Fremmedudgifterne er 200-300 mia. kr. pr. år

Fra http://dendanskeforening.dk/files/files/DK-1a-1995.pdf:

Ved udgangen af 1994 var det officielle antal fremmede – beregnet efter Danmarks Statistiks metode fra 1991 med optællingbegreberne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ – ca. 190.000 personer. Udgifterne til fremmede i 1995 udgjorde ca. 56 mia. kr. ud af et samlet offentligt budget på 607 mia. kr. i 1995, steget fra ca. 43 mia. kr. i 1991, når vi forudsatte proportionalitet mellem antallet af fremmede og fremmedudgifterne.

Modellen for beregning af fremmedudgiften

1995: En udgiftsberegning – f.eks. på et husholdningsbudget – vil normalt foregå på den måde, at man gør de enkelte udgiftsposter op og dernæst lægger alle posterne sammen. Det har politikerne imidlertid forhindret, når det gælder fremmedudgifterne. For kun meget få af dem er oplyst særskilt – det meste er stukket af vejen under alle mulige uigennemskuelige rubrikker.

Vi måtte derfor regne baglæns:

Vi tog udgangspunkt i det samlede statslige og kommunale udgiftsbudget på 607 mia. i 1995. Det kendte vi. Vi vidste også, at der var 5,2 mill. mennesker i Danmark. Og vi kunne ud fra Danmarks Statistiks undersøgelse nr. 43/1991 beregne, at af disse var i hvert fald 190.000, hvortil kom det sandsynlige mørketal på ca. 95.000.

Disse mennesker – danskere og fremmede - deltes altså om at bruge ca. 607 mia. kr. Men hvordan fordeltes udgiften mellem dem?Trækker en gennemsnitdansker f.eks. lige så meget på de sociale ordninger som en gennemsnitsfremmed?

Nej, det gjorde han ikke! Ud fra den kendte aldersfordeling blandt de fremmede hhv. danskerne og ud fra de specielle udgiftsområder, nåede vi frem til en udgiftsfordeling, der viser, at de fremmede i 1995 belastede budgetterne med ca. 56 milliarder kroner.

Oplysningerne om fremmedbelastningen på de enkelte felter kunne f.eks. hentes i Socialministeriet. En undersøgelse her viste således, at 87% af flygtningene bliver varige bistandsklienter, og blandt de resterende 13 % var mange under uddannelse eller modtog anden form for støtte. En opgørelse fra Århus viste også, at udgifterne til kontanthjælp var blevet fordoblet på fem år og i 1995 19% af den samlede kontanthjælpsudbetaling (Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen nr. 4/1993).

...................................

2010: Ved udgangen af 2009 er her ikke under 600.000 fremmede, når disse opregnes som fremmede udenlandske statsborgere, fremmede tildelt dansk statsborgerskab og disses børn og børnebørn. Forudsætter vi fortsat overnævnte proportionalitet mellem antal og udgifterne skal de ca. 56 mia. kr. ganges med mindst 3, da der er mere end tre gange flere fremmede for, at vi når til de aktuelle fremmedudgifter. D.v.s. 168 mia. kr, under forudsætning af, at vi beregner udgifterne alene i forhold til antallet af fremmede og samtidig så bortser fra at det offentlige budget i dag, 15 år senere har en langt større samlet total driftsudgiftssum og tilsvarende langt højere udgifter også på velfærdsposterne.

Kilde til den funktionelle udgiftsopdeling er Danmarks Statistiks Statistikbanken

Bemærk, posten 10.Social beskyttelse med en stigning på mere end 102 mia kr. (29,5%) og posten 7. Sundhedsvæsen med en stigning på mere end 38 mia. kr.(35,6%) på blot 5 år.

I Århus modtog knap 1/3 af alle ikke-vestlige 40-64 årige kvinder førtids- eller socialpension i 2008 – svarende til 32,1 procent . På landsplan er antallet førtidspensionister blandt indvandrerne blevet knap tredoblet på 10 år i følge Berlingske Tidende Integrationsudgifter: I Gellerup Planen er 80 pct. af indbyggerne på overførselsindkomst. Antallet af indvandrere på førtidspension i Århus er steget med 99,7 % på fem år. 53 pct. af de nyankomne var analfabeter kunne vi læse 28. januar 2009. 90 pct. af de tvangsfjernede i København var fremmede, læste vi den 27 marts 2008.

Det er faktisk muligt at beregne en langt mere realistisk fremmedudgift i 2010 end tilfældet var i 1995 og samtidig korrigere for udgiftsudviklingen i øvrigt siden 1995:

Dels som følge af aldersfordelingen og arbejdsmarkedstilknytningen, der er markant forskellig i fremmedgruppen i forhold til danskerne og andre vestlige dels som følge af et større individuelt forbrug viste Velfærdskommissionens oplysninger til Børsen den 1. december 2005, at ikke-vestlige konsumerer 3,3 gange mere af velfærdsposterne i gennemsnit sammenlignet med danskerne i gennemsnit.

Nu skal vi have delt velfærdens samlede centrale poster eller hele det offentlige budget efter denne opregnede officielle kendsgerning fra Velfærdkommisionen:

x: fremmedes procentvise andel af velfærdsforbruget

1-x: danskeres og øvrige vestliges andel af velfærdforbruget.

Forholdstalsberegningen der fører til 3,3 ser således ud:

Fremmedes procentandel af velfærden divideret med forholdet mellem fremmedandelen og danskerandelen giver overtyngden af de fremmedes velfærdsforbrug. [vi dividerer med en brøk ved at gange med den omvendte]

x/(1-x) * 0,89/0,11 = 3,3, hvor 0,11 er fremmedandelen (600.000/5,5 mill.). Det giver fremmedes procentvise andel af velfærdsforbruget i 2010 28,9 procent af det offentliges velfærdsposter. Vi forudsætter at 3,3 gange i overtyngde fortsat er gældende i 2010. I Sverige i 2001 tilsvarende : http://danmark.wordpress.com/2007/07/15/immigration-costs-in-sweden-amount-to-almost-297-pc-of-the-public-budget-2001/ : 29, 7 procent af den svenske offentlige budget i 2001.

Forudsættes i stedet 700.000 fremmede i Danmark ved udgangen af 2009 giver andelen 48 procent i stedet for 29,8 procent.

Hjælp til forholdstalsberegningen: http://danmark.wordpress.com/2006/11/20/forholdstallene-og-keynesianer-sniksnakkes-uddybes-lidt/

Siden 1995 er danskernes antal gået tilbage med ca. 7 promille pr. år fra ca. 5,0 mill. Det er giver 4,5 mill. danskere ved udgangen af 2009. Indbyggertallet i landet var dog godt 5,5 mill., så 600.000 fremmede er muligvis en del for lavt sat.

Fremmedudgifterne beregnes herefter direkte på grundlag af det offentliges egne oplysninger via Velfærdskommissionen til Børsen og summen af de offentliggjorte velfærdsposter anført med fremhævet sort i tabellen (for året 2010): 0,289*751.892 mill = 217,3 mia. kr. i 2010.

Anvendte vi i stedet de samlede driftsudgifter 1.012.881 mill. for 2010 svarende til de 607 mia. for 1995, ville fremmedudgifterne være beregnet til: 0,289*1.012.881 mill. = 301,8 mia. kr. i 2010

Fremmedudgifter udgør således 200-300 mia. kr. i 2010.

J. E. Vig, cand oecon.

31. marts 2010

"if your heart is filled use your brain"