fredag, februar 15, 2013

INDVANDRINGEN TOG TIL I 2012

savus1solra3savas3savus4

ER SKRIFTEN FOR LILLE ELLER UTYDELIG HER KUNNE DU TAG DET SAMME INDLÆG PÅ:

http://www.lilliput-information.com/Befolkningsregnskab%201%20og%202%20for%202012.pdf

Kilder: 1. http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366 (under emnet ’Befolkning og Valg’)
2. http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR068.pdf (Nyt fra DS)

Supplement: Behovet for korrektion af det officielle befolkningsregnskab i alle detaljer En tilstræbt morsom gennemgang af problemstillingen og af tilstødende ikke-uvigtige emner uden skarpe faggrænser: "HVORFOR KAN DET SKE"

"if your heart is filled use your brain"

søndag, juni 03, 2012

LEGEN MED ILDEN STANDSES SNART

Indvandrere endte 3 gange så ofte på førtidspension sammenlignet med danskere i 2010. I 2005 forbrugte ikke-vestlige 3,47 gange mere i gennemsnit af velfærden sammenlignet med danskerne endda under hensyntagen til skattebetalingerne.

12-13 årige forstod umiddelbart den følgende gennemgang i 1950'erne

Uddrag af: http://www.samspil.info/arkiv?q=f%C3%B8rtidspension%2Bindvandrere&results=5 ”...forbundet med at gå på arbejde hver dag. Derudover er det alvorligt for de offentlige kasser, som skal betale regningen,” siger han. Markant flere indvandrereførtidspension Forskellen på danskere og indvandrere er endnu mere markant, når man tager højde for, at de to befolkningsgrupper har en meget forskellig alderssammensætning. Indvandrere...” Læs artiklen: Indvandrere ender tre gange så ofte på førtidspension som danskere

Uddrag af: http://www.samspil.info/forside/vis+artikel?id=238 ”…Siden 2005 er der sket en stigning i tilkendelser af førtidspension til indvandrere, mens nytilkendelser blandt danskere næsten er uændret. Dermed er sandsynligheden for at komme på førtidspension for ikke-vestlige indvandrere i perioden steget fra at være 2,5 gange så høj som for danskere til at være 3 gange så høj…” Velfærdskommissionen rapport fra marts 2005 beretter på side 26: http://www.fm.dk/db/filarkiv/18669/Rapport_globalisering.pdf

At ikke-vestlige indvandrere[i] og deres børn i gennemsnit forbruger 2,6 mill. kr. mere end de indbetaler til velfærden over livsforløbet. I maj- rapporten 2004 oplyser Velfærdskommissionen, at danskerne i gennemsnit forbruger 750.000 kr. mere end de indbetaler over livsforløbet. D.v.s. forskellen er 2,6/0,75 = 3,47 gange. Alle velfærdsposter på det offentlige udgiftsbudget omfatter socialeudgifter, sygdom- og sundhedsudgifter, udgifter til retsvæsen, til fængselsvæsen og udgifter til undervisning.

Alene de sociale udgifter udgjorde i alt 354,39 mia. kr. i 2010. Alle velfærdsudgifter udgjorde 751,892 mia. kr. i 2010. Såfremt vi realistisk forudsætter at såvel de sociale som alle velfærdsudgifter kan deles efter størrelsesforholdet mellem befolkningsgrupperne, der modtager disse ydelser, er resten matematik eller forholdsregning. Der er så ikke taget højde for skattebetalingerne, når vi ser på de sociale udgifters fordeling. Vi kan ikke få andelen af ikke-vestlige i Danmark længere ned end til 10-11 pct. i 2010, efter vi har foretaget nødvendige korrektioner af de officielle opgørelser.  

De sociale udgifter, 2010: Forholdsregning med æbleeksempel, hvor du blot skal udskifte æbler med mia. kr. til sidst: Da 354,39 mia. kr. blev i alt forbrugt i 2010, skal delingen befolækningsgrupperne imellem udregnes således efter det vi således får oplyst fra officiel side om det samlede udgiftsbeløb og indvandrerne overhyppighed eller tyngde 3.

Der er 10 piger og 90 drenge, der skal dele 354,39 æbler, og alle pigerne skal have 3 gange flere æbler end hver af de 90 drenge. Pigeantallet af 100 svarer til 10% ikke-vestlige, vi kommer ikke længere ned, når vi stryger al kamouflagen, der er lagt på med alle mulige midler gennem årene. De 90 drenge af 100 svarer til 90%, som danskerne og vestlige udgør af folketallet. 90 + 10 = 100 90 + 10 * 3 = 120. Hvor mange gange kan deling af æblerne foregå: 354,39 / 120 = 2,953 gange 10 * 3 * 2,953 = 88,597 æbler eller milliarder til de 10 piger, og de 90 drenge kan få resten, 265,79 æbler eller milliarder, også selvom de er mange flere, men samtidig skal de hver især have 3 gange færre end hver af pigerne. ”Det er feminisme-stygt”. Så vidt så godt. Men piger var i denne lille udregning at ligne ved ikke-vestlige, og drengene var at ligne ved danskerne og øvrige vestlige, som nævnt. Og det var ikke noget med at få æbler, men om at forbruge sociale udgifter.  

Tænke sig, de fortæller os det hele indirekte, men de går ud fra vi ikke kan forholdsregning og nå til erkendelsen om udgifternes deling. Meget tyder på de ikke kan selv.  

Samtlige velfærdsudgifter, 2010: Forholdstalsregning med æbleeksemplet skal du blot udskifte æbler med mia. kr. til sidst: Da 751,892 milliarder blev forbrugt i 2010, skal delingen befolkningsgrupper imellem udregnes således efter det vi får oplyst fra officiel side om det samlede beløb og ikke-vestliges overhyppighed eller tyngde 3,47:

Der er 11 piger og 89 drenge, der skal dele 752 æbler, og alle pigerne skal have 3,47 gange flere æbler end hver af de 89 drenge. Pigeantallet af 100 svarer til 11% ikke-vestlige, vi kommer ikke længere ned, når vi stryger al kamouflagen, der er lagt på med alle mulige midler gennem årene. De 89 drenge af 100 svarer til 89%, som danskerne og vestlige udgør af folketallet. 89 + 11 = 100 89 + 11 * 3,47 = 127,17 Hvor mange gange kan deling af æblerne foregå: 752 / 127,17 = 5,913

11 * 3,47 * 5,913 = 225,7 æbler eller milliarder til de 11 piger, og de 89 drenge kan få resten, 526,3 æbler eller milliarder, også selvom de er mange flere, men samtidig skal de have 3,47 gange færre end pigerne. ”Det er feminisme-stygt”. Så vidt så godt. Men piger var i denne lille udregning at ligne ved ikke-vestlige, og drengene var at ligne ved danskerne og de vestlige, som nævnt.

Hvis du foretrækker at tro blindt på at der er færre indvandrere end den andel der anføres her eller flere:

[i] Vestlige indvandrere indbetaler mere end de udbetales. Derfor bortses fra disse. Herved fører vor beregning til en mindre undervurdering af de ikke-vestliges forbrug.


"if your heart is filled use your brain"

Etiketter: , , , , , , , , , , ,

onsdag, december 28, 2011

Antallet med udenlandsk oprindelse falder fra aar 2040 til 2050 uanset 18.000 ekstra ind pr. aar og uanset fødslerne i DK



Få en bedre udgave i pdf-format

Send linket til dine kontakter: http://www.lilliput-information.com/offogsand.pdf

Hvordan det udvikler sig fremover, og hvorledes DS selv tydeligt viser antallet af såkaldte udenlandske oprindelser faktisk falder fra år 2040 til år 2050. Når vi læser i de officielle fremskrivninger kommer vi til færre og færre uanset indvandringen 18.000 nye (netto) ind hvert år frem til år 2040, fødslerne blandt alle udenlandske oprindelser iberegnet (???):

Officielle fremskrivninger fra 30. maj 2002 http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2002/NR217.pdf antal: 1.069.777 i prognosepunktet 2040 bliver i Nyt fra DS nr. 220, 23. maj 2007 http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2007/NR220.pdf til antal: 746.696 ’indvandrere’ og ’efterkommere’ i alt i prognosepunktet 2050.

Ja, man kan ikke tro sine egne øjne eller ens egen evne til at sammenligne simple talstørrelser


CENTRALT OVERBLIK

J. E. Vig, 26. december 2011


"if your heart is filled use your brain"

Etiketter: , ,

mandag, august 15, 2011

Europa - samling af fallit-stater i en enhedsstat uden fundament eller i ny defacto-alliance, der kan føre til krig

Første alternativ er fallit-staternes samling uden fundament, det andet kan føre til krig

'Hvem skal nu betale' (?) er situationen i den korteste form i Euroland. Vi har ikke lagt skjul på noget i denne forbindelse fra Euroens første færd. Og vi frygter ikke nogen Jantelov. Det er i øvrigt gået, som vi meddelte det ville.

De øverste i Frankrig, der forlangte DM-marken afskaffet og standsede den oprindeligt planlagte hårde Euro for at ville godkende Tysklands Genforening - en hård Euro ville også have været umulig i EU, fordi den er obligatorisk og fælles for noget ganske forskelligt - skal nu hjem og have gælden og underskud-dene i Frankrig set efter.
Og den tyske statsgæld udgjorde 78,8 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i 2010, hvor den arbitrært politiker-valgte grænse i Maastricht-traktaten med videreførsel til den nyligt besluttede EU’s stabilitets- og vækstpagt er besluttet og dermed også bekræftet at skulle være højest 60 procent af BNP.
Uden en stærk realøkonomi bag Euroen er det ingen overraskelse, at den skal ned uden nogen til at betale, forsvarende valutaspekulation eller euroen som Petro-Euro. Den bliver oppe. Hvorfor? Ny-merkantil valuta flyden-de i olie med Europa, der realøkonomisk er sat i stå, ligner ikke en gangbar vej at gå1). Vi er i øvrigt ikke nået til underskuddene og tabene på lån til det gamle Østeuropa, flere af landene optaget som EU-medlemslande. EU, dermed medlemslande plus nationalstater selv i tillæg har stillet sikkerhed for helt-ud-i-hampen-lånearrangementer bl.a. boliglån i Østeuropa med diverse banker som formidlere.
Euro og dens primære opgaver: At gå ud fra at den fælles obligatoriske pengeenhed skulle afspejle real-økonomien i EU og tjene denne har vi åbentbart misforstået. Svarende til Spaniens skæbnesvangre forvaltning af det indvundne guld i Latinamerika i 1500-tallet ser det ud til, at euro på bedste ny-merkantilistiske vis via handel afregnet i euro med f.eks. olie fra Mellemøsten til meget af kloden skulle danne det genererende moment, der skabte den nødvendig forandring i et Europa med mere end 20% arbejdsløse og udstødte (officielt 9% ledighed) og en enorm og voksende statsgæld, som det øvrigt er nærmest umuligt at tegne et entydigt billede af længere. Jean Monnet – en af stamfædrene til EU-projektet – hævdede netop i 1950-erne, at den obligatoriske enhedsmønt ville blive brugt til at løfte en politisk union i fuld skala på plads. Det var formen, ikke indholdet, der talte, kan vi konstatere.
Skulle for eksempel et af Maastricht-kravene til konvergens omhandlende statsgældens størrelse, der ikke må overstige 60% af BNP, for eksempel have faktisk gyldighed, ville mellem halvdelen og to tredjedele af landene kun opfylde dette krav ved at acceptere stabiliseringskriser med Internationale Monetære Fond's indblanding. Det kan uddrages af de reelle informationer, der slipper ud tid efter anden.
Under Merkantilismen, der historisk afsluttedes med Napoleonskrigene, brugtes meget enkle metoder til at skaffe sig velstand. I dag er det således blevet til at økonomisk stabilitet og udvikling måles ved et prisindeks, en gældsandel, ved en valutakurs eller ved et andet forholdstal. D.v.s. når for eksempel visse kvantitative normer er opfyldt, så er der tale om en stabil valuta (med henvisning til de fem fuldstændig arbitrære konvergenskrav oprindeligt nedfældet i Maastricht-traktaten) og dermed skulle den økonomiske stabilitet og udvikling være sikret. Til stabilitet og udvikling hører formuedannelsens dynamik, sikring af investeringsprocessen, videns- og kompetence-erhvervelse, ny teknologi og høj produktivitet og økonomisk realvækst i en stat, for at dens ledere kan siges at tage vælgerne alvorligt.
Alt dette kan man ikke opnå eller forkalkulere på grundlag af et eller andet statisk begreb, et nøgletal, heller ikke fem for den sags skyld. Frankrig og de fleste andre lande var oprindelig imod den såkaldte stabilitetspagt, der kunne have sikret, at centralbanken agerede som den gamle Tyske Forbundsbank og holdt tøjlerne fuldstændigt stramme, men fra et andet udgangspunkt, end hvad som er gældende i dag. Det blev besluttet på Dublin-topmødet i december 1998 at droppe stabilitetspagten, og også i årene 2002 og 2003 kom Frankrig ud med alt for store underskud på de offentlige finanser i forhold til Maastricht-bestemmelserne og Tyskland ligeså i de seneste mere end fem år.
Kampen om hvem der skal udpege præsidenten i ECB blev i Dublin samtidig fastslået. Det blev indtil videre Frankrig. Den Tyske Forbundsbank var meget ude af trit med den tyske politiske, finansielle og industrielle elite. Derimod var banken meget populær i den tyske offentlige mening. Derfor var politikeren Helmuth Kohl meget hårdt trængt mellem det tyske og det franske politiske Establishment. De franske socialister har fået indbygget deres krav til euroen i de efterfølgende traktater. Nu er Kohl helt væk og den nuværende tyske forbundskansler (i 2011) er selv centralist. EU anbefalede i 2006 en tysker som leder af IMF (Den Internationale Valutafond). Kohl måtte også æde, at der ikke kunne blive tale om rent automatiske sanktioner mod et land, der har vedvarende underskud.
Der kræves nu (efter Amsterdam-traktaten) 2/3 af de vægtede stemmer i de aktivt deltagende ØMU-landene for at lave sanktioner, når det kikser i et land. Frankrig fik tillige godkendt et såkaldt stabilitetsråd og dermed en direkte politisk rolle ført ind i den monetære politik ved, at der nu f.eks. skal formuleres vekselkursretningslinier for euroen. Det er ganske vanvittigt. Frankrig har tillige sikret sig den tidligere franske finansminister Christine Lagarde som managing director i IMF. Om dette indikerer at Frankrig nu øver sin indflydelse lige meget i ECB og IMF, så var det måske en ide netop at få kikket på den franske økonomi endnu en gang. Det ligner mere inflation fremover, uden vi kan sige det med nogen sikkerhed.
Indførelse af den rene (økonomiske) stabilitetspagt uden at landene har orden i deres realøkonomier, fører forventeligt til virkelig politisk ustabilitet. Og kan penge-mængden ikke diskuteres over den samlede eurozone, fordi den skal fastsættes af en hård ECB, så vil konsekvenserne for visse områder umiddelbart være så afsindigt hårde, at der bliver politisk ustabilitet. Ikke alene Italien, Spanien og Grækenland er eksempler, hvor vejen er vist. Dette er ikke et forslag til flexibel euro-mængde, men en påvisning af euroens umulige indpasning i EU.
For at bøde på dette, kan man så indføre, at de mere velgående lande skal “aflevere noget overskud” på de offentlige finanser eller “forpligte sig til det på forhånd” (men problemet er, at ingen kan eller vil dette) til de mindre godt gående lande, Spanien, Italien, Belgien, Grækenland, Portugal, Polen, og det er netop hvad den nylige bekræftelse med stabilitets- og vækstpagten foreskriver. Herved strammes de politiske styringsinstrumenter, og det vil borgerne i enkeltlandene og dermed deres politikere ikke kunne finde sig i. Det næste kan i konsekvens heraf blive skattefunktionens overgang til EU. Det betyder i første omgang på almindeligt dansk, at de offentlige udgifter skal styres krone for krone i hele eurozonen fra EU. Dette er fælles finanspolitik. Under den forudsætning skal der hurtigt blive lukket i for selv meget lidt ekstravagante tiltag, men også mange andre.
Når man skulle dømme efter den faldende DM og den stigende Lire i 1997-1998, måtte markedet få det indtryk, at der blev tale om en blød medgørlig euro ved dens etablering. Der var en simpelthen ukendt, men kolossal italiensk lire-mængde, der skulle have 'en såkaldt evigt fastlagt' eurokurs i juli 1998 (sådan forlød det). Hvordan kunne det lade sig gøre? Da vekselkursen til Euro blev oplyst på forhånd, gik spekulanterne selvfølgelig igang, når de nationale valutaer kørte videre en rum tid.
Allerede i 1996 kunne man forudse konsekvenserne, hvis Tyskland, Frankrig og England skulle overtage Italiens enorme gældsbjerg på et tidspunkt – det er sket tilsyneladende, skrev vi dengang; vil kunne ikke vide det, fordi vi ikke måtte kende gældstallene. Men det ville have ødelagt euroen fra starten af og have ført til, at ECB også skulle tage sig af at garantere for solvensen fra da af og fremover for både Italien, Spanien, Portugal og Belgien og for alle de andre voldsomt gældstyngede deltagerlande, for eksempel Grækenland, og hvad der ellers kunne forventes optaget af EU-medlemmer i Østeuropa i øvrigt. Derfor sker det først nu. Med de mange nye underskudslande inde, ville der samtidig skabes en alliance med Amsterdan-traktatens stemmevægte, der ville kunne lægge pres på ECB og få den til at agere, som om den stadig har kontrol over den monetære politik uden at den virkelig har det. Reel ØMU-strenghed efter bogen ganget med tre eller fire er, hvad der skal regnes med, hvis det skal lykkes at skabe økonomisk stabilitet i den nuværende situation – uden en kraftig løftestang udefra.
Herved mistes den politiske stabilitet som forholdene er og kan forventes at blive, og skuffelsen over projektet vil så føre til modstand mod hele euro-projektet. Derfor lader de fortsat som om. Angsten for konkurrence hæmmer rationaliteten: Globalisering betyder den ubegrænsede bevægelighed for markeder herunder kapitalmarkedet. Denne globalisering hævder mange tilintetgør det demokratiske samfund og nationalstaten. Det gør den kun fordi der ikke længere findes et internationalt pengesystem til at forhindre det. Kapitalens fri bevægelighed underminerer staternes evne til at regulere. Især hvad angår arbejdsmarkedet. Løntryk og nedskæringer må opfange, hvad der truer at gå tabt af arbejdspladser, ved bl.a. udflytning. De globale finansmarkeder er ikke underkastet nogen selvregulerende konkurrencemekanisme, og de fremkalder krise på krise – Asien, Mexico, Rusland, Latinamerika - hvis der ikke er orden i realøkonomien. Kriserne bliver dybere på grund af statsgældens mange papirer, der uddyber forskellen på de nominelle og reelle værdier i nationerne. Og det hele skyldes at man har valgt at handle med målebåndet i stedet for at bruge målebåndet til at måle med.
Det bliver værre, når alle staternes ledere fortsat netto låner mere og mere. Kriserne skærper det sociale tryk med krav om nedskæringer. Krisernes tryk fører enten til, at de demokratiske velfærdsstater opløser sig selv i sammenkoblede forsvarende blokke (valutablokke som Euro-, Dollar-, Yen eller Renminbi-Zoner) eller falder tilbage i de gamle fjendebilleder, der kendetegnede nationalstaterne forud eller i en kombination af begge scenarier. Med opløsningen af den demokratisk grundlagte national- og socialstat udløser globaliseringen sig selv i sidste ende, fordi politikerne ikke kan stå model til, at deres landes befolkninger/vælgere må bære større og større byrder uden nogen sikkerhed for selv at være dækket ind mod det værste.
Euro-Unionen er prototype på denne udvikling. Dens slet skjulte dobbeltmotiv var a) angsten for dollar-dominans og –konkurrence og b) angsten for det nye genforenede Tyskland med tilhørende D-Mark-regime.
Angst bygger altid på en falsk analyse. Ikke US-dollaren truer Europas markedsandele i verdenshandelen, men Europas tabte (videns- og tekniske) terræn og Europas træghed, hvad reformer og fornyelser angår. Ikke D-markens hårdhed og styrke forhindrede Europas udvikling og integration, men fra “Maastricht” var målet afskaffelse af D-marken, og det er sket. Begrundelsen var, at netop D-marken skulle have drevet de nuværende euro-deltagerlandene dengang ud i en streng negativ udvikling rettet imod reformer og med sociale begrænsninger.
Alene disse fejlslutninger og fejlantagelser tillader ingen realistiske forventninger om en hård euro. Inflationen er forud programmeret. Så kan der blæses mere luft i og lade den flyde i olie først, men kollapset bliver derved endnu større. Alle deltagerstaterne er dybt forgældede og kører alle med underskud. Straks ved euroens start tabte de nationale regeringer deres styringsinstrumenter (vekselkurs, rente, betalingsmiddelmængde og fleksibelt budget) til sikring af pengeværdierne, og reguleringer af arbejdsmarkedet og de sociale- og økologiske standarder, som de selv samme politikere havde indført. Struktur- og konkurrenceforskelle vil uden statslig affjerding blive udlignet af markedet. Der skal reelle valutakurser til, men afgjort ikke i euro-indretning, d.v.s. med en fælles obligatoriske møntenhed, for den kan ikke bære det med de strukturforskelle, der præger Europa samtidig.
Hovedkamppladsen er herefter arbejdsmarkedet, social- og økosystemerne. Arbejdsmarkedet lider under, at middelstanden mindskes, løn- og socialomkostnings-konkurrencen hidrørende fra arbejdstagerne i de sydlige EU-fattigdomszoner, og der sker en uundgåelig likvidering af de hidtil gældende (nationale) fagforeningstariffer og mindstestandarderne for det sociale niveau. Markedet fejer dem væk, arbejdsgiverne benytter sig i stigende omfang af deres trusselspotentiale, der ligger i at de flytter produktionerne til særlig gunstige (løn-, social-, skat-, øko-billige) EU-zoner. Lønsatser, socialnormer og miljøkrav i Euroland vil skulle harmoniseres nedadtil. Det var socialdemokraters, folkesocialisters og fagforeningers, men også andres naive forestilling, at disse ting skulle kunne bedres pr. underskrift på en Maastricht-traktat. I Euro-Union har arbejdsmarkeds- og socialpolitikken takket endeligt af – og det sker i fuld tilslutning til/accept fra socialdemokratiet, folkesocialisterne, fagforeningerne og også andre.
Unionen egner sig som den ser ud kun til underkastelse – Islam betyder underkastelse
Euro-Union er ikke et middel imod globaliseringens udløste beskæftigelseskrise. Der er intet specielt ved karakteren af denne 'globalisering'; det er et fyndord; interna-tional konkurrence er det rette ord. Euro-Unionen forstærker kapitalens magt og statens magtesløshed i rollen at skulle kunne gøre noget ved arbejdsløsheden uden at have de fornødne redskaber. Det er “fremskridt” mod det 19. århundrede (her søgte man også det rigtige styringsredskab), ikke mod det 21. århundrede. Euro-Union er heller ingen modvægt mod de usociale tendenser i globaliseringen, som inkompetente analytikere fra venstre side mener; den forstærker dem yderligere. Den tvinger nemlig til tilpasning af arbejdslivet til de pengeøkonomiske kommandoer. Den Europæiske Centralbank (ECB) må føre fuldstændig fællespolitik først i12 siden 15 og 16 forskelligt strukturerede lande i eurozonen, uden at de kan gribe tilbage til vekselkursernes udligningsventil. For at hindre kapitalen i at forlade eurozonen, må centralbanken hæve renten eller simpelthen centralistisk forbyde kapitaleksport (som i Sovjet); men dette mindsker aktiviteten og øger arbejdsløsheden endnu mere. En sådan union kan kun ende i staternes indbyrdes konflikt, hvorfra der ingen hjælp er at finde – med mindre den bliver udbygget til en transferunion eller en forbundsstat med offentlig finansudligning mellem gamle og nye deltagerlande, noget i retning af kludetæppet USA eller Den tyske Forbunds-republik, men uden D-marken.
Når overførslen af disse forbilleder på Euro-Union viser sig umulige eller møder megen modstand rejser spørgsmålet sig: Er der mulige alternative modeller, der kan redde verdensfreden? Som det kører nu: Europa og den arabiske verden er allerede begyndt at arbejde sammen økonomisk i en defacto-alliance, som det blev forud-skikket i Nord-Syd-Dialogen fra 1968 og i den Europæisk-Arabiske dialog fra midten af 1970-erne. Egypten, Jordan, Marokko og Tunis besluttede sig i 2006 for at sætte frihandelszone op, og Algier, Libanon, Mauretanien, den palæstinensiske myndighed og Syrien inviteredes til at være med i den store frihandelszone. Egypten, der kan være på mod at blive en islamistisk stat, forventes fuldt optaget i frihandelsgruppen. Imidlertid har EU forhandlet med i alle 10 Maghreb-lande som led i den såkaldte Ba-rcelona-Proces om kooperationen mellem EU og dets naboer omkring Middelhavet mod syd.
Endemålet med denne Barcelona-Proces er at etablere tættere bånd vedrørende handel og sociale spørgsmål (indvandring!) så vel som politiske (islam!). Dette skal efter det politiker-proklamerede føre til skabelsen af Euro-Middelhavs-Frihandels-Zonen bestående af 27 lande. Det er muligt at Europa-produktionerne fremover skal foregå i Nordafrika, Mellemøsten og Østeuropa, indtil de måtte være kommet op, og vi er kommet helt ned. Det er et spørgsmål om befolkningerne her finder sig i det.
February 4 2010: Pressure has been mounting across the Atlantic as Greece, Portugal and a handful of struggling countries that use the euro scramble to pay off mountains of debt accumulated from years of profligate spending. February 13 2010: Axel Weber, President of Germany's Bundesbank, warned the German economy will contract this year (2010). It did with 1,7%, after 2009 with -5,2%.
The latest: Spain's unemployment rate breached 20% in the first quarter (of 2010), double the euro zone's March average. Euro-zone inflation, meanwhile, rose at the highest rate since December 2008. The official unem-ployment-rate!!
1) 'Lige siden kontinenterne begyndte at interagere politisk for vel 500 år siden, har Eurasien været verdens-magtens center' (indledes bogen ‘Det Store Skakbrædt’, 1997, af Zbigniew Brzezinski). Eurasien er alt land øst for Tyskland og Polen; det strækker sig hele vejen gennem Rusland og Kina til Stillehavet. Det omfatter Mellem-østen og det meste af det indiske subkontinent. Nøglen til kontrol over Eurasien, siger Brzezinski, er kontrollen over de centralasiatiske republikker. Og nøglen til kontrol over de centralasiatiske republikker er Uzbekistan.
Han noterer også klart (s. 53) at 'enhver nation, som måtte blive dominerende i Centralasien ville direkte true den igangværende USA-kontrol med olieressourcerne i Den Persiske Golf'. Ved at læse bogen bliver det klart, hvorfor USA havde et motiv til overtage for $300 milliarder russiske aktiver i 1990-erne, destabilisere den russiske valuta (1998) og at sikre sig et svækket Rusland ville blive nødt til at vende blikket mod vest, mod Europa for at overleve økonomisk og politisk, i stedet for at se mod syd til Centralasien. Et afhængigt Rusland ville mangle militær, økonomisk og politisk indflydelse til at trænge frem og påvirke i regionen, og den svækkelse af Rusland kan forklare, hvorfor Ruslands præsident Putin har været en villig allieret med USA-bestræbelserne indtil dato.
J. E. Vig, 14. august 2011
Mark Steyn on "After America," London Riots and Keynesian Culture: Scribecast, the
Podcast of the Center for Media and Public Policy



"if your heart is filled use your brain"

lørdag, maj 21, 2011

Fra: http://www.document.no/2011/04/hvor-lenge-skal-galskapen-paga/



"Norges, i særdeleshet Oslos, befolkning skiftes ut i stor hastighet til det som må kalles en øredøvende offentlig taushet. Omlag halvparten av innvandringen består av personer hvis velferdsavhengighet og lave yrkesdeltagelse er en formidabel trussel mot den offentlige økonomien, og hvis tribale kulturbakgrunn virker tillitsnedbrytende og svekker landets sammenhengskraft..."

[...]

"Det tales privat, og det tales og skrives i lukkede fora. Men offentlig er det fortsatt som om man var redd for å bli stemplet som en slags moderne Arne Myrdal om man skulle ha innvendinger mot det vanvittige som pågår, som om antall mennesker fra den tredje verden fortsatt bare var 30.000, og ikke nærmet seg 300.000. Det vitner om en feighet som er så gigantisk at det ville være høyst fortjent om man fikk et norsk motstykke til English Defence League til svar. Moralsk fortjent. Ikke politisk. Politisk ville det spille den herskende eliten rett i hendene. Den venter bare på et bevis på at det er folket det er noe galt med..."

[...]

"Men det demokratiske underskuddet vokser: hvem vil tale på vegne av de ressurssvake borgerne som rammes mest av folkevandringene ved at velferdsstaten forringes og det enkle arbeidet gjøres av utlendinger? "Ikke dem som tjener grovt på at boligprisene går opp og lønnsnivået holdes under kontroll ved økt tilstrømning av mennesker. Ei heller dem som tjener til sitt livsopphold ved å administrere den ulykksalige utviklingen. Den fremste aspirasjon for innfødte som ikke orker å motarbeide utviklingen blir dermed å etterstrebe en plass i et av disse to aristokratier (en miserabel profitt for salg av et land)."

"Likevel ser vi allerede tegn til at politiske talenter ikke vil la seg invitere inn i de miserable aristokratienes fisluktende salonger, men foretrekker den friske luften utenfor. I Nederland er det skjedd to ganger. Den første ble skutt, og den andre blir rettsforfulgt. Men det er neppe lenge til personer av denne støpning blir å finne i et europeisk regjeringskontor."

------------------------------------

                                                                                       Danske forhold til sammenligning:




For overskueligheden er det seneste prognosepunkt reduceret med 7 år i denne grafiske fremstilling. Udviklingen som den er fastlagt med den nuværende indvandring med 15.000-18.000 nye hvert år vil forløbe som her illustreret uanset. Du kan følge den samlede udviklingen og andre forløb forbundet hermed i tabeller og grafikker på http://www.lilliput-information.com/perspektiv.pdf Pr. 1. januar 2011 er antallet i Danmark med udenlandske oprindelser ca. 712.000 af et samlet folketal på 5.556.218. Af de ca. 712.000 stammer ca. 518.000 fra lande/områder med lavere gennemsnitlig IQ end IQ-gennemsnittet i Danmark i dag.

Da det gennemsnitlige IQ-niveau for landene/områderne strikt følger fødselsraterne, der fastholdes på langt højere niveau blandt indvandrernes og deres efterkommere i Danmark end danskernes fødselsrate-niveau og dødeligheden her i landet er den fælles lave i forhold immigranternes hjemlande, vil Danmarks IQ-gennemsnit i 2072 være reduceret fra i dag 98 til 91,57. Dette er ikke noget der kan debatteres. Det er bevist.  For dette betaler skatteyderne i Danmark  i 2011 og årene fremover tilmed mindst 200 mia. kr., der skal reserveres af velfærdsbudgettet på 753 mia. kr. i alt, og så ikke kan bruges til andet.

Ingen tvivl om at Danmarks ledere forlængst har taget konsekvensen af, at Danmark vil sakke ganske betydeligt bagud i forhold til den internationale konkurrence/udvikling. De ledende lader det simpelthen ske, medens de sidder og agerer som om nogle relative små poster på velfærdsbudgettet er afgørende for udviklingen, som undersåtterne klart foretrækker. Danmark er simpelthen systematisk i færd med at reducere landets tidligere relativt høje intelligensniveau og alt, hvad der kunne fastholdes, måske kunne udvikles af en positiv udvikling i realiteternes verden. Det er hvad der sker.

Allerede i Ugebrevet Mandag Morgen nr. 36. fra 21. oktober 1996 kunne man læse en oplagt sikker analyse af virkelighedens Danmark :

Vidensøkonomiske nøgleområder, som Ugebrevet Mandag Morgen anvender i sin analyse:

1. Antal årlige undervisningstimer i Folkeskolen

2. Uddannelsesniveau i befolkningen

3. Andel af de beskæftigede i højteknologiske områder i industrien.

4. Værdien af produktionen i den private sektor

5. Antal forskere i arbejdsstyrken

6. Nationale patentansøgninger i forhold til indbyggertallet

7. Investeringer i informationsteknologi i procent af bruttonationalproduktet.

8. Antal IT-patenter optaget i U.S.A. sat i forhold til de nationale forsknings- og udviklingsudgifter.

9. Erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling

10. Antal innovative – fornyelsesskabende – virksomheder

De 1000 vigtigste danske virksomheder forventer at investere 45 mia. kr. og oprette 50.000 arbejdspladser uden for landets grænser de næste 5 år (1997-2002), melder undersøgelse udført af Ugebrevet Mandag Morgen. Dette er et dramatisk skred, idet virksomhederne i dag skønnes at have 30.000 ansatte i udlandet. Fremtrædende erhvervsfolk taler nu (1996) om udflytning i stor skala. Grundfoss vil flytte hovedparten af den traditionelle pumpe-produktion væk fra Danmark de næste 10 år.

Bestyrelsesformand Niels Due Jensen advarer mod investeringsefterslæbet i det danske uddannelses- og forskningssystem. Dette kan føre til færre arbejdspladser i år 2000 end i dag. Administrerende direktør Erik Sørensen i Christian Hansen – et stort dansk laboratoriefirma – har sagt, at virksomheden kan blive tvunget til at drive hovedparten af sin forskning og udvikling i udlandet, hvis kvaliteten af danske kandidater ikke forbedres.

Bekymrende træk på alle niveauer i Danmarks kompetencepyramide: Overvejelserne i Christian Hansen – en af Danmarks mest succesrige virksomheder – bidrager til indtrykket af, at Danmark ikke i tilstrækkeligt omfang udnytter mulighederne for at opbygge kompentence i international topklasse. Regeringen har ved flere lejligheder – f.eks. i Erhvervsredegørelsen (1994) – slået fast, at Danmark skal satse på at skabe jobs med et højt vidensindhold. Der er ikke fremtid i lavt-lønsjobbene. De vil i høj grad flytte til udlandet p.g.a. af globaliseringen af markederne. Man kan ikke tænke sig til jobs, der skal handles, og tidligere var der mange gode grunde – og måske netop derfor var der noget ganske særligt i netop Danmark – til at fastholde “uddannelse” primært som den offentlige opgave, det har været siden klosterskolerne. De aktuelle advarselssignaler, skriver Ugebrevet Mandag Morgen: Regeringens Velfærdskommission sagde, at Danmark er karakteriseret ved lav beskæftigelsesandel i højteknologiske brancher i forhold til andre OECD-lande. Den sagde også lavt teknologiindhold i produktionen i forhold til andre OECD-lande var karakteristisk for Danmark. Danmark ligger under OECD-gennemsnittet i midlerne til forskning.

50 pct. fald i antallet af ingeniører i Danmark. Stort frafald på universiteterne. 30 pct. af en ungdomsårgang får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stor merarbejdsløshed. Kritik af voksenuddannelserne indhold og effekt. Stigende kritik af Folkeskolens resultater. Højteknologiske og videntunge miljøer skabes ikke kun i virksomhederne, men grundlaget skabes i forskningverdenen, på erhvervskolerne og allerede i de tidlige undervisningsår. Vidensintensive arbejdspladser er et slutprodukt, hvor kvaliteten af det, der foregår i børnehaverne og Folkeskolen, også spiller en rolle og indgår i det, der kan kaldes Danmarks kompetencepyramide. Den starter nede ved førskolestadiet, børnehaver og vuggestuer, så kommer Folkeskolen, så arbejdsliv uden erhvervskompetenceuddannelse, gymnasier, HF og erhvervsuddannelserne, de videregående uddannelser, offentlig og privat forskning, produktionsmetoder i erhvervslivet og endelige erhvervslivets produkter.

Problemet er grundlæggende at vi simpelthen ikke har andet her landet at gøre godt med end salt, ler, lidt olie, lidt gas og lidt landbrug, hvis vi ikke uddanner os efter det markedet tilsiger. Alt andet skal købes i udlandet. Men hurtigere end mange forestiller sig går det slet ikke an at købe råvarer og andet i udlandet, fordi vi blevet så dyre selv og tilmed så meget ringere uddannede i forhold til tidligere, at ingen vil købe de produkter, der kommer ud af det herfra. Danmark har simpelthen ligget i dvale siden begyndelsen 1980-erne under skiftende regeringer, der har lovet dette og hint og ikke holdt løfterne; desværre vist uden rigtigt at kende de samlede konsekvenser var af det, som de ikke gjorde i tide.

De kære nordmænd bruger bl.a. denne korte statement: "formidabel trussel mot den offentlige økonomien". Var det virkelig de mindst 60 mia. n.kr. årligt mod Danmarks mindst 200 mia. kr årligt, som immigranterne og deres børn medfører? Det er måske nærmere fordi Næringslivets Hovedorganisasjon i Norge netop har set det vi også har set, og det til trods for at Norges tilgodehavender er cirka det dobbelte af Danmarks statsgæld, altså med et modsat fortegn.

Der er noget, der ikke er gået op - og det gør formentlig heller ikke - for de , der har og har haft ansvaret i Danmark de seneste 40 år. Drømmene fra Norges saganat bliver med absolut sikkerhed tilsvarende mareridt i Danmark meget hurtigere end mange forestiller sig her til lands. Og det indtræffer hver dag hurtigere, sålænge danskerne forbliver eller fastholdes i en åndelig coma tilstand kombineret med en slet skjult selvovervurdering, der tilsyneladende og besynderligt nok synes at vokse mere end proportionalt med antallet af trin op ad karrierestigen.
19. maj 2011
J. E. Vig, cand. oecon.


"if your heart is filled use your brain"

fredag, maj 20, 2011

DET LUGTER FÆLT

Fra: http://www.document.no/2011/04/hvor-lenge-skal-galskapen-paga/

"Norges, i særdeleshet Oslos, befolkning skiftes ut i stor hastighet til det som må kalles en øredøvende offentlig taushet. Omlag halvparten av innvandringen består av personer hvis velferdsavhengighet og lave yrkesdeltagelse er en formidabel trussel mot den offentlige økonomien, og hvis tribale kulturbakgrunn virker tillitsnedbrytende og svekker landets sammenhengskraft..."

[...]

"Det tales privat, og det tales og skrives i lukkede fora. Men offentlig er det fortsatt som om man var redd for å bli stemplet som en slags moderne Arne Myrdal om man skulle ha innvendinger mot det vanvittige som pågår, som om antall mennesker fra den tredje verden fortsatt bare var 30.000, og ikke nærmet seg 300.000. Det vitner om en feighet som er så gigantisk at det ville være høyst fortjent om man fikk et norsk motstykke til English Defence League til svar. Moralsk fortjent. Ikke politisk. Politisk ville det spille den herskende eliten rett i hendene. Den venter bare på et bevis på at det er folket det er noe galt med..."

[...]

"Men det demokratiske underskuddet vokser: hvem vil tale på vegne av de ressurssvake borgerne som rammes mest av folkevandringene ved at velferdsstaten forringes og det enkle arbeidet gjøres av utlendinger? "Ikke dem som tjener grovt på at boligprisene går opp og lønnsnivået holdes under kontroll ved økt tilstrømning av mennesker. Ei heller dem som tjener til sitt livsopphold ved å administrere den ulykksalige utviklingen. Den fremste aspirasjon for innfødte som ikke orker å motarbeide utviklingen blir dermed å etterstrebe en plass i et av disse to aristokratier (en miserabel profitt for salg av et land)."

"Likevel ser vi allerede tegn til at politiske talenter ikke vil la seg invitere inn i de miserable aristokratienes fisluktende salonger, men foretrekker den friske luften utenfor. I Nederland er det skjedd to ganger. Den første ble skutt, og den andre blir rettsforfulgt. Men det er neppe lenge til personer av denne støpning blir å finne i et europeisk regjeringskontor."

------------------------------------

                                                                                       Danske forhold til sammenligning:



For overskueligheden er det seneste prognosepunkt reduceret med 7 år i denne grafiske fremstilling. Udviklingen som den er fastlagt med den nuværende indvandring med 15.000-18.000 nye hvert år vil forløbe som her illustreret uanset. Du kan følge den samlede udviklingen og andre forløb forbundet hermed i tabeller og grafikker på http://www.lilliput-information.com/perspektiv.pdf Pr. 1. januar 2011 er antallet i Danmark med udenlandske oprindelser ca. 712.000 af et samlet folketal på 5.556.218. Af de ca. 712.000 stammer ca. 518.000 fra lande/områder med lavere gennemsnitlig IQ end IQ-gennemsnittet i Danmark i dag.

Da det gennemsnitlige IQ-niveau for landene/områderne strikt følger fødselsraterne, der fastholdes på langt højere niveau blandt indvandrernes og deres efterkommere i Danmark end danskernes fødselsrate-niveau og dødeligheden her i landet er den fælles lave i forhold immigranternes hjemlande, vil Danmarks IQ-gennemsnit i 2072 være reduceret fra i dag 98 til 91,57. Dette er ikke noget der kan debatteres. Det er bevist.  For dette betaler skatteyderne i Danmark  i 2011 og årene fremover tilmed mindst 200 mia. kr., der skal reserveres af velfærdsbudgettet på 753 mia. kr. i alt, og så ikke kan bruges til andet.

Ingen tvivl om at Danmarks ledere forlængst har taget konsekvensen af, at Danmark vil sakke ganske betydeligt bagud i forhold til den internationale konkurrence/udvikling. De ledende lader det simpelthen ske, medens de sidder og agerer som om nogle relative små poster på velfærdsbudgettet er afgørende for udviklingen, som undersåtterne klart foretrækker. Danmark er simpelthen systematisk i færd med at reducere landets tidligere relativt høje intelligensniveau og alt, hvad der kunne fastholdes, måske kunne udvikles af en positiv udvikling i realiteternes verden. Det er hvad der sker.

Allerede i Ugebrevet Mandag Morgen nr. 36. fra 21. oktober 1996 kunne man læse en oplagt sikker analyse af virkelighedens Danmark :

Vidensøkonomiske nøgleområder, som Ugebrevet Mandag Morgen anvender i sin analyse:

1. Antal årlige undervisningstimer i Folkeskolen

2. Uddannelsesniveau i befolkningen

3. Andel af de beskæftigede i højteknologiske områder i industrien.

4. Værdien af produktionen i den private sektor

5. Antal forskere i arbejdsstyrken

6. Nationale patentansøgninger i forhold til indbyggertallet

7. Investeringer i informationsteknologi i procent af bruttonationalproduktet.

8. Antal IT-patenter optaget i U.S.A. sat i forhold til de nationale forsknings- og udviklingsudgifter.

9. Erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling

10. Antal innovative – fornyelsesskabende – virksomheder

De 1000 vigtigste danske virksomheder forventer at investere 45 mia. kr. og oprette 50.000 arbejdspladser uden for landets grænser de næste 5 år (1997-2002), melder undersøgelse udført af Ugebrevet Mandag Morgen. Dette er et dramatisk skred, idet virksomhederne i dag skønnes at have 30.000 ansatte i udlandet. Fremtrædende erhvervsfolk taler nu (1996) om udflytning i stor skala. Grundfoss vil flytte hovedparten af den traditionelle pumpe-produktion væk fra Danmark de næste 10 år.

Bestyrelsesformand Niels Due Jensen advarer mod investeringsefterslæbet i det danske uddannelses- og forskningssystem. Dette kan føre til færre arbejdspladser i år 2000 end i dag. Administrerende direktør Erik Sørensen i Christian Hansen – et stort dansk laboratoriefirma – har sagt, at virksomheden kan blive tvunget til at drive hovedparten af sin forskning og udvikling i udlandet, hvis kvaliteten af danske kandidater ikke forbedres.

Bekymrende træk på alle niveauer i Danmarks kompetencepyramide: Overvejelserne i Christian Hansen – en af Danmarks mest succesrige virksomheder – bidrager til indtrykket af, at Danmark ikke i tilstrækkeligt omfang udnytter mulighederne for at opbygge kompentence i international topklasse. Regeringen har ved flere lejligheder – f.eks. i Erhvervsredegørelsen (1994) – slået fast, at Danmark skal satse på at skabe jobs med et højt vidensindhold. Der er ikke fremtid i lavt-lønsjobbene. De vil i høj grad flytte til udlandet p.g.a. af globaliseringen af markederne. Man kan ikke tænke sig til jobs, der skal handles, og tidligere var der mange gode grunde – og måske netop derfor var der noget ganske særligt i netop Danmark – til at fastholde “uddannelse” primært som den offentlige opgave, det har været siden klosterskolerne. De aktuelle advarselssignaler, skriver Ugebrevet Mandag Morgen: Regeringens Velfærdskommission sagde, at Danmark er karakteriseret ved lav beskæftigelsesandel i højteknologiske brancher i forhold til andre OECD-lande. Den sagde også lavt teknologiindhold i produktionen i forhold til andre OECD-lande var karakteristisk for Danmark. Danmark ligger under OECD-gennemsnittet i midlerne til forskning.

50 pct. fald i antallet af ingeniører i Danmark. Stort frafald på universiteterne. 30 pct. af en ungdomsårgang får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stor merarbejdsløshed. Kritik af voksenuddannelserne indhold og effekt. Stigende kritik af Folkeskolens resultater. Højteknologiske og videntunge miljøer skabes ikke kun i virksomhederne, men grundlaget skabes i forskningverdenen, på erhvervskolerne og allerede i de tidlige undervisningsår. Vidensintensive arbejdspladser er et slutprodukt, hvor kvaliteten af det, der foregår i børnehaverne og Folkeskolen, også spiller en rolle og indgår i det, der kan kaldes Danmarks kompetencepyramide. Den starter nede ved førskolestadiet, børnehaver og vuggestuer, så kommer Folkeskolen, så arbejdsliv uden erhvervskompetenceuddannelse, gymnasier, HF og erhvervsuddannelserne, de videregående uddannelser, offentlig og privat forskning, produktionsmetoder i erhvervslivet og endelige erhvervslivets produkter.

Problemet er grundlæggende at vi simpelthen ikke har andet her landet at gøre godt med end salt, ler, lidt olie, lidt gas og lidt landbrug, hvis vi ikke uddanner os efter det markedet tilsiger. Alt andet skal købes i udlandet. Men hurtigere end mange forestiller sig går det slet ikke an at købe råvarer og andet i udlandet, fordi vi blevet så dyre selv og tilmed så meget ringere uddannede i forhold til tidligere, at ingen vil købe de produkter, der kommer ud af det herfra. Danmark har simpelthen ligget i dvale siden begyndelsen 1980-erne under skiftende regeringer, der har lovet dette og hint og ikke holdt løfterne; desværre vist uden rigtigt at kende de samlede konsekvenser var af det, som de ikke gjorde i tide.

De kære nordmænd bruger bl.a. denne korte statement: "formidabel trussel mot den offentlige økonomien". Var det virkelig de mindst 60 mia. n.kr. årligt mod Danmarks mindst 200 mia. kr årligt, som immigranterne og deres børn medfører? Det er måske nærmere fordi Næringslivets Hovedorganisasjon i Norge netop har set det vi også har set, og det til trods for at Norges tilgodehavender er cirka det dobbelte af Danmarks statsgæld, altså med et modsat fortegn.

Der er noget, der ikke er gået op - og det gør formentlig heller ikke - for de , der har og har haft ansvaret i Danmark de seneste 40 år. Drømmene fra Norges saganat bliver med absolut sikkerhed tilsvarende mareridt i Danmark meget hurtigere end mange forestiller sig her til lands. Og det indtræffer hver dag hurtigere, sålænge danskerne forbliver eller fastholdes i en åndelig coma tilstand kombineret med en slet skjult selvovervurdering, der tilsyneladende og besynderligt nok synes at vokse mere end proportionalt med antallet af trin op ad karrierestigen.

19. maj 2011

J. E. Vig, cand. oecon.



"if your heart is filled use your brain"

Etiketter: , ,

fredag, april 01, 2011

Apropos 1. april: Er det den kloge der narrer den mindre kloge?

Når den gennemsnitlige IQ-værdi er 68 i Somalia,

        kan det så forklare:

Pirateriet omkring Somalias kyst, gidseltagninger og drabene og terrorforsøgene udført af somaliere i Norden? På top 10 i Danmark over kriminelles oprindelsesland ligger Somalia som nr. 6.
Jamen, høj kriminalitetstilbøjelig hos den enkelte eller kriminalitetens udbredelse - der er to forskellige ting - betinger ikke nødvendigvis lav intelligens.

Hvad med den danske Borgerlige Smartness: Siden 2002 har regeringen bidraget med 74,8 pct. af alle tildelte danske statsborgerskaber til somaliere i hele perioden 1979-2011 ? Alt ialt førte disse tildelte danske statsborgerskaber til sammen med børnefødslerne, at antallet med somalisk oprindelse pr. 1. januar 2011 er blevet til 32.875.

Af den officielle statistik så det naturligvis ud, som om de var begyndt allerede fra 2004-2005 at rejse hjem. Børnene født i Danmark og de tildelte statsborgerskaber forplumrer billedet på beregning. Vi forudså, at netop dette trick med de tildelte statsborgerskaber ville blive brugt (i Danskeren nr. 5, side 8, 3. spalte, december 1989), altså tildeling af flere og flere danske statsborgerskaber år for år. Man skulle sikre at dette antal statsborgerskabstildelinger ikke alene lige svarede til tilstrømningen, men simpelthen var så stort, at det fik antallet af somaliere i Danmark til at falde…..vel at mærke, uden at de rejste hjem 1):

Så: Officielt er her godt 8.000, men i virkeligheden er her knap 33.000

Jamen, den kloge narrer den mindre kloge. Så er det ikke svært at finde ud hvilke er mindst kloge i gennemsnit (inklusive somaliernes gennemsnit), hvis det er rigtigt. Etniske danskeres gennemsnitlige IQ er 98. Ergo er der noget som ikke stemmer.

De gennemsnitlige IQ-værdier fordelt på oprindelse kan ikke diskuteres, jfr. første link oven for.

1. Den kloge narrer ikke den mindre kloge (?)

2. Danskerne har valgt at tro på politikernes løgne, for de har ikke gidet at sætte sig ind i forskellen på løgn og sandhed i dette afgørende spørgsmål (?)

3. Danskerne foretrækker løgn for sandhed (?)

4. Danskerne lader sig gerne fortrænge af immigranterne (?)

1) år 1 på 1. akse neden for i diagrammerne svarer til 1. januar 1979

Sådan gik det til:

Antallet af somaliere i Danmark eksklusive deres fødte børn i DK:




Antallet af tildelte statsborgerskaber til somaliere i de enkelte år i DK:




Når de to foregående kurver adderes og de beregnede børnefødsler i DK lægges til år for år fås:

Antal med somalisk med oprindelse i DK inklusive naturaliserede og børn født i DK:




Den somaliske gennemsnitlige fødselsrate er 46,79 - 46,79 barn pr. 1000 indbyggere pr. år eller 4,679% pr. år. Den danske er højest 9,4 - 9,4 barn pr. 1000 indbyggere pr. år eller 0,94% pr. år. Altså 4,98 gange flere somaliske, levendefødte pr. 1000 pr. år.

Så da Jesper Langballe i Jyllandsposten den 9. august 2005 kunne refereres af avisen for: at p.g.a. regeringens stramme udlændingepolitik rejste de hjem, var dette langt fra den fulde sandhed. Godt 6.000 rejste hjem fra 2005-2011, men mange flere fik tildelt dansk statsborgerskab og endnu flere fødtes i Danmark og kaldtes danskere.


Før vi i 2005 kunne få et mindre modindlæg i Jylllands-Posten måtte vi til Daniel Pipes blog i New York med en engelsk udgave på: http://www.danielpipes.org/comments/24921



"if your heart is filled use your brain"

Etiketter: , , ,

torsdag, marts 17, 2011

Et velfærdssamfund som ingen havde bedt om og masseindvandringen, som ingen havde bedt om, slog Danmark ud

1-2 generationer kan ødelægge en nation, hvis den styrer efter det. Der har ikke været nogle fortilfælde i historien, hvor der har været en så markant nedgang i antallet af børnefødsler i Vesten som i de seneste 40 år.

Officielt forsøger man at skjule det værste ved at satse på en sammenblanding af Vestens børnefødsler med ikke-vestlige børnfødsler i de offcielle opgørelser. Derfor skal vi heller ikke vide, at i Danmark føder udenlandske oprindelser mellem en tredjedel og halvdelen af en fødselsårgang.

Korrektionsmulighed findes nu: http://www.lilliput-information.com/index-population-account-corrections.pdf

Faldet i den vestlige fødselsrate kombineret med en øget gennemsnitlig levetid i Vesten har været beskrevet som fænomenet aldring. Problemet og dets løsning er ikke noget man har forstået rækkevidden af eller kan forhandle sig igennem til en løsning på inde på Christiansborg. Det vil du forstå, når du har læst illustrationseksemplet og et par procenttal til sidst:

Når en generations tilbøjelighed til at føde børn generelt bliver betydeligt mindre end 2,05-2,1 barn i gennemsnit pr. kvinde (0,05-0,1 for at sikre mod spædbørnsdødeligheden), så udvikler der sig et aldringsproblem. En generation på f.eks. 1000 individer, der præcis føder 2 børn pr. kvinde, efterlader en generation på præcis 1000 individer (uden ud- og indvandring). Der er tale om en stabil befolkning. Hvis fødselsraten falder til godt halvdelen, altså til kun godt 1,15 -1,4 barn pr. kvinde i gennemsnit, så vil den første generation efter en forældregeneration på 1000 kun bestå af 775 individer, og fortsætter det med den lave fødselsrate, vil børnebørnenes generation kun udgøre 601 individer. Konsenkvensen er så, meget hurtigt, at generationen af bedsteforældre er 3 gange større end børnebørnenes generation.

Og her er det egentlige problem – når der bortses fra at sådanne befolkninger naturligvis uddør, når det fortsætter, er der et skarpt hjørne mere. Et velfærdsystem som det danske er mest truet, fordi det næsten udelukkende opbygger på skattefinansiering og en såkaldt, helt urealistisk påtvunget kollektiv kontrakt fra generation til generation. Tilmed bygger velfærdssystemet fra begyndelsen på underskud fra generation til generation p.g.a. myten om forbrug skaber vækst. Når den danske velfærd er næsten fuldstændig skattefinansierede overførsler og offentlige tjenesteydelser, d. v. s. ydelserne er en privat rettighed og finansieringen af overførslerne og ydelserne skattefinansieret kollektiv, så går det rigtig galt.

Danmark 2010: Mere end 51% af befolkningen lever af offentlige, skattefinansierede overførsler eller offentlig skattefinansieret løn. Og 58% af alle overførsler er til folk i de arbejdsdygtige aldre, og såkaldte sociale udgifter til disse folk i de arbejdsdygtige aldre udgør 63% af alle såkaldte sociale udgifter inklusive folkepension. Et sådant samfund er dømt til undergang, når de ledende tilmed for at udligne fødselsunderskuddet, som de selv har givet anledning til, har gennemtrumfet en indvandring oveni, af hvilke gennemsnitsindvandreren øger disse procental 3,3 gange hurtigere som individ end én fra stambefolkningen.

Undergangen sker i denne rækkefølge:

* Danmark underskriver de nye tillæg til EU's stabilitetspagt (2011)

* Derefter styres alt i DK fra EU uanset de såkaldte danske forbehold, der fra begyndelsen ikke havde andet end indenrigspolitisk betydning (2011 - 2014)

* EU holdes oppe uanset EU's manglende strukturtilpasning til den internationale konkurrence via petro-euro (2014 - ca. 2020)

samtidig hermed:

* Euro-Arabisk alliance svækkes og opløses p.g.a. den politiske ustabilitet hidrørende fra multikulturen i Europa - uanset de tre dominerende medlemslandes topledere har sagt fra er det 15 år for sent.

* EUs' kollaps


"if your heart is filled use your brain"

Etiketter: , , ,

mandag, marts 07, 2011

iodpl1

Når vi spørger til antal børnefødsler blandt immigranterne og deres børn får vi ikke korrekt svar eller nogen fyldestgørende og dækkende dokumentation for det som i stedet oplyses

- derfor lyver bladsmørerne vildt herom

1. januar 1979 var 97.615 udenlandske statsborgere og 6.248 naturaliserede (i alt 103.863) registreret i Danmark.
Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbanken

Kritik og rekonstruktion:

Derfor har jeg rekonstrueret hele udviklingen, der er gået tabt for offentligheden, og givet mit bud. Ikke alene landets førende demograf, professor Hans Oluf Hansen har sagt fra overfor optællingskategorierne Indvandrere og efterkommere, uden at der er sket noget i den retning de seneste 6 år. Også enkelte i vort store ting. Men her er nogen mere magtfulde end andre, og der skal åbentbart ikke ske ændringer eller skabes klarhed, så vi får lys over land. Det kunne åbentbart forstyrre projektet. End ikke en anden regering, i mange år en flertalsregering, kunne ændre på tingene. Det er tankevækkende. Hvem bestemmer så?

Min rekonstruktion af hele forløbet igennem 32 år (1. januar 1979 - 1. januar 2011) for alle 235 repræsenterede nationer er sket ved, at børnefødslerne blandt indvandrerne og deres børn i stedet beregnes, og herved når jeg til antallet 706.863 med udenlandsk oprindelse ud af et samlet folketal pr. 1. januar 2011 på 5.556.218 (eller 12,7%). Forskellen til det officielle antal er nu 26% ud fra forudsætningerne i den model jeg må anvende til beregningen), men denne forskel bliver stadigt større hvert år, således at det reelle indvandrerantal inklusive deres børn og børnebørn fortoner sig mere og mere i forhold til virkeligheden. De kaldes danskere.

Vil du kende noget mere til befolkningssammensætningen 1. januar 2011 klikker du:

http://danmark.wordpress.com/2011/02/18/gammeldanskere-og-andre-1-januar-2011-stiger-eller-falder-iq-gennemnittet/

Vil du kende til indvandringen og udviklingen i året 2010 klikker du:

http://xantippe.wordpress.com/2011/02/11/240/

Vil du se hele forløbet 1979-2010 og perspektivet 2011-2072, som det former sig på mine realistiske forudsætninger klikker du:

http://www.lilliput-information.com/perspektiv.pdf

M.h.t. fordelingen af fødselsårgangen i 2010 63.411 på danske og ikke-vestlige indvandrere og deres børn som fødende:

Hvis vi netop kendte det antal fødte i 2009 eller 2010, som Danmarks Statistik (DS) ikke vil anføre som ikke-vestlige indvandreres nyfødte, skal dette antal forøges med en faktor 1,263, meddeler DS, fordi 26,3% af disse er placeret i gruppen med dansk oprindelse. I denne gruppe skal antallet samtidig fratrækkes.

Og hvis vi kendte det antal fødte i 2009 eller 2010, som DS ikke vil anføre som ikke-vestlige efterkommeres nyfødte, skal dette antal forøges med en faktor 1,353, meddeler DS, for 35,3% af disse er placeret i gruppen med dansk oprindelse. I denne gruppe skal antallet samtidig fratrækkes.

2010: Vi læser under overgangshyppigheder ved de netop anførte link:

Nyfødte, som har en mor, der er indvandrer eller efterkommer, kan både kategoriseres som efterkommer eller med dansk oprindelse. Det afhænger af herkomst og statsborgerskab for både moderen og faderen, hvilken kategori barnet havner i. I fremskrivningen fordeles nyfødte på oprindelse i overensstemmelse med det gældende mønster i perioden 2007-2009. Fx var der i den periode 17,3 pct. af de nyfødte, der fik dansk oprindelse, når moderen var en ikke-vestlig indvandrer med dansk statsborgerskab. Andelene holdes på samme niveau gennem hele fremskrivningsperioden.

Andel nyfødte, som får dansk oprindelse, opdelt efter moderens oprindelse og statsborgerskab:

Kvinder med dansk oprindelse, dansk statsborgerskab: 100 pct.
Kvinder med dansk oprindelse, udenlandsk statsborgerskab: 100 pct.
Indvandrere, vestlige med dansk statsborgerskab: 77,9 pct.
Indvandrere, vestlige uden dansk statsborgerskab: 55,9 pct.
Indvandrere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 17,3 pct.
Indvandrere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 26,3 pct.
Efterkommere, vestlige med dansk statsborgerskab: 100 pct.
Efterkommere, vestlige uden dansk statsborgerskab: 65,3 pct.
Efterkommere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 100 pct.
Efterkommere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 35,3 pct.

Grunden at indvandrere og efterkommere ikke som tællebegreber giver et dækkende og entydigt resultat m.h.t. fødslernes fordeling heller er, at begreberne i almindelighed ikke entydige, dækkede og funktionelle. Sætningen anført med rødt oven for er grundlæggende og nærmest selvindlysende ganske urealistisk. Sådan har det kørt siden 1991.

Vi kan forestille os, at denne varedeklaration udarbejdes for at holde DS' medarbejdere fri for ansvar. Er nogen interesseret at få tilvirket en ændring, kan jeg foreslå at man henvender sig til Bertel Haarder i situation, hvor mange lytter/læser med.
J. E. Vig, cand. oecon., 7. marts 2011
"if your heart is filled use your brain"

søndag, februar 27, 2011

Danmarks Statsgæld Stiger Vildt

Den nominelle ØMU-statsgæld var 643 mia. kr. pr. 1. januar 2010. 26/3-2010 kunne Børsen berette , at ØMU-gælden var steget til 689 mia. kr. i fjerde kvartal 2009, så den efter det berettede udgjorde 42% af BNP (hvor 60% er ØMU-max.). Danmarks Nationalbanks opgørelse pr. 1. januar 2010 var foreløbig, hvilket oplystes i en fodnote.  Statsgælden til markedssværdi er steget med 112 mia. kr. i 2010, den konsoliderede bruttogæld eller ØMU-gælden med 64 mia. kr til ialt 753 mia. kr. pr. 1. januar 2011 svarende 43,3 pct. af BNP - det meddelte gældstal er atter foreløbigt lige som det var i nationalbankens oversigt for 2009.Vi foretrækker helt klart de store långiveres opgørelse af gælden. Og det er lige til:

Vi husker fortsat hvorledes forhv. finansminister Thor Pedersen med Jyllands-Posten kunne berette at statsgælden var "pistvæk". Det var udtrykket der brugtes om gælden i 2006 og 2008. Ellers må du lige repitere historien om landets største (troede vi) aprilsnar: http://danmark.wordpress.com/2010/02/06/statsgælden-vokser-lige-saa-kraftigt-som-i-grækenland-eller-ogsaa-er-den-pist-væk/ . Vi blev nærmest hånet af mentalrobotterne, der har for vane at have deres vidensunivers fast forankret i Politikens og Jyllands-Postens overskrifter. Nogen skal sige sandheden, og så kan vi gøre det selv uden at triumfere. Det samme i øvrigt med huspristigninger under boligboblen indtil 2007-2008, boblen, der ikke er overstået endnu uden vareprisinflationen igen slippes løs, hvad der arbejdes intenst på : "Ejendomspriserne kan aldrig falde, det vil aldrig ske", lød det fra de samme tumper.

Inflationen, der gør det hele værre i sidste ende. Vi er således tæt på enden, hvor det hele bliver en bunden opgave. Så vidt vi kunne se var det kun herfra løgnen blev afsløret om statsgælden. I 2010 foretog EU gældsopgørelsen tydeligt for Danmark i pressen, også for at sætte tommelskruerne på, og fordi nationalbanken og finansministeriet ikke nåede til samme gældsresultat i flere år. Og EU offentliggjorde den altså tydeligt i 2010. Det viste sig vi havde ret i, at det drejer sig om konsoliderede bruttogæld. Bl.a. på denne baggrund foretrækker vi helt klart kreditorernes opgørelse af gælden. Hvordan det kunne gå til er såre enkelt:

Bruttonationalproduktet faldt med 68,4 mia. kr.
fra 2008 til 2009. De offentlige udgifter lod man
vokse sjovt nok med 68,4 mia. kr. samme år.
I 2009 øgedes de offentlige udgifter så igen med
43 mia. kr. i løbende priser

- plus lidt mere: Budgetunderskuddet var 46,7 mia. kr i 2009 (mere end udgiftsforøgelsen jvfr. ovenfor), der var 79,2 mia. kr. i offentligt underskud i 2010, og der budgetteredes 96,7 mia. kr. i underskud i 2011. Kilde til dette sidste er Danmarks Statistiks Statistikbanken "Offentlige finanser". ØMU-kravet til underskuddet er maximum 3% af BNP; Danmarks var mere end 5,4% i 2010.

Det var kutyme tidligere, da landet havde mere forankret kultur, at man indrømmede, når man tog fejl. Nu er det blevet som med politikerne:

"Det har jeg aldrig sagt!" - og det er i øvrigt den egentlige grund til, det kun bevæger sig én retning: Mod den bundne opgave

Glem alt om efterlønnen og årtusindets indtil nu største idioti-streg, '12 minutter'.

At fortsat hævde den opfattelse, at vi skal forbruge noget mere for at skabe vækst og komme fremad, kan kun være muligt for direkte svært tungnemme og forrædere.
"if your heart is filled use your brain"

Etiketter: ,

søndag, februar 13, 2011

Indvandring til Danmark i 2010 - uden brug af Danmarks Statistiks fejlagtige tællekategorier

Definitivt sidste korrektion af de årlige opgørelser af indvandringen til Danmark: 2010

I 2010 steg antallet af udenlandske statsborgere med fast bopæl og personnummer i Danmark med 16.106 (mod 9.752 i 2009). Til de 16.106 skal lægges 3.006 tildelte danske statsborgerskaber i 2010.

Tilstrømningen i 2010 udgjorde derfor summen af disse to antal, 19.112. Bearbejdede antal som anført:



Tilstrømningshastigheden er steget med 17,3 pct. i 2010 i forhold til i 2009, hvor den udgjorde i alt 16.289.

Tilstrømningshastigheden er steget i antal med 2.823 (= 19.112 - 16.289) på årsbasis, og antallet af tildelte statsborgerskaber, der dækker over tilstrømningen, er sat ned til 3.006 i 2010 fra 6.537 i 2009. Vi nåede således heller ikke i 2010 de famøse 2.000 tildelte danske statsborgere på årsbasis, som formanden for indfødsretsudvalget hævdede i Berlingske Tidende den 8. februar 2003 vi var nået allerede da.

Disse indvandringsantal kan opdeles på forskellig vis, men først skal vi se et debat-inspirerende aspekt ved det samlede antal, der officielt er kommet til landet eller født her.

Officielle antal:

Alle tildelte danske statsborgerskaber 1979-2010: 211.834

Alle udenlandske statsborgere i DK pr. 1. januar 2011: 346.046

I alt naturaliserede og udenlandske statsborgere: 557.880

Antal individer med udenlandsk oprindelse i DK: 562.517

Forskellen til summen i alt lige over er: 4.637

Fødsler i immigrationslandet nationalitetsbetegnes efter fødestedet i optællingerne:

Hvis ikke denne forskel er antallet af børn, der er født i DK af udenlandske forældre gennem årene, er de medtalt som danske statsborgere i opgørelserne, og uden at antallet kan udskilles fra danske statsborgere af fødsel eller af antallet i gruppen af danskere. Antallet kan ikke være børn født i udlandet, for disses antal er netop inkluderet i antal udenlandske statsborgere, ej heller antal børn af naturaliserede efter naturalisationen. De sidstnævnte tælles som danske statsborgere eller danskere. Ergo har udenlandske statsborgere og deres børn gennem alle 32 år kun givet anledning til 4.637 levendefødte minus døde i DK.

Og hvis de herboende udenlandske statsborgere i 2010 forudsættes i gennemsnit at have haft en fødselsrate cirka som den gennemsnitlige fødselsrate i DK i 2010 (ganske vist urealistisk lav, under halvdelen af den faktiske) 11,5 pr. 1000 pr. år eller 1,15% pr. år, ville antallet af levende fødte børn af udenlandske statsborgere have udgjort mindst 3.980 i blot 2010. Lovgivningen, der muliggør dette ekstra kamouflage-trick, ud over naturalisations-tricket fra 2001, blev vedtaget af denne regering uden nogen debat lige op til Folketingets sommerferien den 7. juni 2004.

Oprindelse og herkomst i optællingerne er officielt blevet forbeholdt alene fødestedet. Vil du se på familietilknytning og anernes herkomstlande skal du til begreberne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ for at få antallene, men disse kan ikke bruges betryggende som optællings-kategorier. Dette er fuldtud erkendt af bl.a. landets førende demograf, professor Hans Oluf Hansen.

Officielle antal:

Fødselsårgangen (antal fødte i DK i 2010): 63.411

Antal døde i alt i DK i 2010: 54.368

Nettotilvækst uden indvandring: 9.043

Folketallet i DK 1. januar 2011: 5.560.628

Folketallet i DK 1. januar 2010: 5.534.738

Stigning i folketallet i 2010: 25.890

Forskellen mellem folketallets stigning og nettotilvæksten fra fødte minus døde uden indvandring giver 16.847. Men (netto-)indvandringen var 19.112. Nettotilvækst fra fødsler plus indvandringen er 28.155 (= 19.112+9.043). Det stemmer ikke.

Det samme i en anden formulering: stigningen i folketallet var i 2010 25.890, af disse var 19.112 nettotilstrømningen udefra. Så skulle nettotilvæksten fra fødsler minus døde som følge her af være 6.778. Men den var 9.043. Det fremgår af det officielle antal levende fødte og antal døde i 2010 ifølge DS’ Databanken.

Resultater på grundlag af officielle antal og den nødvendige bearbejdning heraf :

D.v.s. at danskernes antal gik tilbage, og ikke alene udfyldte indvandrerne og deres børn ”de huller”, som de uddøende danskerne efterlod, men derudover øgede de folketallet 2.265 (= 9.043 - 6.778) i 2010. Her er de ca. 3.000 danskere i gennemnsit pr. år, der netto forlader DK, ikke medregnet. Medregnes disse bliver nettotilvæksten blandt indvandrerne p.g.a. fødsler minus døde ca. 5.265 (= 2.265 + 3.000) plus ”hullerne” efter de uddøende eller immigrerede danskere.

Det er bestemt ikke fordi vi ynder disse regnestykker - tværtimod - men vi kan ikke officielt få oplyst, hvorledes en fødselsårgang i DK fordeles på nationalitet og oprindelse. Derimod uunderbyggede og samtidig utroværdige postulater om indvandrernes fødselsrate-tilpasning i DK. Og det kan vi ikke bruge til noget. Desuden strider postulaterne lodret mod logikken som her påvist.

Fordelingen af nettoindvandringen og af de tildelte danske statsborgerskaber kan ske på forskellig vis:

F.eks.:

1. Tilstrømningen fordelt på muslimsk dominerede lande/områder og andre lande.

2. Tilstrømningen fordelt på lande omfattet Vesteuropa, Nordamerika, Israel, New Zealand og Australien eller lande/områder uden for.

3. Tildelingen af danske statsborgerskaber fordelt på muslimsk dominerede og ikke-muslimsk dominerede
lande/områder.

4. Tilstrømningen og tildelingen af danske statsborgerskaber fordelt på herkomstens gennemsnitlige IQ.

Ad 1. Af nettoindvandringen 19.112 i 2010 kom 4.210 fra gruppen af lande på i alt 70, der er muslimsk dominerede.

PEW’s udmelding 27. januar 2011 om bl.a. at muslimernes indvandring til DK i alt ville udgøre 4.000 i perioden 2010-2015 synes ikke helt at stemme.

Ad 2. Netttoindvandringen udgjorde i 2010 i alt 19.112 hvoraf 3.272 fra lande omfattet af Vesteuropa, Nordamerika, Israel, New Zealand og Australien. 15.840 kom fra lande/områder uden for de nævnte grupper.

Ad 3. Af alle 3.006 tildelte danske statsborgere i 2010 tildeltes 1.907 individer fra muslimsk dominerede lande/områder (63,3%), heraf 354 til afghanere, 368 til irakere, 142 til somaliere, 182 til statsløse.

Ad 4. Fordelingen på IQ-gennemsnit må afvente en ajourføring af vor totalmodel i regneark. Der findes en totalanalyse/projektion over hele forløbet af masseindvandringen til Danmark 1979 - 2072 med 2010 som første projektionsår, hvor netop IQ-aspektet og udviklingen fremover fra forskellige vinkler beskrives grundigt i uddrag af tabeller og i grafik: http://www.lilliput-information.com/perspektiv.pdf (denne udgave stilles gratis til rådighed)

For god ordens skyld skal det oplyses, at af folketallets stigning i 2010 skyldtes 73,8% indvandringen. Denne andel vil i 2030 være mindsket til ca. 49% og til ca. 14% i 2072, hvis indvandringen fortsætte som i de seneste år. Resten af stigningen (op til 100%) skyldes indvandrernes fødselsoverskud. Et forsøg på omlægning af indvandringen i disse år er ganske omsomst. Dette er den næstvæsentligste årsag til, at jeg ikke udarbejder flere korrektioner af de officielle antalsopgørelser af indvandringen til Danmark.

--------------------------

Vi bemærker en enkelt lille morsom ting i Danmarks Statistiks (DS) Statistikbankens opgørelser under ’Befolkning og Valg’, hvorunder kilderne til denne gennemgang findes:

DS har fortsat eks-nationen Tyske Demokratisk Republik blandt de nationer, der indvandres fra til Danmark. Det var trods alt 8. november 1989 Muren blev overskredet og begyndt nedrevet. Indtil i 2010 (ca. 21 år efter Genforeningen) måtte vi hvert år flytte disse indvandrere ’på statistisk vis over den imaginære mur’ fra det gamle Østtyskland til landet Tyskland. I opgørelsen for 2010 var der ingen østtyskere i kategorien indvandret fra Tyske Demokratiske Republik, men kategorien var ikke desto mindre fastholdt.

Hvordan det skal tolkes står endnu enhver frit at gisne om.


J. E. Vig, cand. oecon., 9. februar 2011







"if your heart is filled use your brain"

onsdag, februar 02, 2011

DOGME-danmark


Historiker- eller Journalist- og

teologregimente i vente



People-press er blevet det nye syn i åbenbaringen, når drejer sig om kendsgerninger, der ellers holdes officielt hemmeligt. Herfra meddeles at der er befinder sig 226.000 muhamedanere i Danmark. Ingen dokumentation. Nu skal det have ekko overalt i medierne, nøjagtig som det skete med Lars Hedegaards knap 200.000 muhamedanere i 2004.

’Så ved offentligheden hvor landet ligger’

At kvalificerede totalanalyser med konkret indhold, der ikke kan bringes ud til et større forum, sandsynliggør at antallet snarere er lidt henad det dobbelte, er lige meget.

Ved at fastslå antallet her og i de øvrige europæiske lande på grundlag af de officielle opgørelser af immigranter, og vel at mærke ramme et antal utalte muhamedanere, der er omkring halvdelen af det kvalificerede estimerede antal, opnås, at projektet ’Europas Endeligt’ lettere kan gennemføres uforstyrret.

Cirka 710 gange har jeg understreget at muhammedanere ikke registreres endsige tælles i noget vestligt land – end ikke af historikeren og journalisten Lars Hedegaard.

Man kan gisne og anslå, men det er mest for ukyndige/sproglige ordmagere af tidsånden kendetegnet ved form uden indhold.

Når spørgsmålet pludselig rejses af noget , der kalder sig Pew og uden nogen tilgængelig dokumentation, og det bredt anerkendes, er spørgsmålet blevet verdsligt religiøst, som alt andet politisk korrekt eller verdsligt religiøst. I kejserens Kina i ’Nattergalen’ sagde kavalererne P.. Nu siger de Pew.

Når det meddeles fra Pew – www.people-press.org ved nærmere eftersyn, nu ingen har gidet undersøge dette nærmere, og samtidig ukritisk viderebringer det religiøse budskab – er det sandheden: I Danmark: 226.000 muhamedanere i 2010. Det stemmer ikke tilfældigt fint med Lars Hedegaards knap 200.000 i 2004 optalt efter en såkaldt navnefil hos Danmarks Statistik. Det er det rene vrøvl, men det betyder ikke noget.

Sandheden er hermed fastslået, ikke ved naturlov, men ved sprog- og journalist- og teologlov.

Lars Hedegaard er historiker og journalist og har været særdeles aktiv med at fastholde sine 200.000 muslimer eller rettere 191.000 i Danmark siden sommeren 2004.

Fortiden, måske indhenter den dogmet


“Brændpunkt” på TV 2 og Jørgen Bæk Simonsen meldte den 1. november 1995, at der var 80.000 muslimer i Danmark.

I Berlingske Tidende den 13. oktober 1995 fremgik det af artikel af journalist Bitten Friis, at biskop i København Erik Norman Svendsen havde oplyst muslimer, der er det næststørste trossamfund i Danmark, har ca. 100.000 medlemmer (oktober 1995). Det var så et par uger før.

10. september 1998, hvor udsendelsen “Helt ærligt, mand” kørte (bemærk, titlen på udsendelsen) afsløredes sandelig følgende: Mette Fugl hævdede at hun havde hentet følgende oplysning hos Danmarks Statistik. Det var naturligvis løgn, da muslimer ikke registreres som sådanne i Danmark. Tager vi uanset hendes vrøvl for gode varer: Der er 160.000 muslimer bosat i Danmark (10. september 1998).

Konsekvensen heraf og af teologens angivelige oplysninger viderebragt 13. oktober 1995 i Berlingske Tidende og 1. november på TV2, hvis disse også antages for at være sande, skulle så være, at antallet af muslimer måtte være henved fordoblet på knap 3 år fra 80.000-100.000 til 160.000.

Når vi kommer til Lars Hedegaards sommer 2004, hvor han ikke kunne modsiges af nogen i bladene om spørgsmålet, der næsten gået 6 år fra september 1998. Lars Hedegaard tæller via sin navnefil knap 191.000 muslimer. Skulle antallet nu være vokset med knap 40.000 på 6 år, hvorimod antallet voksede med 60.000 – 80.000 på blot 3 år fra 1995 til 1998, mens muslimerne endog var langt færre, trods alt.

Men det er bliver værre endnu, og her ses liberalens tydelige fortjenester, de 191.000 blev til blot 226.000 fra 2004 til 2010.

Det rene vrøvl.


“2010-2015 vil ankomme ca. 4.000 muslimer til Danmark, mens der mod periodens slutning, 2025-2030, vil komme i omegnen af 3.000, i hele perioden på fem år.”

Fremtiden, endnu mere morsom:


Vi må sige: Efter den Gregorianske Kalender er der ikke fem år på et kvartal, der fire kvartaler på et år. Alene i 2010 er der med garanti kommet mere end 4.000 muslimer til Danmark.

Det kan enhver, der ikke er dumpet i logik på børnehaveklasseniveau, umiddelbart se.

Men det er ikke logik eller sandheden, der er gældende. Budskabet som skal annammes er et dogme, der er udstedt først af journalist Lars Hedegaard her til lands og nu også af journalisternes Pew.

Det der skal gennemskues: Når man angiver noget, der ikke kan/må eftervises eller dokumenteres, og det anerkendes af undersåtterne, så er det pr. dogme en uigendrivelig sandhed, et absolut, hvorom man ikke tvivler eller stiller spørgsmål, hvis man er med i det rigtige selskab.
J. E. Vig, den. 30 januar 2011



"if your heart is filled use your brain"

Etiketter: ,