Statsmaniken har talt - ord, ord og aldrig handling

Lad os tage et par fra flommen af ord: Skattelettelser og kapital til bankerne.

Lad os være konkrete og nemme at begribe. Der skæres måske et lille stykke hæl og lilletå, men sangen er 90-95 procent af det, som virkeligheden vil vise sig at være -

VENT AT SE:

Skattelettelser og kapital til bankerne betyder underskud på de offentlige finanser. Hermed går keynesianer-troen fortsat på, nu også efter støttepartiets tilkendegivelser, at vi løfter hesten op af dyndet ved at trække os selv i håret og blive i saddelen.

Naturlovene er de eneste, der kommer på tværs.

Offentligt underskud sætter flere matadorpenge i omløb og øger kreditten og gælden endnu mere - som om der ikke har været en lind strøm af samme i flere generationer med et kortere ophold indmellem. Kronen er koblet til Euro, og så skal der støtteopkøbes fra overnationalen for at holde kronen oppe i et større og større papirbjerg. Bankerne er som bekendt insolvente, fordi de låner pengene/ digitaltallene ud flere gange, og kun fordi de får lov af lovgiverne. Der skal også støtteopkøbes i Grækenland og Italien og det meste af Sydeuropa.

Euroen skal holde kursen, sådan som den er tvangskonstrueret med ferm og frejdig, men ukyndig politikerhånd, men det bliver ikke ved at gå med alt det den skal dække ind af dårligdom. Derfor så skal dansken også snart trues til at tage stilling til fuldt medlemsskab af Euro-zonen, eller vi skal sendes ud i en robåd på Nordatlanten. Maniken kommer med den inden længe. Truslen, altså. Så ramler det, hvis vi ikke kommer med i klubben. Det hele ramler i øvrigt på mellemlangt sigt. Cirka 2020 er unionen færdig, hvis den fremturer, som det kører netop nu.

Mere kapital til bankerne. Staten kan. Staten er en samling cand. ingenting. folk, og politikere, der kan ingenting, i bedste fald intet andet end antagelseslogik. Ét er søkort at forstå, ét andet skib at føre. Nationen er noget ganske andet, folket og dets landområde, kan næsten alt, hvis det vil.

Staten har ikke andet end papir og fortsat en kæmpe statsgæld på flere hundrede milliarder - uanset hvad Jyllandsposten har vrøvlet om ved par lejligheder de senere år og også tidligere finansminister Thor Pedersen fik seerne til at misforstå i den bedste sendetid op til den sidste storkonflikt på sundhedsområdet.

Og det er den samme sang overalt i Europa, der er forsømt grænseløst for tilpasning og omstilling til den internationale konkurrence, og samtidig går aldersstrukturerne i den grad os imod, fordi der ikke fødes børn nok i velfærdssamfundet, som forudset.

Alene Storbritannien fik renset ud primo 1980erne og står nu igen i en forbedret konkurrencesituation i forhold til landene på fastlandet. Englænderne melder sig aldrig ind i euro-zonen.

Så går det sådan med problemerne med disse tiltag - slag i luften - problemerne, der skal løses, at de bliver endnu større. Intet er forandret, de menneskelige egenskaber fører til konflikter i hjemmet, i familien, i landet, når manglen virkelig sætter ind i kredse, der aldrig har kendt til mangler, og når krybben er tom - pludselig ihukommende Øko-Bent-Betjent, der drønede derudaf og naturligvis måtte væk, da finanskrisen kom af hensyn de kvikkestes hukommelse, blot et år bagud. Dette tema har ikke ændret sig i vel 2350 år siden Aristoteles og Platon.

Når krybben er tom, så bides hestene, og når alle krybber er tomme kan vi prøve at hæve renten for at få noget fat i kapital at komme videre på - ærlig tjent købekraft, der i den grad er blevet en mangelvare overalt i den vestlige verden, fordi den netop er opbrugt i en syg kapitaldannelsesproces, ødelagt alene af politikerne og fagforeningersmonopoler og/eller har fjernet sig væk fra Europa, fordi andre græsgange viste sig givtige/levedygtige for en naturlig realproduktion.

Når det så viser sig heller ikke at virke, går vi mod deflation, der er i gang med bilindustrien som ret sikker indikator - stilstand og prisfald på alle centrale varer afhængig af prisfølsomheden på de enkelte varertyper. Stilstand, negativ vækst er ikke enden. Det kan blive meget værre. Når alle vestlige lande mangler kapital, så forsøger vi os fortsat med ny-merkantilisme i tidens mode - international skat på araberne for eksempel via Petro-Euro og skæbnesvangre aftaler for de europæiske undersåtter. Arabien skal nok skal vide at tage sig betalt i form af indvandring til Europa, ny besættelse.

Ihukommende en vis herre, der kom for sent på arbejde den 9. april 1940, efter alt væsenet havde ledt efter ham fra tidligste timer og sædvanen tro fikst svingede sin hat gennem forkontorets garderobe og over på knagen i ministeriet med bemærkningen: "Jeg hører der er nye herrer i huset".

Så taber vi, og der bliver måske krig på en anden måde end nu. Jeg håber det faktisk, hvis der ikke anden vej at gå, er den den bedste. Jeg vil hellere dø end være i union med muslimske arabiske og nordafrikanske lande - et mestendels terroristisk narkohelvede.

Sonia






"if your heart is filled use your brain"