fredag, oktober 21, 2005

Kan ikke forske





Forespørgsel fra professor dr. phil.

Jeg har planer om at lave en oversigt over de reelle tal for indvandring og udbredelse i DK, gående tilbage ihvertfald til omkring CPR registerets begyndelse. Kan du hjælpe mig med at formulere den rette analytiske tilgang - set i forhold til hvad der rent faktisk findes (kan etableres) af talmæssigt grundlag ud fra Danmarks Statistik? Har du nogen ide om hvilke resourcer dette arbejde ville kræve?

Fint nok med en blog, og at du lægger svaret der. Det glæder mig, at andre tilsyneladende også er interesseret i korrekte informationer om immigration (såvel som om alle andre forhold).Jeg forbereder i øjeblikket en større ansøgning, som formentlig får titlen:Immigration, Integration, Intelligence and the Hardy-Weinberg Equilibrium.Til dette projekt skal jeg som udgangspunkt bruge korrekte data om antal DK indvandrere, hvor de kom fra, hvordan de har reproduceret sig (herunder nuværende antal, alder osv.), og deres øvrige leveomstændigheder (uddannelse, erhvervsstatus, indtjening, kriminalitet mv.), alt set i forhold til "gammeldanskere". Mit spørgsmål til dig går især på hvad den korrekte fremgangsmåde er for etablering af sådanne immigrantdata - givet foreliggende (eller etablerbare) oplysninger i Danmarks Statistik mv. Måske ville det være rationelt samtidigt at udvide projektet til Svenske og Norske forhold, om nogen herfra ville være interesseret i at deltage. Problemstillingen er formentlig fælles et godt stykke hen ad vejen.

vh
Helmuth

Besvarelse: Problemstilling og forslag

Databehov:

Nettoindvandringen til Danmark 1968-2006 fordelt på oprindelsesland/nationalitet
Indvandreres fødselshyppighed og dødelighed i Danmark fordelt på oprindelsesland
Indvandrere fordelt på alder
Kriminaliteten fordelt på danskere og indvandrere
Indvandrere og uddannelse
Indvandrere og deres erhvervsmæssige tilknytning
Indvandrere, deres indtjening og sociale forhold

Sammenligninger på tværs af nationalitet/oprindelse skal uden videre kunne ske.

Danmarks Statistiks og eventuelt andre officielle dataregistreringers og statistikpræsentationers inddragelse.

Hvilke ressourcer kræves?


Statistisk metode og registerafhængighed:
Desværre kommer vi ikke uden om begrebsdefinitionerne, for blandt disse vælges som udgangspunkt de variable, der tælles/opgøres efter.

Adækvate begreber: passer logisk til de faglige ressonnementer, hvoraf problemformuleringen består. Man skal kunne bruge dem til at udtrykke sine ideer.

Entydige begreber: Der må ikke herske tvivl om begrebernes indhold. Man risikerer at lave fejlressonnementer, hvis man anvender tvetydige eller flertydige begreber. Dette er afgørende – som jeg straks skal vise med eksempler – fordi flertydighed selvsagt ikke er indlysende.

Funktionelle begreber: Skal kunne fungere i praksis, være praktisk anvendelige.

Helheden: Er mængden af individer i Danmark.

Enhederne: Er i dette tilfælde kendetegn for konkrete individer eller for begivenheder, hvoraf helheden består. Enhederne er tælleenheder[1].

”Korrekte data og korrekt fremgangsmåde for etablering af sådanne immigrantdata”, jf. Helmuths første indlæg på posten ’Invitation’ den 19. oktober, ses her at kunne give anledning til fortolkning.

Hvad tælles blandt individerne, der er genstand for denne gennemgang, afhænger ikke alene af, om enhederne/individerne er registreret i CPR. Det afhænger også af, om f.eks. begivenheder eller blot tiden kan ændre deres egenskaber, kendetegn eller kendemærke i forhold, hvad som er i registreret her eller i registre i udlandet på givne tidspunkter.

Desuden afhænger egenskaben statsborgerskab typisk af tilsvarende egenskab hos forældrene til individet.

Eks.
Egenskaber:
Navn, køn, alder, adkomst-status, statsborgerskab, fødested, civilstand, bopæl, erhverv, indkomst

Eks.
Kendetegn:
Lige eller ulige cpr.nr., registrerede adkomst-betegnelser: asylant, familiesammenført, marokkaner, ugift

Her skal det understreges, at individerne med fast ophold her i landet ved samkøring/opgørelse i det nuværende system alene er karakteriseret ved et 10-cifret tal og nogle records, fastlagt i cpr.-registret i 1968. CPR er et 1. generations edb-system, der er yderst ufleksibelt m.h.t. udvikling og forandring. Det er ikke noget databasesystem, hvorfra alt kan hentes inden for lovens og registreringens rammer. Det er en typisk misforståelse, at alle mulige variable kan kombineres; forudsætningen om registrering glemmes hyppigt af databrugere.

Eks:
En pakistaner kan være indvandret fra Storbritannien på britisk pas: Statsborgerskab er således britisk, oprindelsesland er Pakistan. I det danske cpr.-register registreres statsborgerskab og fødested.
Et individ står opført som dansk statsborger. Vedkommende står registreret med ukendte forældre i forhold til egenskaben statsborger og andet i øvrigt. Individets forældre kan være levende eller døde afghanere, der ikke har været omfattet af den danske cpr.-registrering, eller de kan være danske, men døde før 1968, hvor cpr.-registreringen påbegyndtes i Danmark. På den baggrund kan det ikke afgøres om individet, der står opført som dansk statsborger, er dansker.

Lad os slå fast at specialregistre om borgere i dette land hidtil er blevet udarbejdet ved, at der sker samkørsel med dele af det centrale personregistret. Danmarks Statistik har ca. 80 svar på befolkningsregister-baserede opgørelser, blandt andre statsborgerskabsregistreringen og en nyere registrering af ’indvandrere’ og ’efterkommere’ sat i gang i 1991:

Af de i alt ca. 80 befolknings-baserede opgørelser, der vedligeholdes af DS, er her nr. 3-14:

Socialforskningsregisteretskningsregistret er udtræk fra en række statistikregistre i Danmarks Statistik; Befolkningsstatistikregistret, Bolig- og bygningsstatistikregistret, Statistikre...Fertilitetsdatabasened tilbage til 1980. 0.6 Kilder Flg. registrer i Danmarks Statistik er anvendt: Befolkningsstatistikregistret Medicinsk fødsels- og dødsfaldsregister Uddannelse...Bilregistret og opgørelser herfravaredeklaration vedr. Personindkomster under emnet Indkomst, forbrug og priser Befolkningsstatistikregistret; se varedeklaration vedr. Husstands- og familiesta...Befolkningens arbejdsløshed (Ophørt)iske begreber Population Statistikkens population er den befolkning, der ifølge befolkningsstatistikregistret var bosat i Danmark 1. januar i opgørelsesåret, og...Bilregistret og opgørelser herfravaredeklaration vedr. Personindkomster under emnet Indkomst, forbrug og priser Befolkningsstatistikregistret; se varedeklaration vedr. Husstands- og familiesta...IDA-databasenbeskæftigelsen, Indkomststatistikregistret, Arbejdsløshedsstatistikregistret og Befolkningsstatistikregistret. 4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal Der...Demografisk Databasegrafisk Database er en række statistikregistre fra Danmarks Statistik, herunder Befolkningsstatistikregistret, Danmarks Statistiks medicinske fødsels og dødsfal...KÅSnden for personstatistik-området. Følgende statistikregistre indgår i systemet: Befolkningsstatistikregistret (CPR), Bygnings- og Boligregistret (BBR), Indkomst...Sociale forhold, sundhed og retsvæsenSygehusbenyttelsendspatientregistret, Sundhedsstyrelsen samt flg. registre i Danmarks Statistik: Befolkningsstatistikregistret, Det medicinske fødsels- og dødsfaldsstatistikregi...Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS).gens uddannelse (Varedeklaration: befolkningens uddannelse og beskæftigelse). - befolkningsstatistikregistret (Varedeklaration: befolkningen 1 januar, befolknin...

’Udenlandske statsborgere’ kan opgøres eksakt, fordi egenskaben statsborgerskab er adækvat, entydig og funktionel. Det skal oplyses, at individet ved hændelsen/begivenheden 'naturalisation' kan have skiftet statsborgerskab en eller flere gange før indvandringen til Danmark. Hændelser i udlandet kan ikke verificeres. Kan hændelserne i Danmark?

Ved at der sker tildeling af danske statsborgerskaber ved Lov (om naturalisation) om dansk indfødsret, udviskes entydigheden også ganske betydeligt, når enhederne, 'naturaliserede individer', og deres børn ikke præsenteres ajourført i statistikken år for år. Af opgørelse vil fremgå antallet af individer fordelt efter statsborgerskab. Den skal suppleres med naturaliserede og deres børn fordelt på statsborgerskab før seneste naturalisation.

Til individerne opført med udenlandsk statsborgerskab skal lægges lige så mange i 2005-opgørelsen pr. 1. januar, der er tidligere udenlandske statsborgere eller børn af sådanne, men opført som danske. Der sker ingen præsentation heraf i statistikken, selvom det kan gøres uden videre, da alle tidligere registreringer om statsborgerskab i det danske cpr.-register kan udtrækkes (se nedenfor).

Dette anføres for at understrege, at registrerede kendetegn kan være tidsafhængige. Der tages højde for dette, og hvor det ikke er muligt, må de foretrukne tælle-variable udvælges herefter, medmindre CPR-registreringen forudsættes gennemgribende forandret.

Eks.
Demografiske hændelser/begivenheder:
Fødsel, død, indvandring, naturalisation, ægteskab, flytning, udvandring

Fødselshyppigheds og dødeligheds beregning:
Dels hvor mange kvinder, der kunne have født et barn i en bestemt periode/år, dels hvor mange børn disse kvinder rent faktisk fødte. Antallet af kvinder skal opdeles på danske af fødsel, danske statsborgere, børn af danske statsborgere og udenlandske statsborgere [de tre sidste opdelt på seneste tidligere statsborgerskab]. Det samme gælder fædrene. Antallet af børn disse kvinder fødte kan findes ved en edb-kørsel på hændelsen/ begivenheden ’fødte i året’. Tilsvarende ved dødelighed.

Både antal fødte og antal døde er periodevariable – d.v.s. de opgøres for en periode, typisk et år.
Fertilitetsdatabasen, et af befolkningsregistrene hos DS:
Citat:
”IndholdsbeskrivelseFertilitetsdatabasen belyser kvinders fertilitetsmønster i relation til deres sociale forhold, herunder bl.a. deres erhvervs- og uddannelsesmæssige placering. Fertilitetsdatabasen indeholder også oplysninger om samtlige mænd i landet, både dem, der bliver fædre og dem, der ingen børn har.(citat slut)

I denne database er ingen kobling af fertilitet med egenskaben 'statsborgerskab' eller tidligere statsborgerskab. Danmark Statistik har en afdeling mere, der angiveligt beskæftiger sig med fertilitet, selvom emnet begge steder er fødselshyppighed for alle kvinder samlet. Fertilitet er langt mere omfattende[2].

Når det kommer til opgørelse af antallet individer er den årlige statusopgørelse pr. tidspunkt klart at foretrække for den langt mere flydende nettoindvandring pr. periode.[3] Derfor fremkommer indvandringen år for år fra 1968-2006 ved at sammenligne disse statusopgørelser år for år.

Fravalgte variable, ’indvandrere’ og ’efterkommere’ :
Citat Forbrugerrådets om CPR-registret:
”CPR indeholder persondata vedrørende dit personnummer, navn, adresse, fødselsregistrering, statsborgerskab, om du er medlem af folkekirken, hvem dine forældre er, din civilstand samt statusoplysninger for den enkelte personregistrering.
Når der sker ændringer for dig, så bliver en del af dem registreret i CPR. Bliver du gift og får nyt efternavn, så bliver det registreret. På samme måde sker det, hvis du skifter adresse, bliver gift eller skilt, får børn, skifter statsborgerskab eller folkekirkeforhold. Alle oplysningerne ajourføres uden at tidligere oplysninger slettes fra CPR. Derfor kan man altid se, hvor du for eksempel tidligere har boet og hvornår.” (citat slut)

…eller hvilket statsborgerskab du havde før naturalisation, og hvilke børn du har født/er blevet forældre til siden naturalisationen.

På denne baggrund ses det klart, at det nemt belyses og præsenteres, hvorledes de danske statsborgere f.eks. er sammensat, hvor mange der er døde, udvandrede i tiden efter statsborgerskabsskiftet og ligeledes alt om deres børn. Man hævdede det stik modsatte i 1991 i Statistiske Undersøgelser nr. 43 ’Indvandrere og deres efterkommere i Danmark’, redigeret af Lars Pedersen.

Her skal det understreges, at man bliver ikke dansk af at være født af danske statsborgere i Danmark. I strid med Indfødsretsloven og Grundloven hævdede man dette (øverst side 12) i undersøgelse nr. 43, jf. nærmere ovenfor:

Citat: ”At danske statsborgere født i Danmark betragtes som danske, at danske statsborgere født i udlandet betragtes som indvandrere, at udenlandske statsborgere født i Danmark betragtes som efterkommere, og at udenlandske statsborgere født i udlandet betragtes som indvandrere.” (citat slut)

Og dette er fastholdt til foreløbig oktober 2005, hvor
Justitsministeriet Kriminalitetsopgørelse forelå på:
http://www.jm.dk/image.asp?page=image&objno=73956

Citat:
”Sigtelserne fordelt efter, om de angår en person af dansk oprindelse, en indvandrer eller en efterkommer efter en indvandrer.

Med indvandrer forstås en person født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet.

Med efterkommer forstås en person født i Danmark af forældre, som begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er indvandrere.

Personer med dansk oprindelse omfatter alle øvrige herboende, som efter ovenstående definitioner hverken er indvandrere eller efterkommere, og som har et dansk personnummer. Det drejer sig om personer, hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab.
Begrebet oprindelsesland anvendes for det land, personen har ”baggrund i” som enten indvandrer eller efterkommer.” (citat slut)

(anførselstegnene og kursiven er mine og jeg kan tilføje, at oprindelsesland er det land, som personen hævder at stamme fra.)

Vi ser således at personer med dansk oprindelse fortsat skal findes som en restgruppe, efter man har fraregnet to grupper, der er langt mindre entydige end statsborgere (udenlandske og danske), naturaliserede og børn af naturaliserede.

Det er straks en anden sag, når vi går den anden vej fra børn til forældre, men problemet aftager med tiden. Forældrehenvisningen led knæk allerede fra starten af CPR-registreringen. I perioden 1968-1978 blev forældrehenvisningen simpelthen slettet, når individet fyldte 18 år, eller når personen, til hvem der henvistes, døde. Fra 1978, hvor der sker en revision af CPR, og fremover er alle henvisninger bibeholdt, men der er kun sket en ufuldstændig genetablering af de tidligere slettede henvisninger.
Fødested blev inddraget befolkningsstatistikregistret (BRS som er særkørsler af CPR) i 1989 med meget ringe resultater, og i dag er det nærmest udvandet, da en meget stor gruppe anden- og tredje-generationsindvandrere er født i Danmark af indvandrede forældre.
Valg af variable:
Statsborgerskabsopgørelsen skal fastholdes og kombineres med oversigten over samtlige naturaliserede og deres efterkommere (efter ordets almene betydning før fremkomsten af de nye, flertydige statistikbegreber).

Herefter arbejdes med følgende kategorier:

Udenlandske statsborgere fordelt på nationalitet.
Naturaliserede danske statsborgere, inklusive naturaliserede sammen med en eller begge forældre fordelt på nationalitet før naturalisationen.
Børn af naturaliserede danske statsborgere fordelt på nationalitet før forældrenes naturalisation.
[Fødslerne i Danmark skal registreres efter forældrenes tilknytning: Begge danske af fødsel, mindst én dansk af fødsel, mindst en dansk statsborger, øvrige, fordelt på nationalitet]

Der foreligger ingen overvejelser om indførelse af nogen andre særregler bag end de gældende i dag.

Anledningen til arbejdsgruppens undersøgelse nr. 43 af 1991 ”var indførelsen af nye begreber, der skulle rumme udlændingene, der gives ophold i Danmark”. Lad os se om de gjorde.
Antallet af ’indvandrere’ og ’efterkommere’ opgøres til 452.095 ud af et samlet folketal på 5,411.405 pr. 1. januar 2005. D.v.s. 8,3 pct. Her er kun første generation af ’efterkommere’ efter ’indvandrere’ medregnet i gruppen. Den seneste officielle befolkningsprognose for Danmark vise 10,7 pct. ’indvandrere’ og ’efterkommere’ i år 2050. Til den tid vil den første generation af ’efterkommere’ fortsat blive medregnet i indvandrergruppen, hvorimod de resterende 4-5 påbegyndte generationer vil blive optalt som danske.
Det overraskede flere af vore politikere, at det kunne forholde sig sådan. Det er simpelthen konsekvensen af fravalget af statsborgerskabsopgørelsen kombineret med en ajourført naturalisationsopgørelse. Det er forståeligt ud fra den kendsgerning, at andelens vækst kun forvendtes at udgøre omkring ca. 130.000 individer i kategorierne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ i 45 årsperioden fra 2005 til 2050, når nettoindvandringen fortsat lå/ligger på henved 10.000 pr. år, og indvandrerkvinderne ikke føder under 20.000 børn pr. år.
Det er faktisk ikke så svært at komme i tvivl om denne fremskrivnings korrekthed.
Citat fra indledningen til undersøgelse nr. 43: ”Med udvidelser af statistikken bør udviklingen kunne belyses inden for flere persongrupper end det er muligt i dag. Oplysninger bør dække demografiske forhold, beskrive levevilkår samt opgøre de offentlige udgifter for udlændingeområdet (1991).”

De demografiske forhold og udgifterne på udlændingeområdet er ikke og kan ikke skrives henholdvis opgøres efter udvidelserne af statistikken, som det benævnes.
Problemet kunne derimod ganske enkelt have været at få en udlændingestatistik, der tegnede et retvisende billede af indvandrernes tilstedeværelse i Danmark. Der kunne også være interesser knyttet til fremover at kunne udføre befolkningsrelaterede opgørelser om f.eks. arbejdsmarked, uddannelse og kriminalitet, erhvervsforhold m.v. samt udføre multi-population-adjustment forskning ud fra pålidelige grunddata. I stedet fik vi, som arbejdsgruppen foreslog, en række nye begreber. Der kan tælles mindre korrekt efter de nye begreber/variable end efter dem vi havde haft hidtil. Optællingerne skaber tilmed forvirring, og al befolkningsrelateret opgørelse og forskning umuliggøres.

Der er redegjort for den sidste problemstilling på:
http://www.lilliput-information.com/samm.html og på
http://www.lilliput-information.com/engsamm.html (bragt på Daniel Pipes blog)

Både regeringens såkaldte tænketank Rockwool Fonden og det nyoprettede Integrationsministerium har for længst erkendt, at befolkningsopgørelserne fra Danmarks Statistik ikke kan bruges efter indførelsen af nye definitioner, ”indvandrere” og ”efterkommere”, fra 1991.

Ressourcer og tidshorizont:
Det er ikke muligt at rekonstruere hele populations-billede tilbage til 1968 fra et privat kontor på Stadion Allé. Ansvaret for de officielle beskrivelser er placeret hos de ansvarlige myndigheder og de skriftende regeringer.

Af de 80 befolkningsstatistikregister-relaterede gøremål hos Danmarks Statistik kan vi ved blot at se på de første 14 finde 3, der umiddelbart kan afskaffes, fordi de (efter mit kendskab) ikke kan bruges til noget fornuftigt:

Landspatientregistret, Fertilitetsdatabasen, og Demografisk database.

I forbindelse med betænkningsarbejdernes afslutning med nr. 1214, ’Bedre statistik om flygtninge og indvandrere’, i 1991, forventede Lars Pedersen, dengang Danmarks Statistik, 7-9 år før ny statistikken og øvrige forbedringer ville virke.

Der er svært at se nogle forbedringer i befolkningsstatistikken og øvrigt i den forbindelse efter nu 14 år.

Mig bekendt er Lars Haagen Pedersen sat på opgaven, at forbedre forholdene efter konsekvenserne af en mislykket integration bl.a. er blevet opgjort af samme.

Arbejdet, som vi vurderer det herfra, er alene begrænset til naturalisationerne, idet statsborgerskabsopgørelserne fortsat kører og er direkte og bekvemt tilgængelige bagud i CPR.

Vort bedste bud på tidshorizonten:
Opgørelserne kan køre fra 1. januar 2006.

Øvrige ressourcer til arbejdet er anvist ovenfor. Der er noget blanketarbejde, hvoraf en del er delvis genbrug.

Om det vil mere givtigt at kontakte den ministeransvarlige Bendt Bendtsen er ikke nemt at vide. Økonomi og Erhvervsminister Bendt Bendtsen hævdede i 2004, at danske kvinder føder 1,746 barn i gennemsnit, al den stund hans ansvarlige chefer på Danmarks Statistik siden 1999 har hævdet, at denne fertilitet er den samlede for alle kvinder i Danmark: http://www.lilliput-information.com/bendt.html , og vi ved kik på fertilitetsdatabasens statistikbeskrivelse tydeligt kan læse, at fertiliteten ikke kan fordeles på nationalitet eller oprindelse.

Ebbe Vig, cand. oecon.
21. oktober 2005

[1] I slutningen af 1980-erne viste det sig, at når Danmarks Statistik opgjorde antallet af familiesammenføringer, så var enheden en familiesammenføringssag.
En sådan sag indebar, at der kunne søges om familiesammenføring for flere individer på den samme sag. Derudover kunne den samme sag tages op flere gange med det samme indhold [af individer/vore tælleenheder].
Her ressonnerede vi faktisk forkert: Det viste sig at opgørelsen af familiesammenføringssager, som ingen formentlig havde spurgt til tidligere, blev foretaget for at kontrollere sagsbehandlernes effektivitet. Vi ser forhåbentlig heraf, at ikke alene tælleenheden var en anden, men også problemstillingen var en ganske anden, end nogle ville have forventet.

[2] Fertilitet indebærer: Undersøgelser af kvinders aldersbestemte forventninger til antal fødte børn og indebærer desuden større dækkende spørgeskema- og interviewundersøgelser. Det beskæftiger DS sig mig bekendt ikke med.

[3] Dette viser et eksempel i Jyllandsposten den 9. august 2005, hvor uvidende journalister hævdede, at der fra 2. kvartal 2005 var tale om en netto-udvandring af tidligere indvandrede til Danmark. Det viste sig tværtimod, at nettotilstrømningen for de første to kvartaler i 2005 havde været 3.716-5.242 til Danmark. Det præcise antal kunne vi ikke kende, før ved afslutningen af år 2005, hvor Danmarks Statistik ved forespørgsel forventes at oplyse, hvor mange børn de naturaliserede havde forud for naturalisationen. Den 24. juni 2005 tildeltes 3.052 danske statsborgerskaber efter Lov om dansk indfødsret; men ansøgernes børneflok fremgår ikke af de offentliggjorte lovforslag på Internettet. Til gengæld oplyses deres nuværende adresser i Danmark. Det er ikke nemt at begribe.

0 Comments:

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home