søndag, juni 03, 2012

LEGEN MED ILDEN STANDSES SNART

Indvandrere endte 3 gange så ofte på førtidspension sammenlignet med danskere i 2010. I 2005 forbrugte ikke-vestlige 3,47 gange mere i gennemsnit af velfærden sammenlignet med danskerne endda under hensyntagen til skattebetalingerne.

12-13 årige forstod umiddelbart den følgende gennemgang i 1950'erne

Uddrag af: http://www.samspil.info/arkiv?q=f%C3%B8rtidspension%2Bindvandrere&results=5 ”...forbundet med at gå på arbejde hver dag. Derudover er det alvorligt for de offentlige kasser, som skal betale regningen,” siger han. Markant flere indvandrere på førtidspension Forskellen på danskere og indvandrere er endnu mere markant, når man tager højde for, at de to befolkningsgrupper har en meget forskellig alderssammensætning. Indvandrere...” Læs artiklen: Indvandrere ender tre gange så ofte på førtidspension som danskere

Uddrag af: http://www.samspil.info/forside/vis+artikel?id=238 ”…Siden 2005 er der sket en stigning i tilkendelser af førtidspension til indvandrere, mens nytilkendelser blandt danskere næsten er uændret. Dermed er sandsynligheden for at komme på førtidspension for ikke-vestlige indvandrere i perioden steget fra at være 2,5 gange så høj som for danskere til at være 3 gange så høj…” Velfærdskommissionen rapport fra marts 2005 beretter på side 26: http://www.fm.dk/db/filarkiv/18669/Rapport_globalisering.pdf

At ikke-vestlige indvandrere[i] og deres børn i gennemsnit forbruger 2,6 mill. kr. mere end de indbetaler til velfærden over livsforløbet. I maj- rapporten 2004 oplyser Velfærdskommissionen, at danskerne i gennemsnit forbruger 750.000 kr. mere end de indbetaler over livsforløbet. D.v.s. forskellen er 2,6/0,75 = 3,47 gange. Alle velfærdsposter på det offentlige udgiftsbudget omfatter socialeudgifter, sygdom- og sundhedsudgifter, udgifter til retsvæsen, til fængselsvæsen og udgifter til undervisning.

Alene de sociale udgifter udgjorde i alt 354,39 mia. kr. i 2010. Alle velfærdsudgifter udgjorde 751,892 mia. kr. i 2010. Såfremt vi realistisk forudsætter at såvel de sociale som alle velfærdsudgifter kan deles efter størrelsesforholdet mellem befolkningsgrupperne, der modtager disse ydelser, er resten matematik eller forholdsregning. Der er så ikke taget højde for skattebetalingerne, når vi ser på de sociale udgifters fordeling. Vi kan ikke få andelen af ikke-vestlige i Danmark længere ned end til 10-11 pct. i 2010, efter vi har foretaget nødvendige korrektioner af de officielle opgørelser.  

De sociale udgifter, 2010: Forholdsregning med æbleeksempel, hvor du blot skal udskifte æbler med mia. kr. til sidst: Da 354,39 mia. kr. blev i alt forbrugt i 2010, skal delingen befolækningsgrupperne imellem udregnes således efter det vi således får oplyst fra officiel side om det samlede udgiftsbeløb og indvandrerne overhyppighed eller tyngde 3.

Der er 10 piger og 90 drenge, der skal dele 354,39 æbler, og alle pigerne skal have 3 gange flere æbler end hver af de 90 drenge. Pigeantallet af 100 svarer til 10% ikke-vestlige, vi kommer ikke længere ned, når vi stryger al kamouflagen, der er lagt på med alle mulige midler gennem årene. De 90 drenge af 100 svarer til 90%, som danskerne og vestlige udgør af folketallet. 90 + 10 = 100 90 + 10 * 3 = 120. Hvor mange gange kan deling af æblerne foregå: 354,39 / 120 = 2,953 gange 10 * 3 * 2,953 = 88,597 æbler eller milliarder til de 10 piger, og de 90 drenge kan få resten, 265,79 æbler eller milliarder, også selvom de er mange flere, men samtidig skal de hver især have 3 gange færre end hver af pigerne. ”Det er feminisme-stygt”. Så vidt så godt. Men piger var i denne lille udregning at ligne ved ikke-vestlige, og drengene var at ligne ved danskerne og øvrige vestlige, som nævnt. Og det var ikke noget med at få æbler, men om at forbruge sociale udgifter.  

Tænke sig, de fortæller os det hele indirekte, men de går ud fra vi ikke kan forholdsregning og nå til erkendelsen om udgifternes deling. Meget tyder på de ikke kan selv.  

Samtlige velfærdsudgifter, 2010: Forholdstalsregning med æbleeksemplet skal du blot udskifte æbler med mia. kr. til sidst: Da 751,892 milliarder blev forbrugt i 2010, skal delingen befolkningsgrupper imellem udregnes således efter det vi får oplyst fra officiel side om det samlede beløb og ikke-vestliges overhyppighed eller tyngde 3,47:

Der er 11 piger og 89 drenge, der skal dele 752 æbler, og alle pigerne skal have 3,47 gange flere æbler end hver af de 89 drenge. Pigeantallet af 100 svarer til 11% ikke-vestlige, vi kommer ikke længere ned, når vi stryger al kamouflagen, der er lagt på med alle mulige midler gennem årene. De 89 drenge af 100 svarer til 89%, som danskerne og vestlige udgør af folketallet. 89 + 11 = 100 89 + 11 * 3,47 = 127,17 Hvor mange gange kan deling af æblerne foregå: 752 / 127,17 = 5,913

11 * 3,47 * 5,913 = 225,7 æbler eller milliarder til de 11 piger, og de 89 drenge kan få resten, 526,3 æbler eller milliarder, også selvom de er mange flere, men samtidig skal de have 3,47 gange færre end pigerne. ”Det er feminisme-stygt”. Så vidt så godt. Men piger var i denne lille udregning at ligne ved ikke-vestlige, og drengene var at ligne ved danskerne og de vestlige, som nævnt.

Hvis du foretrækker at tro blindt på at der er færre indvandrere end den andel der anføres her eller flere:

[i] Vestlige indvandrere indbetaler mere end de udbetales. Derfor bortses fra disse. Herved fører vor beregning til en mindre undervurdering af de ikke-vestliges forbrug.


"if your heart is filled use your brain"

Etiketter: , , , , , , , , , , ,

torsdag, april 01, 2010

Fremmedudgifterne er 200-300 mia. kr. pr. år


Ved udgangen af 1994 var det officielle antal fremmede – beregnet efter Danmarks Statistiks metode fra 1991 med optællingbegreberne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ – ca. 190.000 personer. Udgifterne til fremmede i 1995 udgjorde ca. 56 mia. kr. ud af et samlet offentligt budget på 607 mia. kr. i 1995, steget fra ca. 43 mia. kr. i 1991, når vi forudsatte proportionalitet mellem antallet af fremmede og fremmedudgifterne.

Modellen for beregning af fremmedudgiften
1995: En udgiftsberegning – f.eks. på et husholdningsbudget – vil normalt foregå på den måde, at man gør de enkelte udgiftsposter op og dernæst lægger alle posterne sammen. Det har politikerne imidlertid forhindret, når det gælder fremmedudgifterne. For kun meget få af dem er oplyst særskilt – det meste er stukket af vejen under alle mulige uigennemskuelige rubrikker.
Vi måtte derfor regne baglæns:
Vi tog udgangspunkt i det samlede statslige og kommunale udgiftsbudget på 607 mia. i 1995. Det kendte vi. Vi vidste også, at der var 5,2 mill. mennesker i Danmark. Og vi kunne ud fra Danmarks Statistiks undersøgelse nr. 43/1991 beregne, at af disse var i hvert fald 190.000, hvortil kom det sandsynlige mørketal på ca. 95.000.
Disse mennesker – danskere og fremmede - deltes altså om at bruge ca. 607 mia. kr. Men hvordan fordeltes udgiften mellem dem?Trækker en gennemsnitdansker f.eks. lige så meget på de sociale ordninger som en gennemsnitsfremmed?
Nej, det gjorde han ikke! Ud fra den kendte aldersfordeling blandt de fremmede hhv. danskerne og ud fra de specielle udgiftsområder, nåede vi frem til en udgiftsfordeling, der viser, at de fremmede i 1995 belastede budgetterne med ca. 56 milliarder kroner.
Oplysningerne om fremmedbelastningen på de enkelte felter kunne f.eks. hentes i Socialministeriet. En undersøgelse her viste således, at 87% af flygtningene bliver varige bistandsklienter, og blandt de resterende 13 % var mange under uddannelse eller modtog anden form for støtte. En opgørelse fra Århus viste også, at udgifterne til kontanthjælp var blevet fordoblet på fem år og i 1995 19% af den samlede kontanthjælpsudbetaling (Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen nr. 4/1993).
...................................
2010: Ved udgangen af 2009 er her ikke under 600.000 fremmede, når disse opregnes som fremmede udenlandske statsborgere, fremmede tildelt dansk statsborgerskab og disses børn og børnebørn. Forudsætter vi fortsat overnævnte proportionalitet mellem antal og udgifterne skal de ca. 56 mia. kr. ganges med mindst 3, da der er mere end tre gange flere fremmede for, at vi når til de aktuelle fremmedudgifter. D.v.s. 168 mia. kr, under forudsætning af, at vi beregner udgifterne alene i forhold til antallet af fremmede og samtidig så bortser fra at det offentlige budget i dag, 15 år senere har en langt større samlet total driftsudgiftssum og tilsvarende langt højere udgifter også på velfærdsposterne.



Kilde til den funktionelle udgiftsopdeling er Danmarks Statistiks Statistikbanken
Bemærk, posten 10.Social beskyttelse med en stigning på mere end 102 mia kr. (29,5%) og posten 7. Sundhedsvæsen med en stigning på mere end 38 mia. kr.(35,6%) på blot 5 år.
I Århus modtog knap 1/3 af alle ikke-vestlige 40-64 årige kvinder førtids- eller socialpension i 2008 – svarende til 32,1 procent . På landsplan er antallet førtidspensionister blandt indvandrerne blevet knap tredoblet på 10 år i følge Berlingske Tidende Integrationsudgifter: I Gellerup Planen er 80 pct. af indbyggerne på overførselsindkomst. Antallet af indvandrere på førtidspension i Århus er steget med 99,7 % på fem år. 53 pct. af de nyankomne var analfabeter kunne vi læse 28. januar 2009. 90 pct. af de tvangsfjernede i København var fremmede, læste vi den 27 marts 2008.
Det er faktisk muligt at beregne en langt mere realistisk fremmedudgift i 2010 end tilfældet var i 1995 og samtidig korrigere for udgiftsudviklingen i øvrigt siden 1995:
Dels som følge af aldersfordelingen og arbejdsmarkedstilknytningen, der er markant forskellig i fremmedgruppen i forhold til danskerne og andre vestlige dels som følge af et større individuelt forbrug viste Velfærdskommissionens oplysninger til Børsen den 1. december 2005, at ikke-vestlige konsumerer 3,3 gange mere af velfærdsposterne i gennemsnit sammenlignet med danskerne i gennemsnit.
Nu skal vi have delt velfærdens samlede centrale poster eller hele det offentlige budget efter denne opregnede officielle kendsgerning fra Velfærdkommisionen:
x: fremmedes procentvise andel af velfærdsforbruget
1-x: danskeres og øvrige vestliges andel af velfærdforbruget.
Forholdstalsberegningen der fører til 3,3 ser således ud:
Fremmedes procentandel af velfærden divideret med forholdet mellem fremmedandelen og danskerandelen giver overtyngden af de fremmedes velfærdsforbrug. [vi dividerer med en brøk ved at gange med den omvendte]
x/(1-x) * 0,89/0,11 = 3,3, hvor 0,11 er fremmedandelen (600.000/5,5 mill.). Det giver fremmedes procentvise andel af velfærdsforbruget i 2010 28,9 procent af det offentliges velfærdsposter. Vi forudsætter at 3,3 gange i overtyngde fortsat er gældende i 2010. I Sverige i 2001 tilsvarende : http://danmark.wordpress.com/2007/07/15/immigration-costs-in-sweden-amount-to-almost-297-pc-of-the-public-budget-2001/ : 29, 7 procent af den svenske offentlige budget i 2001.
Forudsættes i stedet 700.000 fremmede i Danmark ved udgangen af 2009 giver andelen 48 procent i stedet for 29,8 procent.
Siden 1995 er danskernes antal gået tilbage med ca. 7 promille pr. år fra ca. 5,0 mill. Det er giver 4,5 mill. danskere ved udgangen af 2009. Indbyggertallet i landet var dog godt 5,5 mill., så 600.000 fremmede er muligvis en del for lavt sat.
Fremmedudgifterne beregnes herefter direkte på grundlag af det offentliges egne oplysninger via Velfærdskommissionen til Børsen og summen af de offentliggjorte velfærdsposter anført med fremhævet sort i tabellen (for året 2010): 0,289*751.892 mill = 217,3 mia. kr. i 2010.
Anvendte vi i stedet de samlede driftsudgifter 1.012.881 mill. for 2010 svarende til de 607 mia. for 1995, ville fremmedudgifterne være beregnet til: 0,289*1.012.881 mill. = 301,8 mia. kr. i 2010
Fremmedudgifter udgør således 200-300 mia. kr. i 2010.
J. E. Vig, cand oecon.
31. marts 2010

"if your heart is filled use your brain"

Etiketter: , , , ,