fredag, april 21, 2006

Velfærd og indvandring - hvor står vi?

Information om Danmark

Indvandring og velfærd – hvor står vi?

Der er ikke udpræget enighed

Tænketanksmedlem Hans Kornø Rasmussen foreslog allerede i 1996 indvandringen mangedoblet. Fire år senere foreslog han den fordoblet på grundlag af rekordindstrømningen i 2000. Så kom Velfærdskommissionen og oplyste i december 2005, at ¾ af velfærdens fremtidige finansieringsproblem på langt sigt skyldes indvandringen, i følge Børsen den 1. december 2005. Nu foreslår Hans Kornø Rasmussen i ny bog atter indvandringen gradvist 14-doblet frem til år 2024.

Skal vi ikke vide lidt om, hvor vi står fremover?

Hans Kornø Rasmussen meldte senest den 23. december 2005 i "Det ny Europa, Mellem kontrol og afmagt: EU’s asyl og indvandrerpolitik", af DIIS : Institut for Internationale Studier, (manuskriptet afsluttet den 23. december 2005) side 26:

"...Statistikken viste, at skal den massive afgang fra arbejdsmarkedet erstattes, mand for mand, med mennesker udefra, må indvandringen i 2005 ottedobles i forhold til indvandringen i midten af 1990’erne. Et niveau, der skal holdes det efterfølgende tiår, hvorefter indvandringen skal 14-dobles frem mod år 2024. Beregningerne viste, hvilken kolossal stigning i indvandringen der skal til, hvis EU-landene vælger at erstatte dem, der forlader arbejdsmarkedet, med indvandrere udefra. At statistikkerne i 1996 havde regnet rigtigt, viser sig i dag, hvor alle de gamle EU-lande slås med meget vanskelige og komplicerede reformer, når landenes økonomier skal omstruktureres til at klare fremtiden, hvor flere pensionister skal forsørges af en faldende arbejdsstyrke. I Danmark nedsatte vi en velfærdskommission til at kortlægge problemerne. I marts 2005 offentliggjorde EU-Kommissionen en grønbog med titlen Demografiske ændringer – behov for en ny solidaritet mellem generationerne..."

I år 2000 havde Hans Kornø Rasmussen nedtonet sit forslag til det fremtidige indtag af fremmede pr. år til Danmark mange gange i forhold til fire år før (i 1996), nu (i 2000) var behovet det dobbelte af indvandringen dette år (altså, cirka 2*18.000). Vi kan ikke vide om det skyldes personlige erfaringer. Hvordan kan behovet for indvandring ellers pludselig reduceres med faktor 4-7?

Velfærdskommissionen kom til et ganske andet resultat, der bl.a. refereredes i Børsen den 1. december 2005. Indvandrerne fra ikke-vestlige lande er godt 3 gange så dyre i forhold til den offentlige sektor i sammenligning med danskerne. Børsen refererede bl.a. ”En total opbremsning i indvandringen fra mindre udviklede lande vil spare statsfinanserne for 50 mia. kr. om året i 2040”.

Vi var lidt på Herrens mark. Året 2040 ligger ikke lige for, men vi må opfatte meldingen således, at hvis ikke der fortsat kommer ca. 10.000 nye fra mindre udviklede lande hvert år - der kom 9.730 fra ikke-vestlige lande[1] i 2005 - vil det samlet kunne føre til en besparelse i 2040 og fremover på 50 mia. kr. om året.

Nu er vi i den situation, at der allerede forligger tilsvarende tilstrømningsperiode på 35 år 1970-2005. Vi må gå ud fra, at hvis vi standsede den fremtidige strøm, så forventedes der ikke samtidig at ske nogle ændringer i udgifterne til dem, der allerede er kommet hertil fra mindre udviklede eller ikke-vestlige lande. Da forelægger der et interessant alternativ mere: Såfremt vi ikke havde de fremmede her, der er kommet, må udgiftsbesparelsen endog være meget større end 50 mia. kr. pr. år. Godt det dobbelte, måske, hvis antallet, der er her nu cirka bliver til 2*730.000 på 40 år med nye 10.000 pr. år. Der er allerede mindst 690.000 ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i alle generationer, ifølge: http://www.lilliput-information.com/katrocia.html

Velfærdskommissionen beskriver, hvordan Danmarks befolkning vil være reduceret med 522.300 i 2041 som følge af aldring[2], ifølge Børsen den 1. december 2005. Det betyder samtidig, at arbejdsstyrken vil være reduceret med 350.000 personer. Velfærdskommissionen projicerer 350.000 færre i arbejdsstyrke og 400.000 flere i pensionistgruppen i år 2040, hvis udviklingsparametrene fastholdes som i dag. Dette vil så give et offentligt budgetunderskud på omkring 100 mia. kr. pr år.

Velfærdskommissionen påpeger ifølge Børsen den 1. december 2005, at indvandring ikke vil løse problemet, snarere tværtimod. Mens en nyfødt dansker i gennemsnit vil koste samfundet 750.000 kr. fra vugge til grav, vil omkostningen på en indvandrer på grund af generelt lavere erhvervsdeltagelse være 2,5 mio. kr. Således vurderer Velfærdskommissionen.

Her får vi en indrømmelse af de helt store, ganske vist igen stærkt camoufleret: Danskeren kan i princippet ikke koste samfundet 750.000 kr., og indvandreren samtidig koste samfundet 2,5 mill. kr. i gennemsnit, af den simple grund, at samfundet ingen penge har. Her har man bekvemt glemt danskerens skattebetalinger, indvandrerens reducerede skattebetaling og den offentlige gældstiftelsen, hvorfra finansieringen hentes.

Men faktum er vist, at indvandrerne i gennemsnit er mindst 3,3 gange dyrere end danskeren i gennemsnit.

Dette er har i øvrigt ikke været nogen hemmelighed, siden vi herfra berettede det første gang i 1989.

”Det er således knap tre fjerdedele af det samlede langsigtede finansieringsproblem, der tilskrives den fremtidige indvandring fra mindre udviklede lande,” skriver Velfærdskommissionen.

Her er det vi må tilføje: Indvandrerne gav ligeledes anledning til 3/4 af finansieringsproblemet i sammenligning med danskerne f.eks. i perioden 1980-2006, og det blev til i alt mindst 13 pct. af den befolkningen i Danmark: http://www.lilliput-information.com/kantranspo.html

Denne indvandring skal gradvist 12-14-dobles, når vi følger Hans Kornø Rasmussen og EU-Kommissær Vladimir Spidla henholdsvis den 23. december 2005 og den 18. marts 2005: http://www.lilliput-information.com/euskr/index.html

Det er ikke udpræget nemt at følge med.

0 Comments:

Send en kommentar

<< Home