lørdag, maj 21, 2011

Fra: http://www.document.no/2011/04/hvor-lenge-skal-galskapen-paga/



"Norges, i særdeleshet Oslos, befolkning skiftes ut i stor hastighet til det som må kalles en øredøvende offentlig taushet. Omlag halvparten av innvandringen består av personer hvis velferdsavhengighet og lave yrkesdeltagelse er en formidabel trussel mot den offentlige økonomien, og hvis tribale kulturbakgrunn virker tillitsnedbrytende og svekker landets sammenhengskraft..."

[...]

"Det tales privat, og det tales og skrives i lukkede fora. Men offentlig er det fortsatt som om man var redd for å bli stemplet som en slags moderne Arne Myrdal om man skulle ha innvendinger mot det vanvittige som pågår, som om antall mennesker fra den tredje verden fortsatt bare var 30.000, og ikke nærmet seg 300.000. Det vitner om en feighet som er så gigantisk at det ville være høyst fortjent om man fikk et norsk motstykke til English Defence League til svar. Moralsk fortjent. Ikke politisk. Politisk ville det spille den herskende eliten rett i hendene. Den venter bare på et bevis på at det er folket det er noe galt med..."

[...]

"Men det demokratiske underskuddet vokser: hvem vil tale på vegne av de ressurssvake borgerne som rammes mest av folkevandringene ved at velferdsstaten forringes og det enkle arbeidet gjøres av utlendinger? "Ikke dem som tjener grovt på at boligprisene går opp og lønnsnivået holdes under kontroll ved økt tilstrømning av mennesker. Ei heller dem som tjener til sitt livsopphold ved å administrere den ulykksalige utviklingen. Den fremste aspirasjon for innfødte som ikke orker å motarbeide utviklingen blir dermed å etterstrebe en plass i et av disse to aristokratier (en miserabel profitt for salg av et land)."

"Likevel ser vi allerede tegn til at politiske talenter ikke vil la seg invitere inn i de miserable aristokratienes fisluktende salonger, men foretrekker den friske luften utenfor. I Nederland er det skjedd to ganger. Den første ble skutt, og den andre blir rettsforfulgt. Men det er neppe lenge til personer av denne støpning blir å finne i et europeisk regjeringskontor."

------------------------------------

                                                                                       Danske forhold til sammenligning:




For overskueligheden er det seneste prognosepunkt reduceret med 7 år i denne grafiske fremstilling. Udviklingen som den er fastlagt med den nuværende indvandring med 15.000-18.000 nye hvert år vil forløbe som her illustreret uanset. Du kan følge den samlede udviklingen og andre forløb forbundet hermed i tabeller og grafikker på http://www.lilliput-information.com/perspektiv.pdf Pr. 1. januar 2011 er antallet i Danmark med udenlandske oprindelser ca. 712.000 af et samlet folketal på 5.556.218. Af de ca. 712.000 stammer ca. 518.000 fra lande/områder med lavere gennemsnitlig IQ end IQ-gennemsnittet i Danmark i dag.

Da det gennemsnitlige IQ-niveau for landene/områderne strikt følger fødselsraterne, der fastholdes på langt højere niveau blandt indvandrernes og deres efterkommere i Danmark end danskernes fødselsrate-niveau og dødeligheden her i landet er den fælles lave i forhold immigranternes hjemlande, vil Danmarks IQ-gennemsnit i 2072 være reduceret fra i dag 98 til 91,57. Dette er ikke noget der kan debatteres. Det er bevist.  For dette betaler skatteyderne i Danmark  i 2011 og årene fremover tilmed mindst 200 mia. kr., der skal reserveres af velfærdsbudgettet på 753 mia. kr. i alt, og så ikke kan bruges til andet.

Ingen tvivl om at Danmarks ledere forlængst har taget konsekvensen af, at Danmark vil sakke ganske betydeligt bagud i forhold til den internationale konkurrence/udvikling. De ledende lader det simpelthen ske, medens de sidder og agerer som om nogle relative små poster på velfærdsbudgettet er afgørende for udviklingen, som undersåtterne klart foretrækker. Danmark er simpelthen systematisk i færd med at reducere landets tidligere relativt høje intelligensniveau og alt, hvad der kunne fastholdes, måske kunne udvikles af en positiv udvikling i realiteternes verden. Det er hvad der sker.

Allerede i Ugebrevet Mandag Morgen nr. 36. fra 21. oktober 1996 kunne man læse en oplagt sikker analyse af virkelighedens Danmark :

Vidensøkonomiske nøgleområder, som Ugebrevet Mandag Morgen anvender i sin analyse:

1. Antal årlige undervisningstimer i Folkeskolen

2. Uddannelsesniveau i befolkningen

3. Andel af de beskæftigede i højteknologiske områder i industrien.

4. Værdien af produktionen i den private sektor

5. Antal forskere i arbejdsstyrken

6. Nationale patentansøgninger i forhold til indbyggertallet

7. Investeringer i informationsteknologi i procent af bruttonationalproduktet.

8. Antal IT-patenter optaget i U.S.A. sat i forhold til de nationale forsknings- og udviklingsudgifter.

9. Erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling

10. Antal innovative – fornyelsesskabende – virksomheder

De 1000 vigtigste danske virksomheder forventer at investere 45 mia. kr. og oprette 50.000 arbejdspladser uden for landets grænser de næste 5 år (1997-2002), melder undersøgelse udført af Ugebrevet Mandag Morgen. Dette er et dramatisk skred, idet virksomhederne i dag skønnes at have 30.000 ansatte i udlandet. Fremtrædende erhvervsfolk taler nu (1996) om udflytning i stor skala. Grundfoss vil flytte hovedparten af den traditionelle pumpe-produktion væk fra Danmark de næste 10 år.

Bestyrelsesformand Niels Due Jensen advarer mod investeringsefterslæbet i det danske uddannelses- og forskningssystem. Dette kan føre til færre arbejdspladser i år 2000 end i dag. Administrerende direktør Erik Sørensen i Christian Hansen – et stort dansk laboratoriefirma – har sagt, at virksomheden kan blive tvunget til at drive hovedparten af sin forskning og udvikling i udlandet, hvis kvaliteten af danske kandidater ikke forbedres.

Bekymrende træk på alle niveauer i Danmarks kompetencepyramide: Overvejelserne i Christian Hansen – en af Danmarks mest succesrige virksomheder – bidrager til indtrykket af, at Danmark ikke i tilstrækkeligt omfang udnytter mulighederne for at opbygge kompentence i international topklasse. Regeringen har ved flere lejligheder – f.eks. i Erhvervsredegørelsen (1994) – slået fast, at Danmark skal satse på at skabe jobs med et højt vidensindhold. Der er ikke fremtid i lavt-lønsjobbene. De vil i høj grad flytte til udlandet p.g.a. af globaliseringen af markederne. Man kan ikke tænke sig til jobs, der skal handles, og tidligere var der mange gode grunde – og måske netop derfor var der noget ganske særligt i netop Danmark – til at fastholde “uddannelse” primært som den offentlige opgave, det har været siden klosterskolerne. De aktuelle advarselssignaler, skriver Ugebrevet Mandag Morgen: Regeringens Velfærdskommission sagde, at Danmark er karakteriseret ved lav beskæftigelsesandel i højteknologiske brancher i forhold til andre OECD-lande. Den sagde også lavt teknologiindhold i produktionen i forhold til andre OECD-lande var karakteristisk for Danmark. Danmark ligger under OECD-gennemsnittet i midlerne til forskning.

50 pct. fald i antallet af ingeniører i Danmark. Stort frafald på universiteterne. 30 pct. af en ungdomsårgang får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stor merarbejdsløshed. Kritik af voksenuddannelserne indhold og effekt. Stigende kritik af Folkeskolens resultater. Højteknologiske og videntunge miljøer skabes ikke kun i virksomhederne, men grundlaget skabes i forskningverdenen, på erhvervskolerne og allerede i de tidlige undervisningsår. Vidensintensive arbejdspladser er et slutprodukt, hvor kvaliteten af det, der foregår i børnehaverne og Folkeskolen, også spiller en rolle og indgår i det, der kan kaldes Danmarks kompetencepyramide. Den starter nede ved førskolestadiet, børnehaver og vuggestuer, så kommer Folkeskolen, så arbejdsliv uden erhvervskompetenceuddannelse, gymnasier, HF og erhvervsuddannelserne, de videregående uddannelser, offentlig og privat forskning, produktionsmetoder i erhvervslivet og endelige erhvervslivets produkter.

Problemet er grundlæggende at vi simpelthen ikke har andet her landet at gøre godt med end salt, ler, lidt olie, lidt gas og lidt landbrug, hvis vi ikke uddanner os efter det markedet tilsiger. Alt andet skal købes i udlandet. Men hurtigere end mange forestiller sig går det slet ikke an at købe råvarer og andet i udlandet, fordi vi blevet så dyre selv og tilmed så meget ringere uddannede i forhold til tidligere, at ingen vil købe de produkter, der kommer ud af det herfra. Danmark har simpelthen ligget i dvale siden begyndelsen 1980-erne under skiftende regeringer, der har lovet dette og hint og ikke holdt løfterne; desværre vist uden rigtigt at kende de samlede konsekvenser var af det, som de ikke gjorde i tide.

De kære nordmænd bruger bl.a. denne korte statement: "formidabel trussel mot den offentlige økonomien". Var det virkelig de mindst 60 mia. n.kr. årligt mod Danmarks mindst 200 mia. kr årligt, som immigranterne og deres børn medfører? Det er måske nærmere fordi Næringslivets Hovedorganisasjon i Norge netop har set det vi også har set, og det til trods for at Norges tilgodehavender er cirka det dobbelte af Danmarks statsgæld, altså med et modsat fortegn.

Der er noget, der ikke er gået op - og det gør formentlig heller ikke - for de , der har og har haft ansvaret i Danmark de seneste 40 år. Drømmene fra Norges saganat bliver med absolut sikkerhed tilsvarende mareridt i Danmark meget hurtigere end mange forestiller sig her til lands. Og det indtræffer hver dag hurtigere, sålænge danskerne forbliver eller fastholdes i en åndelig coma tilstand kombineret med en slet skjult selvovervurdering, der tilsyneladende og besynderligt nok synes at vokse mere end proportionalt med antallet af trin op ad karrierestigen.
19. maj 2011
J. E. Vig, cand. oecon.


"if your heart is filled use your brain"

0 Comments:

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home