arbejdsmarkedet. Umiddelbart kunne læseren af de oplyste ”såkaldte” fakta i BT blive vildledt til at tro, at de fremmede mænd har en arbejdsløshed på 25% (= 100%-75%). Tallet er mere end tre gange større. Dels medregnes bistandsklienter og aktiverede ikke, dels ser man bort fra, at mere end en tredjedel af hele fremmedgruppen i de arbejdsdygtige aldre slet ikke indgår i gruppen, der tilbyder sig på arbejdsmarkedet. I følge Rockwoolfondens forskningschef Gunnar Viby Mogensen m.fl.: ..."Indvandrernes beskæftigelsesfrekvens i 2001 er dog kun godt halvdelen af danskernes på 76 pct., og deres beskæftigelsesfrekvens er også væsentligt dårligere end for et par tiår siden...". Her er ikke tale om pensionister og ikke tale om børn, men om erhvervsaktive i alderen 15-66 år. Det er en langt større andel blandt de fremmede kvinder, der på samme måde holdes kunstigt ude af arbejdsstyrken (den andel, der tilbyder sig på arbejdsmarkedet). Se i øvrigt http://www.lilliput-information.com/frkvny.html i denne forbindelse.

De oplyste fremmeandele også stærkt varierende i de pågældende analyser fra de respektive tænketanke. Fremmedandelen er ikke 7, ikke 8, ikke 10% i Danmark; den er 14-16%, når de naturaliserede og deres børn medregnes. Med en fejlslagen integration er det netop på sin plads at få dem alle med. Den manglende opregning fører alene til, at anførte (ret meningsløse) beløb i de respektive analyser fra tænketanke m.v. alligevel skal hen ved fordobles, uden at meningen med udregninger som sådanne af den grund bliver større. Dette har jeg har redegjort for oven for og andre steder gang på gang i de sidste 15 år.

Sådan kan man kun henvende sig til en befolkning man er i færd med at udskifte.
Vil du vide mere om, hvad indvandringen koster i Sverige og i Danmark?

Så læs:
Lars Janssons beregningsmetoder oprindelig anvendte findes i bogen "Mångkultur eller välfärd"? Den udkom i juni 2002: http://www.svd.se/dynamiskt/Brannpunkt/did_2577372.asp

Tyngdebudget, Danmark:
http://www.lilliput-information.com/okmodel.html

"if your heart is filled use your brain"

Joern E. Vig

For eventuelle historikere

Information om Danmark

Opgørelses- og prognose-sammenligninger for eventuelle historikere


Danmarks Statistiks fremskrivninger:
I efteråret 1991 udsendte Danmarks Statistik en revideret opgørelse over, hvor mange fremmede her var, optalt i de dengang nye optællingskategorier ’indvandrere’ og ’efterkommere’ [1], og opgørelsen (i 1991) blev fulgt op af et bud på befolkningsudviklingen i de næste 30 år[2]. Antallet fra mindre udviklede lande med bopæl i Danmark prognosticerede Danmarks Statistik deri til 438.000 i år 2020, hvortil kom 162.000 fra mere udviklede lande, i alt 600.000. I 2004 korrigerede Danmarks Statistik den officielle befolknings-prognose for Danmark, og også det prognosticerede antal af ’indvandrere’ og ’efterkommere’ blev nu 460.827 i år 2020 (kilde: fodnote:.

Danmarks Statistiks opgørelser af ’indvandrere’ og ’efterkommere’ for 2004 og 2005:
Det er interessant at aflæse stigningen i antallet af ikke-vestlige ’indvandrere’ og ’efterkommere’: Forskellen i antallet i de to opgørelser pr. 1. januar[3] for de to år. De viser en stigning i antallet på 7.487 ikke-vestlige ’indvandrere’ og ’efterkommere’ i året 2004.

Nu kan vi så ikke stole på opgørelsen af ’indvandrere’ og ’efterkommere’. Derfor ser vi efterfølgende på den oprindelige statsborgerskabsopgørelse, herunder de fremmede statsborgere:

Danmark Statistiks statusopgørelser af antallene af alle tildelte danske statsborgerskaber pr. 1. januar 2004 og 2005:
viser 191.920 i 2005 henholdsvis 178.495 i 2004 (jf. fodnote 3). Forskellen skulle udgøre tilvæksten i år 2004, 13.425. Når vi skriver til Danmarks Statistiks ansvarlige Dorthe Larsen og udbeder os oplyst, hvor mange statsborgerskaber, der blev tildelt i alt i kalenderåret 2004, får vi imidlertid oplyst antallet 14.976.

Information om Danmark kan ikke bruge:
sådanne divergerende oplysninger. Hvis vi afskrev fra DR-teksttv 28. juni 2001, ville vi kunne hente oplysningen, at 117.000 såkaldte ’nydanskere’ havde stemmeret ved folketingsvalget i 2001. Dengang udgjorde andelen af børn og unge, som var under 18 år i indvandrergruppen, ca. 27 pct. Ergo, måtte 73 pct. være 18 år eller mere. 117.000/0,73 = 160.274 naturaliserede og deres børn i alt indtil 2001 er resultatet. I de næstfølgende tre år tildeltes 17.300, 6.583 og 14.976 eller 13.425 (jf. 3. afsnit). Her skal man hæfte sig ved, at nogle af disse statsborgerskaber eventuelt er tildelt børn under 18 år, men til gengæld forventes de naturaliserede at have født børn i de sidste tre år. Vi ser derfor bort fra børnespørgsmålet ved naturalisationer her; spørgsmålet om børnenes opregning er i øvrigt først taget op fra 2001, så kommer vi til 199.133 eller 197.582 danske statsborgerskaber 1. januar 2005. Begge antal afviger markant fra 191.920 statsborgerskaber, der skulle være statusantallet pr. 1. januar 2005 (jf. 3. afsnit). Det blev til en stigning med 8.498 ikke-vestlige indvandrere i 2004, når den officielle statsborgeropgørelse korrigeredes korrekt for dette år[4].

At tildelingen af naturalisationerne til ikke-vestlige er forløbet siden slutningen 1960-erne, og der netop i 2004 ses en meget voldsom stigning i naturalisationsantallet på 128 pct. eller 104 pct. (afhængigt af hvilket antal vi vælger af de officielt oplyste), mener vi netop bør fordre, at opregningen, også gennem alle årene forud siden 1960-erne, foretages behørigt.

Danmarks Statistiks fremskrivning i 2004 (jf. 1. afsnit):
viser at godt 10% af befolkningen (under 600.000) forventes at være ikke-vestlige ’indvandrere’ og ’efterkommere’ i år 2030 [5] (se nedenfor, hvor vi anfører antal ikke-vestlige i 2020 prognosticeret i henholdsvis 1991 og 2004 og sammenligner den officielle fremskrivning med IoD-fremskrivningen).

Information om Danmarks fremskrivning:
I 1992 udsendte vi en tilrettet udgave af Danmarks Statistiks statusopgørelse af indvandrerne fra året før (jf. fodnote nr. 1). Information om Danmark byggede sin prognoseteknik på denne statusopgørelse og på Lexis Skema PC-model: Antallet fra mindre udviklede lande med bopæl i Danmark prognosticerede Information om Danmark til 872.855 i år 2021[6]. I 2001 reviderede Information om Danmark sin befolkningsprognose efter Balkankrigene. Antallet af fremmede blev i den matematiske annuitetsmodel nu til 1.302.466 i år 2020. Atter i november 2003 ajourførte Information om Danmark sin befolkningsfremskrivning for de ikke-vestlige i Danmark. Resultatet blev 1.574.203 i år 2020.

Divergerende antal, afhængig af hvilken officielle opgørelse du vælger:
Den 1. januar 2004 var her officielt 313.076 såkaldte ’indvandrere’ og ’efterkommere’ stammende ikke-vestlige lande. Her havde man kun talt 1. generation af børnene efter de oprindelige indvandrere. Resten, mindst lige så mange var medtalt i opgørelserne som danske. I 2004 er antallet af ikke-vestlige steget med 7.487 til 320.563 pr. 1. januar 2005 såkaldte ’indvandrere’ og ’efterkommere’ [7] eller 8.495 ikke-vestlige statsborgere og naturaliserede blandt disse (jf. afsnit 5).

Væksten fra 329.061 til 460.827 nås nemt i prognoseperioden:
20.000-25.000 fødsler blandt de ikke-vestlige (og blandt de naturaliserede og deres børn) pr. år skulle overbevise de fleste om, at 15 år med 28.000-33.000 (20.000 til 25.000+8.000) nye ikke-vestlige (svarende til en by, der er en god del større end Svendborg) hvert år, som det netop har været udviklingen de seneste år – uanset lidt døde i en gruppe med en meget skæv aldersfordeling i retning af de unge og børnene – bringes de ca. 329.061 (=320.563+8.498) pr. 1. januar 2005 nemt op på 438.000 eller 460.827 og også meget mere. Og så mangler vi alle 2. og 3. generations-efterkommerne og deres børn forud for 2005 i denne optælling. Som tiden går udskilles flere og flere ikke-vestlige og kaldes danskere i Danmarks Statistiks fremskrivning.

Hvis vi kun behandler størrelsesordenerne:
For at nå 438.000 i 2020 mangler der godt 100.000 i 2005. Der er 15 år at løbe på med et årligt indtag på mindst 8.500, når henses til EU-planernes 12-dobling af tilstrømningen. Derudover nettoudvikler gruppen sig med 4 pct. p.a. via fødsler:
PV=336.000, i=4%, PMT=8.500: Det forventede antal (PV) i år 2020 på dette grundlag bliver med annuitetsregning:775.318

Hvis vi anvendte det korrigerede med korrekte statusantal fra 2005:
PV=672.000, i=4%, PMT=8.500: Det forventede antal (PV) i år 2020 på dette grundlag blive med annuitetsregning:1.380.435

Her har vi ikke udskilt alle de indvandrere, som politisk korrekt kaldes danskere.

Prognose-sammenligning:
Danmarks Statistiks prognosticerede 438.000 eller 460.827 er højest en tredjedel af det reelle antal ikke-vestlige i landet om 15 år, og atter 15 år senere er danskerne ved at komme i mindretal, selvom Danmarks Statistik på det tidspunkt ikke har rundet 11 pct. eller 600.000 ikke-vestlige i Danmarks officielle befolkningsfremskrivning (10,9% nået officielt først i 2050!). Der bliver selvfølgelig et forklaringsproblem, eller gør der? De, der ikke er stået af for længst, er stået af til den tid. Men ingen skal hævde, at de ikke er blevet advaret om nationens mulige undergang.

Befolkningsrelaterede sammenligninger udviskes selvsagt bevidst og mere og mere år for år, som vist her:
http://www.lilliput-information.com/samm.html

Der er simpelthen tale om enestående bedrageri:
Glemmer du, så husker vi alt


Ebbe Vig, cand. oecon.
Information om Danmark
http://www.lilliput-information.com


[1] Statistiske Undersøgelse nr. 43, Danmark statistik 1991.
[2] Statistiske Efterretninger, Befolkning og Valg, 1991:16, jf. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 348 1991.
[3] Henholdsvis Nyt fra DS nr. 57, 8. februar 2005 og Nyt fra DS nr. 62 af 10. februar 2004.
[4] Jf. Danmarks Statistiks Statistikbanken.dk/BEF3 8. februar 2005 og den af IoD korrigerede status på http://www.lilliput-information.com/status05.htm
[5] Jf. figur 2 med efterfølgende tabel i Nyt fra DS nr, 254 af 8. juni 2004.
[6] Prognosens teknik forudsatte fælles længde på aldersgruppe-intervallerne og prognosespringene, her 5 år, hvorfor vi landede på 2021.
[7] Jf. Nyt fra DS nr. 62, 10. februar 2004 og Nyt fra DS nr. 58, 8. februar 2005.


"if your heart is filled use your brain"