fredag, maj 20, 2011

DET LUGTER FÆLT

Fra: http://www.document.no/2011/04/hvor-lenge-skal-galskapen-paga/

"Norges, i særdeleshet Oslos, befolkning skiftes ut i stor hastighet til det som må kalles en øredøvende offentlig taushet. Omlag halvparten av innvandringen består av personer hvis velferdsavhengighet og lave yrkesdeltagelse er en formidabel trussel mot den offentlige økonomien, og hvis tribale kulturbakgrunn virker tillitsnedbrytende og svekker landets sammenhengskraft..."

[...]

"Det tales privat, og det tales og skrives i lukkede fora. Men offentlig er det fortsatt som om man var redd for å bli stemplet som en slags moderne Arne Myrdal om man skulle ha innvendinger mot det vanvittige som pågår, som om antall mennesker fra den tredje verden fortsatt bare var 30.000, og ikke nærmet seg 300.000. Det vitner om en feighet som er så gigantisk at det ville være høyst fortjent om man fikk et norsk motstykke til English Defence League til svar. Moralsk fortjent. Ikke politisk. Politisk ville det spille den herskende eliten rett i hendene. Den venter bare på et bevis på at det er folket det er noe galt med..."

[...]

"Men det demokratiske underskuddet vokser: hvem vil tale på vegne av de ressurssvake borgerne som rammes mest av folkevandringene ved at velferdsstaten forringes og det enkle arbeidet gjøres av utlendinger? "Ikke dem som tjener grovt på at boligprisene går opp og lønnsnivået holdes under kontroll ved økt tilstrømning av mennesker. Ei heller dem som tjener til sitt livsopphold ved å administrere den ulykksalige utviklingen. Den fremste aspirasjon for innfødte som ikke orker å motarbeide utviklingen blir dermed å etterstrebe en plass i et av disse to aristokratier (en miserabel profitt for salg av et land)."

"Likevel ser vi allerede tegn til at politiske talenter ikke vil la seg invitere inn i de miserable aristokratienes fisluktende salonger, men foretrekker den friske luften utenfor. I Nederland er det skjedd to ganger. Den første ble skutt, og den andre blir rettsforfulgt. Men det er neppe lenge til personer av denne støpning blir å finne i et europeisk regjeringskontor."

------------------------------------

                                                                                       Danske forhold til sammenligning:



For overskueligheden er det seneste prognosepunkt reduceret med 7 år i denne grafiske fremstilling. Udviklingen som den er fastlagt med den nuværende indvandring med 15.000-18.000 nye hvert år vil forløbe som her illustreret uanset. Du kan følge den samlede udviklingen og andre forløb forbundet hermed i tabeller og grafikker på http://www.lilliput-information.com/perspektiv.pdf Pr. 1. januar 2011 er antallet i Danmark med udenlandske oprindelser ca. 712.000 af et samlet folketal på 5.556.218. Af de ca. 712.000 stammer ca. 518.000 fra lande/områder med lavere gennemsnitlig IQ end IQ-gennemsnittet i Danmark i dag.

Da det gennemsnitlige IQ-niveau for landene/områderne strikt følger fødselsraterne, der fastholdes på langt højere niveau blandt indvandrernes og deres efterkommere i Danmark end danskernes fødselsrate-niveau og dødeligheden her i landet er den fælles lave i forhold immigranternes hjemlande, vil Danmarks IQ-gennemsnit i 2072 være reduceret fra i dag 98 til 91,57. Dette er ikke noget der kan debatteres. Det er bevist.  For dette betaler skatteyderne i Danmark  i 2011 og årene fremover tilmed mindst 200 mia. kr., der skal reserveres af velfærdsbudgettet på 753 mia. kr. i alt, og så ikke kan bruges til andet.

Ingen tvivl om at Danmarks ledere forlængst har taget konsekvensen af, at Danmark vil sakke ganske betydeligt bagud i forhold til den internationale konkurrence/udvikling. De ledende lader det simpelthen ske, medens de sidder og agerer som om nogle relative små poster på velfærdsbudgettet er afgørende for udviklingen, som undersåtterne klart foretrækker. Danmark er simpelthen systematisk i færd med at reducere landets tidligere relativt høje intelligensniveau og alt, hvad der kunne fastholdes, måske kunne udvikles af en positiv udvikling i realiteternes verden. Det er hvad der sker.

Allerede i Ugebrevet Mandag Morgen nr. 36. fra 21. oktober 1996 kunne man læse en oplagt sikker analyse af virkelighedens Danmark :

Vidensøkonomiske nøgleområder, som Ugebrevet Mandag Morgen anvender i sin analyse:

1. Antal årlige undervisningstimer i Folkeskolen

2. Uddannelsesniveau i befolkningen

3. Andel af de beskæftigede i højteknologiske områder i industrien.

4. Værdien af produktionen i den private sektor

5. Antal forskere i arbejdsstyrken

6. Nationale patentansøgninger i forhold til indbyggertallet

7. Investeringer i informationsteknologi i procent af bruttonationalproduktet.

8. Antal IT-patenter optaget i U.S.A. sat i forhold til de nationale forsknings- og udviklingsudgifter.

9. Erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling

10. Antal innovative – fornyelsesskabende – virksomheder

De 1000 vigtigste danske virksomheder forventer at investere 45 mia. kr. og oprette 50.000 arbejdspladser uden for landets grænser de næste 5 år (1997-2002), melder undersøgelse udført af Ugebrevet Mandag Morgen. Dette er et dramatisk skred, idet virksomhederne i dag skønnes at have 30.000 ansatte i udlandet. Fremtrædende erhvervsfolk taler nu (1996) om udflytning i stor skala. Grundfoss vil flytte hovedparten af den traditionelle pumpe-produktion væk fra Danmark de næste 10 år.

Bestyrelsesformand Niels Due Jensen advarer mod investeringsefterslæbet i det danske uddannelses- og forskningssystem. Dette kan føre til færre arbejdspladser i år 2000 end i dag. Administrerende direktør Erik Sørensen i Christian Hansen – et stort dansk laboratoriefirma – har sagt, at virksomheden kan blive tvunget til at drive hovedparten af sin forskning og udvikling i udlandet, hvis kvaliteten af danske kandidater ikke forbedres.

Bekymrende træk på alle niveauer i Danmarks kompetencepyramide: Overvejelserne i Christian Hansen – en af Danmarks mest succesrige virksomheder – bidrager til indtrykket af, at Danmark ikke i tilstrækkeligt omfang udnytter mulighederne for at opbygge kompentence i international topklasse. Regeringen har ved flere lejligheder – f.eks. i Erhvervsredegørelsen (1994) – slået fast, at Danmark skal satse på at skabe jobs med et højt vidensindhold. Der er ikke fremtid i lavt-lønsjobbene. De vil i høj grad flytte til udlandet p.g.a. af globaliseringen af markederne. Man kan ikke tænke sig til jobs, der skal handles, og tidligere var der mange gode grunde – og måske netop derfor var der noget ganske særligt i netop Danmark – til at fastholde “uddannelse” primært som den offentlige opgave, det har været siden klosterskolerne. De aktuelle advarselssignaler, skriver Ugebrevet Mandag Morgen: Regeringens Velfærdskommission sagde, at Danmark er karakteriseret ved lav beskæftigelsesandel i højteknologiske brancher i forhold til andre OECD-lande. Den sagde også lavt teknologiindhold i produktionen i forhold til andre OECD-lande var karakteristisk for Danmark. Danmark ligger under OECD-gennemsnittet i midlerne til forskning.

50 pct. fald i antallet af ingeniører i Danmark. Stort frafald på universiteterne. 30 pct. af en ungdomsårgang får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stor merarbejdsløshed. Kritik af voksenuddannelserne indhold og effekt. Stigende kritik af Folkeskolens resultater. Højteknologiske og videntunge miljøer skabes ikke kun i virksomhederne, men grundlaget skabes i forskningverdenen, på erhvervskolerne og allerede i de tidlige undervisningsår. Vidensintensive arbejdspladser er et slutprodukt, hvor kvaliteten af det, der foregår i børnehaverne og Folkeskolen, også spiller en rolle og indgår i det, der kan kaldes Danmarks kompetencepyramide. Den starter nede ved førskolestadiet, børnehaver og vuggestuer, så kommer Folkeskolen, så arbejdsliv uden erhvervskompetenceuddannelse, gymnasier, HF og erhvervsuddannelserne, de videregående uddannelser, offentlig og privat forskning, produktionsmetoder i erhvervslivet og endelige erhvervslivets produkter.

Problemet er grundlæggende at vi simpelthen ikke har andet her landet at gøre godt med end salt, ler, lidt olie, lidt gas og lidt landbrug, hvis vi ikke uddanner os efter det markedet tilsiger. Alt andet skal købes i udlandet. Men hurtigere end mange forestiller sig går det slet ikke an at købe råvarer og andet i udlandet, fordi vi blevet så dyre selv og tilmed så meget ringere uddannede i forhold til tidligere, at ingen vil købe de produkter, der kommer ud af det herfra. Danmark har simpelthen ligget i dvale siden begyndelsen 1980-erne under skiftende regeringer, der har lovet dette og hint og ikke holdt løfterne; desværre vist uden rigtigt at kende de samlede konsekvenser var af det, som de ikke gjorde i tide.

De kære nordmænd bruger bl.a. denne korte statement: "formidabel trussel mot den offentlige økonomien". Var det virkelig de mindst 60 mia. n.kr. årligt mod Danmarks mindst 200 mia. kr årligt, som immigranterne og deres børn medfører? Det er måske nærmere fordi Næringslivets Hovedorganisasjon i Norge netop har set det vi også har set, og det til trods for at Norges tilgodehavender er cirka det dobbelte af Danmarks statsgæld, altså med et modsat fortegn.

Der er noget, der ikke er gået op - og det gør formentlig heller ikke - for de , der har og har haft ansvaret i Danmark de seneste 40 år. Drømmene fra Norges saganat bliver med absolut sikkerhed tilsvarende mareridt i Danmark meget hurtigere end mange forestiller sig her til lands. Og det indtræffer hver dag hurtigere, sålænge danskerne forbliver eller fastholdes i en åndelig coma tilstand kombineret med en slet skjult selvovervurdering, der tilsyneladende og besynderligt nok synes at vokse mere end proportionalt med antallet af trin op ad karrierestigen.

19. maj 2011

J. E. Vig, cand. oecon.



"if your heart is filled use your brain"

Etiketter: , ,

tirsdag, april 06, 2010

Saa kommer nedskæringerne - Hvorfor mon? Rammer de bredt?


Delte meninger om og tro på hvor mange ikke-vestlige, der befinder sig i Danmark

fører til alternativbetragtningen gang på gang.....men kun fordi nogen snyder på vægten

'Ikke-vestlige' omfatter ikke de nye EU-medlemslande i de officielle filer, men det gør de her....af gode grunde





I Velfærdskommissionens beretning fra marts 2005 Fremtidens Velfærd og Globaliseringen siges (s. 26):
”Indvandrere fra mindre udviklede lande modtager derimod mere fra de offentlige kasser, end de bidrager. Det skyldes, at de både har en lav erhvervsdeltagelse og som regel ikke forlader landet igen, inden de bliver gamle. De modtager i gennemsnit 2,6 millioner kr. mere over livsløbet, end de betaler til den offentlige sektor.
I samme udgivelse stod at læse at danskerne i gennemsnit forbrugte for 750.000 kr. mere velfærd end det indbetalte i skatter og afgifter over livsforløbet.
Børsen bragte en artikel herom den 1. december 2005. Derefter blev problemstillingen "lagt i syltekrukke", som det ofter sker, når et spørgsmål er for uoverskueligt for 'de højtærede medlemmer' af tinget.
Nu er spørgsmålet imidlertid oppe om nedskæringer rundtom, og så mener vi at spørgsmålet praktisk kunne tages op påny som noget nyt, inden det samlede velfærdssystem kollapser om ganske få år (2-4).
Vi har derfor uddybet problemstillingen dels med udgangspunkt i velfærdssystemet indretning som sådan dels med særlige vægt på fremmedudgifterne, der altid har skullet hemmeligholdes til trods for, at man ved flere lejligheder har udtalt sig om velfærdsprisen på vore syge, børnene og vore ældre.
Velfærdssystemet og dets kollaps i nærmeste fremtid: http://danmark.wordpress.com/2010/04/03/13168/
Fremmedudgifterne (d.v.s. udgifterne som de ikke-vestlige giver anledning til): http://danmark.wordpress.com/2010/03/31/fremmedudgifterne-er-200-300-mia-kr-i-2010/






Idet vi noterer os med nogen tilfredshed efter at have opgjort, hvorledes det ser ud med vore fejltagelser gennem årene:
I 2001 udregnede forsigtigt disse fremmedudgifter efter et meget simpelt tyngdebudget og fandt, at de dengang forventede 600.000 ikke-vestlige i landet kostede staten 150 mia. kr. Vore beregninger var yderst forsigtige og vi arbejdede nærmest med bind for øjnene. En tidligere regering havde præsenteret 10,3 mia. kr. i 1998 og næste regerings støtteparti vovede et øje og meldte 30 mia. kr. Det gav nærmest sig selv - og det var hensigten - vi blev derefter selvfølgelig skreget ud og kaldt uetiske og inkompetente samt alt muligt andet. Nu viser det sig at med Velfærdskommissionens adgang til de indiduelle og selvfølgelig anonymiserede konti, at det faktisk står lidt værre til i 2001 med 600.000 ikke-vestlige: 0,304*506,260 mia. kr. = 154,3 mia. kr. jf overstående tabel, men korrigeret for befolkningsandelen. Og denne tabel beskæftiger sig udelæukkende med Velfærdskommissionens oplysninger, lidt oplysninger fra Danmarks Statistiks Statistikbanken og så ren matematik.
I 1995 var resultatet med ca. 200.000 ikke-vestlige: 407.907*0,1214= 49,5 mia. kr. Vi meldte 56 mia. kr. Det må man sige, en beskeden overdrivelse, såfremt her altså ikke var 290.000 inklusive de illegale i stedet for 200.000 (hvilket vi også angav som højest sandsynligt): 407.907*0,1696 = 69,2 mia. kr. 59,4 mia. kr. er midtpunktet mellem 49,5 og 69,2 og vi meldte 56 mia. kr. - igen en mindre underdrivelse herfra.
Det er vanskeligt at ramme Det Gyldne Snit nærmere - 'med bind for øjene'
J. E. Vig, cand. oecon.
5. april 2010


"if your heart is filled use your brain"

Etiketter: , , , ,

torsdag, april 01, 2010

Fremmedudgifterne er 200-300 mia. kr. pr. år


Ved udgangen af 1994 var det officielle antal fremmede – beregnet efter Danmarks Statistiks metode fra 1991 med optællingbegreberne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ – ca. 190.000 personer. Udgifterne til fremmede i 1995 udgjorde ca. 56 mia. kr. ud af et samlet offentligt budget på 607 mia. kr. i 1995, steget fra ca. 43 mia. kr. i 1991, når vi forudsatte proportionalitet mellem antallet af fremmede og fremmedudgifterne.

Modellen for beregning af fremmedudgiften
1995: En udgiftsberegning – f.eks. på et husholdningsbudget – vil normalt foregå på den måde, at man gør de enkelte udgiftsposter op og dernæst lægger alle posterne sammen. Det har politikerne imidlertid forhindret, når det gælder fremmedudgifterne. For kun meget få af dem er oplyst særskilt – det meste er stukket af vejen under alle mulige uigennemskuelige rubrikker.
Vi måtte derfor regne baglæns:
Vi tog udgangspunkt i det samlede statslige og kommunale udgiftsbudget på 607 mia. i 1995. Det kendte vi. Vi vidste også, at der var 5,2 mill. mennesker i Danmark. Og vi kunne ud fra Danmarks Statistiks undersøgelse nr. 43/1991 beregne, at af disse var i hvert fald 190.000, hvortil kom det sandsynlige mørketal på ca. 95.000.
Disse mennesker – danskere og fremmede - deltes altså om at bruge ca. 607 mia. kr. Men hvordan fordeltes udgiften mellem dem?Trækker en gennemsnitdansker f.eks. lige så meget på de sociale ordninger som en gennemsnitsfremmed?
Nej, det gjorde han ikke! Ud fra den kendte aldersfordeling blandt de fremmede hhv. danskerne og ud fra de specielle udgiftsområder, nåede vi frem til en udgiftsfordeling, der viser, at de fremmede i 1995 belastede budgetterne med ca. 56 milliarder kroner.
Oplysningerne om fremmedbelastningen på de enkelte felter kunne f.eks. hentes i Socialministeriet. En undersøgelse her viste således, at 87% af flygtningene bliver varige bistandsklienter, og blandt de resterende 13 % var mange under uddannelse eller modtog anden form for støtte. En opgørelse fra Århus viste også, at udgifterne til kontanthjælp var blevet fordoblet på fem år og i 1995 19% af den samlede kontanthjælpsudbetaling (Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen nr. 4/1993).
...................................
2010: Ved udgangen af 2009 er her ikke under 600.000 fremmede, når disse opregnes som fremmede udenlandske statsborgere, fremmede tildelt dansk statsborgerskab og disses børn og børnebørn. Forudsætter vi fortsat overnævnte proportionalitet mellem antal og udgifterne skal de ca. 56 mia. kr. ganges med mindst 3, da der er mere end tre gange flere fremmede for, at vi når til de aktuelle fremmedudgifter. D.v.s. 168 mia. kr, under forudsætning af, at vi beregner udgifterne alene i forhold til antallet af fremmede og samtidig så bortser fra at det offentlige budget i dag, 15 år senere har en langt større samlet total driftsudgiftssum og tilsvarende langt højere udgifter også på velfærdsposterne.



Kilde til den funktionelle udgiftsopdeling er Danmarks Statistiks Statistikbanken
Bemærk, posten 10.Social beskyttelse med en stigning på mere end 102 mia kr. (29,5%) og posten 7. Sundhedsvæsen med en stigning på mere end 38 mia. kr.(35,6%) på blot 5 år.
I Århus modtog knap 1/3 af alle ikke-vestlige 40-64 årige kvinder førtids- eller socialpension i 2008 – svarende til 32,1 procent . På landsplan er antallet førtidspensionister blandt indvandrerne blevet knap tredoblet på 10 år i følge Berlingske Tidende Integrationsudgifter: I Gellerup Planen er 80 pct. af indbyggerne på overførselsindkomst. Antallet af indvandrere på førtidspension i Århus er steget med 99,7 % på fem år. 53 pct. af de nyankomne var analfabeter kunne vi læse 28. januar 2009. 90 pct. af de tvangsfjernede i København var fremmede, læste vi den 27 marts 2008.
Det er faktisk muligt at beregne en langt mere realistisk fremmedudgift i 2010 end tilfældet var i 1995 og samtidig korrigere for udgiftsudviklingen i øvrigt siden 1995:
Dels som følge af aldersfordelingen og arbejdsmarkedstilknytningen, der er markant forskellig i fremmedgruppen i forhold til danskerne og andre vestlige dels som følge af et større individuelt forbrug viste Velfærdskommissionens oplysninger til Børsen den 1. december 2005, at ikke-vestlige konsumerer 3,3 gange mere af velfærdsposterne i gennemsnit sammenlignet med danskerne i gennemsnit.
Nu skal vi have delt velfærdens samlede centrale poster eller hele det offentlige budget efter denne opregnede officielle kendsgerning fra Velfærdkommisionen:
x: fremmedes procentvise andel af velfærdsforbruget
1-x: danskeres og øvrige vestliges andel af velfærdforbruget.
Forholdstalsberegningen der fører til 3,3 ser således ud:
Fremmedes procentandel af velfærden divideret med forholdet mellem fremmedandelen og danskerandelen giver overtyngden af de fremmedes velfærdsforbrug. [vi dividerer med en brøk ved at gange med den omvendte]
x/(1-x) * 0,89/0,11 = 3,3, hvor 0,11 er fremmedandelen (600.000/5,5 mill.). Det giver fremmedes procentvise andel af velfærdsforbruget i 2010 28,9 procent af det offentliges velfærdsposter. Vi forudsætter at 3,3 gange i overtyngde fortsat er gældende i 2010. I Sverige i 2001 tilsvarende : http://danmark.wordpress.com/2007/07/15/immigration-costs-in-sweden-amount-to-almost-297-pc-of-the-public-budget-2001/ : 29, 7 procent af den svenske offentlige budget i 2001.
Forudsættes i stedet 700.000 fremmede i Danmark ved udgangen af 2009 giver andelen 48 procent i stedet for 29,8 procent.
Siden 1995 er danskernes antal gået tilbage med ca. 7 promille pr. år fra ca. 5,0 mill. Det er giver 4,5 mill. danskere ved udgangen af 2009. Indbyggertallet i landet var dog godt 5,5 mill., så 600.000 fremmede er muligvis en del for lavt sat.
Fremmedudgifterne beregnes herefter direkte på grundlag af det offentliges egne oplysninger via Velfærdskommissionen til Børsen og summen af de offentliggjorte velfærdsposter anført med fremhævet sort i tabellen (for året 2010): 0,289*751.892 mill = 217,3 mia. kr. i 2010.
Anvendte vi i stedet de samlede driftsudgifter 1.012.881 mill. for 2010 svarende til de 607 mia. for 1995, ville fremmedudgifterne være beregnet til: 0,289*1.012.881 mill. = 301,8 mia. kr. i 2010
Fremmedudgifter udgør således 200-300 mia. kr. i 2010.
J. E. Vig, cand oecon.
31. marts 2010

"if your heart is filled use your brain"

Etiketter: , , , ,

onsdag, februar 10, 2010

Indvandringen i 2009 - politisk ukorrekt, derfor sand



Hvilke indvandrergrupper dominerer - her bliver man vildledt overalt af de officielle informationer?

- selv politikerne tror på det forholder sig ganske anderledes - så de behøver ikke at lyve - , end det her vises grafisk - det er imidlertid en illusion, at indvandringen er lagt om med nogen effekt !

Disse indvandrere skal arvelandet - inden 37 år, vist grafisk

Fordi Danmarks-bloggen muligvis blev angrebet, medens vi lagde billedet af artiklen op som kladde, er linkene i teksten blevet ændret ovenfor: Men her er det rigtige link til 'Siden 2001' : Fødte og fødsler 1997-2001 - Danmark Statistik. Linket til '62.818' fødte i 2009 i teksten skulle være dette: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR056.pdf

Vi havde for at tage højde herfor af sikkerhedhedsgrunde netop sendt artiklen som et billede - men det lykkedes antagelig nogen at gribe ind alligevel, måske fordi det ville være ret sandsynligt, at jeg netop den 10. februar ville sende en artikel herom, når de officielle tal blev offentliggjort samme dato af Danmarks Statistik.


Foreslå dette indlæg til dine kontakter


"if your heart is filled use your brain"

Etiketter: , , , , , ,

onsdag, februar 03, 2010

Mere end ti røverier om dagen, ét af dem er hjemmerøveri - i 2009

I sandhed en eksplosiv udvikling i

hjemmerøverierne

Røverier i alt: Antallet steg fra 2.634 i 2006, 2.958 i 2007, 3.346 i 2008 og til 3.984 i 2009. Seneste stigning peger på en fordobling af antallet de næste fire år.

548 af de 1.043 røverier i første kvartal af 2009 blev foretaget i hovedstadsregionen, og heraf 314 i København, 38 på Frederiksberg og 26 i Hvidovre Kommune. Århus havde 89 røverier og Odense 52, mens resten fordelte sig stort set jævnt over hele landet, men typisk med flest i de større bykommuner.

Hjemmerøveriet har fået en overmåde interessant betegnelse Danmarks Statistiks nye officielle opgørelse, der hedder 'Kriminalitet'. Den lister anmeldte straffelovsovertrædelser og har indføjet kategorien med betegnelsen:

'Røveri i egen bolig' - vel noget vildledende betegnelse

Da vi må gå ud fra, at beboerne ikke foretager røveri i egen bolig, kan vi vist mere betegnende benævne overtrædelsen Hjemmerøveri eller Røveri i hjem.

364 tilfælde af anmeldte 

hjemmerøverier i 2009

Dokumentation hentes kvartalsvis på:

1. kvartal 2009: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2009/NR196.pdf

2. kvartal 2009: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2009/NR385.pdf

3. kvartal 2009: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2009/NR472.pdf

4. kvartal 2009: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR029.pdf

En anden ganske vildledende ting i ovennævnte statistiklink: Bemærk, helt op til og med 2. kvartal 2008 figurerer under det første link et 0 (nul) i de kvartalsvise rubrikker ud for "Røveri i egen bolig". Under det næste link og de efterfølgende er disse nuller så blevet korrigeret til signaturen ... , der er den korrekte og betyder der ikke findes registrerede data til rubrikken. I dette tilfælde betyder det, at hjemmerøverierne for såvidt disse kvartaler ikke er blevet udskilte fra øvrige røverier i gerningskategorien ('Vold mod andre') og optalte til netop denne rubrik.

Men nu tilbage til, hvad vi f.eks. kunne læse af beroligende stof i sammenhængen hjemmerøverier:

16. oktober 2007 i Berlingske Tidende:

Uddrag af : http://www.berlingske.dk/article/20071016/danmark/71016084/

“Selv om danskerne er blevet skræmt af sidste uges grove røverier i private hjem, tyder intet på, at den form for kriminalitet er på vej til at blive hverdagskost i Danmark. Det siger Ove Bundgaard Larsen fra Rigspolitiets NEC-afdeling, der nu vil give området særlig opmærksomhed.

Af Marianne Harbo ri@berlingske.dk Sidst opdateret tirsdag den 16. oktober 2007, 21:46

Det gør indtryk på os, at to familier i løbet af den seneste uge er blevet overfaldet hjemme hos dem selv – så voldsomt, at en 65-årig mand fra Smørum døde af det, mens en 35-årig mand fra København blev gennembanket for øjnene af sine gæster. Og hvis vi også husker den mand, der for nylig blev vækket af maskerede røvere og frarøvet 100.000 kroner og alle sine DVD-film, og det ældre ægtepar, der blev slået og sparket af fem hætteklædte mænd, der forsvandt med parrets penge og to biler, kan vi let få den tanke, at der bliver mange flere af den type røvere, og at vi er i farezonen derhjemme som aldrig før. Den tanke deler vicekriminalinspektør Ove Bundgaard Larsen fra Rigspolitiets Nationale Efterforsknings Center, NEC, imidlertid ikke. Efter at have gransket politiets statistikker nøje fastslår han, at der i år har været mellem 20 og 22 af den type røverier i private hjem. Høj opklaringsprocent. »Antallet er ikke foruroligende, men vi har haft nogle røverier af en alvorlig karakter i sidste uge og endda et dødsfald, og derfor vil vi nu følge udviklingen ganske nøje i år og næste år.

(fremhævning og udskilning som afsnit er red.'s ansvar: ) Umiddelbart ser der ud til at være en lille stigning, men jeg tror nu ikke, det er en udvikling, vi skal frygte,« siger Ove Bundgaard Larsen. Han tilføjer, at opklaringsprocenten i de omtalte sager tilmed er forholdsvis høj. »Den er i hvert fald over 50 procent.

Hos Københavns Vestegns Politi har de opklaret samtlige de fem-seks-sager, de har haft.« Tallene for hjemmerøverier må i øvrigt pilles ud med »håndkraft«, fordi de ikke optræder særskilt i statistikkerne. De falder ind under kategorien »Anmeldelser om røveri mod andre, jf. straffelovens § 288«, hvor de kun udgør omkring en procent af denne kategori…”

Vi må dog hertil bemærke, at hjemmerøveriers antal udgør 10 pct. af alle røverier i 2009

------------------------------------------

Det er fortsat en utrolig gåde, hvorpå Morten Phil på Morgenavisen Jyllands-Posten den 30. januar 2010 byggede sin undersøgelse af hjemmerøveriernes gerningsmænd i Danmark. Vi er helt med på, at han har taget udgangspunkt i domfældte sager, og det er skam fint nok.

Og vi kender også formålet med hans analyse og præsentationen af samme: Det skrev han to gange i de to første linier:

Det er danske unge mænd, der begår hjemmerøverierne i 44 ud af 50 tilfælde.

Og det er en lodret løgn - vi kan ikke

komme det nærmere.

I København er de fremmede unge voldsomt overkriminelle (det viste Politiets tal og TV2 Nyheders referat heraf utvetydigt sort på vidt i 2004)

Hvordan det blev til 30 stk. hjemmerøverier med 50 gerningsmænd i en periode på knap 16 måneder i Phils analyse vil formentlig forblive en gåde, indtil andre eller Morten Phil selv åbner for godteposen, så vi måske kan sole os i lyset fra hans eller andres vid, indsigt og overblik.

Noget kunne tyde på, at Morten Phil er blevet forvirret af netop den statistik med nuller for 2006, 2007 og første kvartal af 2008, som vi fremhævede ovenfor. Lad os ikke gætte mere, men understrege at udviklingen ville have været så meget desto værre, såfremt det hele først var begyndt med hjemmerøverier i 2. kvartal 2008.

Vi vil bestemt ikke afvise, at hjemmerøveriet kan blive en del af 'den danske ungdomskultur' ligesom alt det andet. Men hjemmerøveriet eksisterede stort set ikke på dansk jord før indvandringen tog fart. Og mon ikke sandheden om gerningsmændenes oprindelse kommer frem inden så længe.

3. februar 2010
J. E. Vig, cand oecon.


"if your heart is filled use your brain"

Etiketter: , ,